Katastrofalt nedbrud dræber Julemandens hjemmeside

Julemanden på Grønlands hjemmeside har været nede siden december sidste år, og så mange data gik tabt, at Nuuks turistråd først regner med at lancere en ny hjemmeside i 2011.

Danskerne er vokset op med, at Julemanden bor på Grønland, men siden december sidste år har den trinde, ældre herre været uden sin grønlandske hjemmeside santa.gl. Det skriver DR Nyheder.

I slutningen af december 2009 gik hjemmesiden ned, og det nedbrud var angiveligt så katastrofalt, at det ikke har været muligt at genetablere dataene.

»Der blev brugt en del ressourcer på at få den op at køre igen, men serverne var for beskadigede,« siger direktør for Nuuk Tourism, Therese Kreutzmann, til DR.

Nu arbejder Nuuks turistråd, som har overtaget ansvaret for julemanden, på at få etableret en ny hjemmeside, som ventes klar til at gå i luften i efteråret 2011.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere