A-kasser frygter at tusindvis af XP-brugere ikke kan få dagpenge
Den 15. juli udsender Oracle den næste sikkerhedsopdatering af det Java-plugin, som kræves for anvende NemID. Men opdateringen kommer ikke til Windows XP, og det betyder, at 250.000 danskere får problemer med at anvende deres NemID.
Det betyder, at der blandt andet kan blive problemer med udbetaling af dagpenge, fordi dagpengemodtagere eksempelvis ikke kan registrere de jobsøgninger , som er dem påkrævet. Det skriver Avisen.dk.
A-kasserne frygter at det vil betyde en masse bøvl for de modtagere, der skal have udbetalt penge i slutningen af juli. De opfordrer derfor til, at folk erhverver sig et nyt styresystem.
6,1 procent af de, der bruger NemID, har et XP-styresystem - svarende til 256.000 danskere. Dem der ikke har mulighed for, eller lyst til, at skifte styresystem, kan download en blanket, som ganske langt må udfyldes i hånden og sendes til a-kassen.
Selvom der fra 1. juli kommer en udgave af NemID til smartphones, som ikke er afhængig af Java, har Digitaliseringsstyrelsen gentagne gange opfordret til, at brugerne af XP skifter system. De er nemlig langt mere udsat for virus og hackerangreb, da XP ikke bliver tilstrækkeligt sikkerhedsopdateret.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.