Kaspersky: Tilfælde af notifikations-scam i browsere steget med 69 pct. i 2019

Når brugere først har accepteret notifikationer fra de forkerte hjemmesider, kan de opleve at blive bombarderet med ads for dating-sider, svindelsider, uønskede browser-udvidelser og malware.

Flere hjemmesider svindler med browser-notifikationer. Det viser en rapport fra antivirus-selskabet Kaspersky, der kan dokumentere en stigning i antallet af denne type svindel med 69 pct. i 2019 i forhold til sidste år.

Det skriver Bleepingcomputer

Det er ikke ualmindeligt, at en hjemmeside tilbyder de besøgende gæster, at de kan blive notificeret om nyt indhold, når de ikke er på hjemmesiden. Men i nogle tilfælde kan besøgende gæster på en given hjemmeside blive sendt videre til en ny hjemmeside, der både kan være reklamer for malware og uønskede udvidelser til ens browser samt hjemmesider, der lokker med store og let tilgængelige pengepræmier eller lige så let tilgængelige dating-parate singler i ens nabolag.

Disse hjemmesider er ifølge Kaspersky i langt de fleste tilfælde forsøg på phishing.

Læs også: Kaspersky: Stalkerware buldrer frem

Derudover kan de notifikationer, brugeren har skrevet sig op til via den originale hjemmeside, have samme type indhold.

I nogle tilfælde kan udspekulerede hjemmesider forsøge at overbevise brugeren om, at man bliver nødt til at tillade notifikationer for at kunne tilgå hjemmesiden til at starte med. I et eksempel fra Bleepingcomputers artikel bad en hjemmesiden brugeren om dette for at bevise overfor hjemmesiden, at vedkommende ikke var en robot.

Læs også: 800.000 Chrome-brugere ramt af usletteligt malware-plugin

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Eriksen

Hvorfor overhovedet sige 'ja' til notifikationer?

Hvis en hjemmeside er tilpas interessant, skal jeg nok lave et bogmærke med den - og besøge den jævnligt når det passer mig.

Selv om forretningen med spændende gadgets eller andet man interesserer sig for er sjov og interessant at besøge, ville man jo normalt heller ikke acceptere en anmodning fra dem om, at de kunne ringe til en i tide og utide og fortælle om nye produkter og andre tiltag?

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere