Kaspersky: Stalkerware buldrer frem

Illustration: artoleshko | Bigstock
Den ulovlige og usmagelige praksis er i global fremgang, særligt i Rusland, fortæller Kaspersky.

Antivirus-selskabet Kaspersky har fundet 35 pct. flere tilfælde af stalkerware på globalt plan set i forhold til sidste år, fortæller Kaspersky til BBC.

Stalkerware er en fællesbetegnelse for programmer, der er udviklet til at sladre om, hvad der sker på en bekendts enhed, og de stadigt mere populære programmer kommer ofte i form af apps til mobiltelefoner.

Disse apps skal installeres med kode eller anden identifikation, men det er ofte intet problem for en samlever, som kender offeret, og som offeret i øvrigt stoler på.

Læs også: Rigspolitiet: Derfor reklamerer vi for vores nye overvågningsdatabase

Applikationerne kan, siden de får fuld, legitim adgang til alt, læse beskeder, lytte til opkald, se billeder, placering og så videre og så videre. De giver derfor et præcist billede af offerets smartphone-liv.

Overvåget af manden

BBC giver desuden en ubehagelig beskrivelse af, hvordan en anonym kvinde gennem lang tid blev overvåget af sin daværende mand.

Læs også: Overvågningsforslag: 233 procent flere nummerplade-kameraer og ansigtsgenkendelse mellem linjerne

Hendes mistanke blev vakt, da han vidste alle mulige intime ting både om hende og hendes veninder, og mistanken blev for alvor bekræftet, da hun fandt en notifikation på hans telefon:

»Daglig rapport på XXX er klar.«

Ulovlige i Danmark.

Det er, hverken i Danmark eller England, hvor BBC har hjemme, lovligt at spionere på andre mennesker.

I dansk lov kommer det til udtryk i straffelovens paragraf § 264 b, hvor der i januar 2019 blev tilføjet følgende:

»Den, der uberettiget ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat registrerer en andens færden, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.«

Læs også: Undersøgelse: Folk tager aktive handlinger for at beskytte deres privatliv

Hvis lovovertræderen ligeledes tiltusker sig adgang til personlige filer og samtaler, kan den maksimale straf være højere.

Sælges som forældreværktøj

Derfor sælges programmerne ofte som ‘forældrekontrol’ eller ‘medarbejderovervågning’, skriver BBC. Værktøjerne er umiddelbart dyre og koster op mod 400 kroner om måneden.

Men mens selskaberne prøver at smyge sig uden om de ulovlige brugsmuligheder ved at nævne brugsmåder, der kun er delvist ulovlige, kan BBC dokumentere, at selskaberne hellere end gerne rådgiver om, hvordan programmerne for eksempel kan bruges til at overvåge partnere ulovligt.

Læs også: Regeringen foreslår massivt øget overvågning af danskerne

Som en opløftende sidebemærkning kan nævnes, at alle fem antivirus-værktøjer, BBC afprøvede, opdagede overvågningsværktøjerne.

En af opfordringerne er derfor at installere et sådan program. Derudover skal man undlade at kunne låse mobiler op med fingeraftryk, idet det kan udnyttes, mens man sover, og i det hele taget ikke efterlade mobilen ude af syne.

Kender du nogen, der er blevet udsat for stalkerware, eller har du en mistanke om, at du er, hører vi gerne fra dig på tip@version2.dk

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere