Kaspersky: Ny udgave af kendt mobil-spyware er dukket op

Illustration: Bigstock
Kaspersky fortæller i en rapport, at de har fundet nye udgaver af den kendte overvågningssoftware Finspy på både Android og IOS-baserede mobiltelefoner.

Spywaren Finspy, som bruges af regeringer og efterretningstjenester til at overvåge mobiltelefoner og tablets, er blevet fundet i nye udgaver på både Android og IOS.

Det skriver sikkerhedsvirksomheden Kaspersky i en ny rapport.

De nyeste infektioner er fundet i Myanmar. I alt har Kaspersky i det seneste år registreret adskillige dusin (eng. several dozen) inficerede enheder i næsten 20 lande, men ifølge virksomheden er det sandsynligt, at det reelle antal inficerede enheder er langt højere.

Læs også: Hacker afslører: Berygtet spion-software-firma havde dansk besøg i supporten

Udvidet funktionalitet

De seneste udgaver af Finspy har en række nye funktioner, der ikke er set i tidligere versioner af programmet. Blandt andet er listen af messenger-apps, som programmet overvåger, blevet udvidet markant.

IOS-udgaven har ifølge Kaspersky ikke en indbygget infektionsmetode, men gør brug af funktionalitet, som kun virker på en iPhone som er blevet jailbreaked. Det betyder, at angribere skal bruge fysisk adgang til telefonen for at installere Finspy på en iPhone.

Ældre Android-telefoner kan derimod fjern-inficeres. Det sker ved hjælp at udnytte en fejl i Linux-kernen med det lystige navn Dirty Cow.

Læs også: Linux-exploit åbner op for nye rooting-teknikker i Android

Dirty Cow er fikset i Android version 7.0 (Nougat) og senere.

Etisk kritik

Finspy udvikles af den tysk-engelske virksomhed Gamma Group. Programmet bruges af regeringer og efterretningstjenester til at overvåge befolkninger.

Gamma Group har tidligere fået kritik blandt andet af Toronto Universitys Citizen Lab for at lave software, som bliver brugt på etisk tvivlsomme måder, som overvågning af politiske dissidenter, systemkritikere og journalister.

Læs også: Snowden anklager israelsk virksomhed for at have muliggjort mord på Khashoggi

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Tommy Calstrup

Myanmar, Kina, Nord Korea, det er altid der, de finder malware til mobiltelefoner, fordi det er forbudt at bruge andre software platforme, end dem, som styret har fuld kontrol over.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize