37 procent af de computere og servere, der opbevarer biometrisk data om f.eks. fingeraftryk, ansigt eller iris, har i efteråret 2019 været forsøgt inficeret med malware.
Det viser fund fra it-sikkerhedsfirmaet Kaspersky, der har opgjort antallet af malwareangreb i 3. kvartal 2019 på de computere og servere, som selskabet beskytter med installeret sikkerhedssoftware.
Fundet vækker bekymring, for lykkes det cyberkriminelle at få fat i vores biometriske unika, er det en irreversibel proces:
»Vores biometriske data er unikke – der er kun én person i verden med et specifikt fingeraftryk, ansigtstræk eller iris, og den udbredte anvendelse af biometriske data betyder, at de gemmes adskillige steder under forskellige forhold. Hvis biometriske data kompromitteres – det være sig et fingeraftryk, ansigt eller iris – og de går tabt, så er de tabt for evigt og kan ikke nulstilles, i modsætning til kompromitterede adgangskoder, der kan skiftes,« siger Kirill Kruglov, senior sikkerhedsekspert fra Kaspersky ICS CERT, ifølge mobil.nu.
Malware-fundene omfatter bl.a. moderne fjernadgangstrojanere (5,4 pct.), malware til phishing-angreb (5,1 pct), ransomware (1,9 pct) og trojanske bankers (1,5 pct).
Resultatet er også problematisk, fordi biometrisk data i stigende omfang anvendes som adgangskontrol til tjenester og enheder.