Kaos på dansk vaccine-booking: Køen er gået i stå

Mere end 16.000 danskere er lige nu i kø til at booke en vaccine. Men køen bliver ikke afviklet, og Sundhedsministeriet arbejder på at finde ud af, hvad der er galt.

Kø-systemet på vacciner.dk, hvor danske borgere kan booke tid til at blive vaccineret mod coronavirus, er gået i stå.

Det skriver Ekstra Bladet.

Mere end 16.000 danskere står lige nu i digital kø til en vaccine, men køen bliver ikke kortere. I stedet figurerer en besked om, at køen er pauset.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Sundhedsministeriet, der undersøger problemet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (31)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Lasse Mølgaard

Er jeg bare den eneste, som syntes at 16.000 request er for småt til at en server bryder sammen?

Jeg mener: Hvor meget regnekraft kræver det at verificere at en bruger har lov til at:

  • Logge ind
  • Finde et sted at blive vaccineret
  • Finde en dato
  • Tryk "book tid"
  • ... og eventuelt logge ud igen.

Hvis vi antager alle i Danmark sover imellem 00:00 og 08:00, giver det 1.000 brugere i timen, eller 100 brugere hver 6. minut.

Jeg ved godt at belastning er ikke jævnt fordelt på et helt døgn, men stadigvæk.

Er der nogen der har lidt erfaring med hvor mange forespørgsler en enkelt server kan klare?

Jeg gætter på at man behøver ikke den helt store serverpark for at drifte 16.000 bruger / døgnet.

  • 11
  • 7
#7 Bo AA

Det kan jo være mange ting der er galt udover en performance-relateret flaskehals. :) De tal er i sig selv ingenting for selv beskedent hardware. Forestiller mig at det er et komplekst system med kommunikation imellem mange forskellige systemer (som offentlige systemer ofte er), så det kan nok skyldes et utal af ting. :)

  • 9
  • 0
#8 Ditlev Petersen

Det kan jo være mange ting der er galt

Hvis "køen er pauset", lyder det som en operatør, der har stoppet det hele på grund af et eller andet, ikke at serveren er segnet. Men jo, der er ingen ende på, hvad der kan være galt. Måske kan man booke en optaget tid? Kan fem brugere booke den samme tid, hvis de gør det hurtigt? Bliver de verfet af uden grund?

Banale fejl sker også.

  • 2
  • 0
#9 Jens Beltofte

Er der nogen der har lidt erfaring med hvor mange forespørgsler en enkelt server kan klare?

Hvad er en enkelt server? Det afhænger jo seriøst meget af typen af server, bestykning, infrastruktur, og lige så meget af alle dele af applikationen, software og integrationer.

Jeg gætter på at man behøver ikke den helt store serverpark for at drifte 16.000 bruger / døgnet.

Selvfølgelig ikke. Men man kan jo ikke antage at 16.000 brugere er spredt ud over 16 timer. Hvis man antager at folk har modtaget et brev i E-boks om vacination i løbet af natten eller tidlig morgen, vil belastningen jo være væsentlig større om morgenen / formiddagen, end fredag aften kl. 19 under fredagsslik og Disney sjov.

  • 2
  • 0
#10 Gert Madsen

Er jeg den eneste der undrer mig over de store køer, og lange ventetider?

Når man ved hvor mange flere man kan vaccinere den næste uge, så kan man vel sende besked til det antal +25%.

Det er vel ikke et mål i sig selv, at folk skal spilde timevis på at bestille vaccination?

  • 1
  • 4
#14 Tom Paamand

... blev varslet og overholdt, så jeg kunne starte på at lave mad. Derpå lukkede den mig høfligt ind, og gav valgmulighed til fire prikkesteder.

Herfra kunne der til gengæld have være programmeret lidt mere gennemtænkt. Tidsmulighederne hos de fire viste sig at veksle fra snarest for det første stik, til mere end en måneds ventetid på det sidste. Den lange tid gjorde mig lidt ligeglad, så jeg loggede ud - men hoppede så på igen næste dag, og fik booket prik til få dage senere...

  • 7
  • 0
#21 Tom Paamand

... men da jeg allerede har bestilt, kan jeg ikke afprøve mulighederne igen. Mit gæt er at feltet blindt kan udfyldes med tilfældige tal, og at systemet så siger pænt tak, og åbner døren.

Det indtastede nummer vil modtage et par SMSer, men er i øvrigt en helt overflødig del af processen. Måske pænt tænkt til at kunne advare om forsinkelser eller såån...

  • 2
  • 0
#22 Jørgen Olsen

Jeg kan så bare udfylde med 112 men er det hensigtsmæssigt? ...NEJ jeg vil ikke at et tilfældigt indtastet tlf nr får beskeder der er til mig .- jeg er jo logget ind med NemID og med alskens muligheder for at sende person henførbare informationer til det tilfældigt indtastede nummer. Men jeg må konstatere at det efterhånden i Danmark er umuligt at eksistere med en smule privacy og uden at det offentlige (og SSI med datalæk til hvemsomhelst) har kendskab til alt.

  • 6
  • 2
#23 Tom Paamand

henførbare informationer til det tilfældigt indtastede nummer

Prøv om den er tilfreds med nummeret til nogens gammeldags fastnet-telefon - så er der ingen, der får hverken SMS eller opringning.

Når systemer beder om overflødige oplysninger, giver jeg dem altid overflødige svar. Hvilket jeg dog til vis grad undtager de offentlige systemer for, og i dette tilfælde ville jeg egentligt godt have en eventuel afbuds-SMS.

Men ellers er jeg som regel født "01-01-1980" og bor i "Albanien". Jeg måtte flytte fra "Afghanistan", da det gav for mange spørgsmål, men begge lande står øverst på de fleste lister, så det er nemt og hurtigt at fylde vrøvlet i!

  • 6
  • 0
#26 Niels Madsen

Det samme problem har jeg ofte med kommunen og nu også med forsikringsselskabet Gjensidige, som i et års tid, trods klager, har udelukket mig fra at se min egen forsikringspolice, da deres websit ikke længere er tilfreds med NemId men nu også forlanger telefonnummer.

Det er et stigende problem at især myndigheder uden lovhjemmel afkræver telefonnummer og emai for at yde lovbestemt betjening af borgerne. Og man oplyser et vilårligt nummer/email, så risikerer man både at følsomme oplysninger går galt i byen eller at myndigheden/firmaet senere påstår at de har kontaktet en, så man står med håret i postkassen vedr. for sent tilmelding, indsigelse, og lignende.

Så jeg plejer at skrive Datatilsynet's telefonnummer hvis det viser sig helt umuligt at få myndigheden/virksomheden til at overholde lovgivningen.

  • 2
  • 0
#28 Jens Beltofte

benytter jeg ofte: no@no.no

Min hedder not@from.me  

Jeg bruger none@yourbusiness.com. Den er lidt lang, til gengæld hygger jeg mig med at skrive den.

Så må man jo krydse fingre for, at indehaverne af henholdsvis from.me og yourbusiness.com, hvor der i begge tilfældet er opsat MX records på domænet, ikke har en catch-all e-mailadresse tilknyttet, og at de sites i bruger dem på ikke sender emails med personhenførbare informationer eller andet som i ikke ønsker en tilfældig trejdepart skal have fat i.

  • 3
  • 0
#29 Tom Paamand

ikke sender emails med personhenførbare informationer

Som nævnt - jeg giver kronisk forkerte oplysninger til alle websider, der på ingen måde har krav på at kende mig. De er derfor hjerteligt velkomne til at fortælle tilfældige fremmede alt hvad de ved om "mit" liv i "Albanien".

Det er også en jævnlig glæde, at når der af og til slipper målrettede reklamer igennem til mig, rammer de voldsomt forbi målgruppen.

Modsat giver jeg gerne lidt reel information til fx en dansk vaccinebooking-service - men deres vildfarelse med at afkræve telefonnummer, eller for den sags skyld en korrekt email-adresse, er helt uden betydning for deres mål: At booke mig en tid. Yderligere (kontakt)muligheder burde de tilbyde mig, men ikke afkræve.

  • 1
  • 0
#30 Børge Svingalius

Spørgsmålet er i virkeligheden hvor man går hen for

  1. At finde ud af om Sundhedsministeriet, Danske Regioner og SynLab på nogen måde bryder loven når de afkræver telefon-nummer for at udbyde vacciner.
  2. Afhængigt af svaret på ovenstående, hvem man melder skurkene til, eller om det ikke burde være lovpligtigt at hvis man udbyder noget så essentielt som vacciner, at man så ikke kan afkræve disse oplysninger.

Så, hvor går vi hen?

  • 1
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere