Kaos med ny Systematic-it i Aarhus: Ældre må vente unødigt længe på hjemmepleje

Illustration: Frankix/Bigstock
Hundredvis af ansøgninger fra borgerne i Aarhus om kommunal hjemmehjælp til alt fra et bad til støvsugning må vente længere tid end besluttet på behandling, bl.a. som følge af nyt Systematic-system.

Et nyt digitalt journalsystem i Aarhus er årsag til »kaos« og en pukkel af sager med borgernes anmodning om hjemmepleje eller hjemmehjælp, som ikke bliver behandlet rettidigt.

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Systemet Columna Cura fra Systematic har Version2 tidligere omtalt, fordi det var forsinket, så 7.000 hjemmesygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andre brugere under forvaltningen Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune måtte vente i et halvt år på opstarten.

Læs også: Systematic-system til 7.000 social- og sundhedsansatte i Aarhus et halvt år forsinket

Nu er systemet i gang, men altså årsag til, at mange ældre og svage borgere i Aarhus må vente meget længe på kommunal hjemmehjælp til alt fra et bad til støvsugning.

»Situationen er simpelthen uacceptabel,« siger rådmand Jette Skive (DF) fra Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune til Aarhus Stiftstidende. Ifølge mediet betegner hun også situationen som kaotisk.

Den første uge i september var der 489 sager, som ikke blev håndteret inden for de tidsfrister, som Aarhus Byråd har fastsat.

I forrige uge var mængden steget til 857 sager, og omkring 100 af dem handlede om anmodninger om hjælp til personlig pleje som bad, negleklipning, barbering eller andet.

Ifølge kontorchef Jens Lassen fra Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune havde man forudset, at introduktionen af det nye omsorgsjournalsystem ville give udfordringer.

»Men den nuværende situation er under ingen omstændigheder det scenarie, som nogen forventede eller på nogen måder håbede. Situationen skærpes af, at vi desværre har set udskiftninger i personalegruppen af borgerkonsulenter. Derfor er vi i gang med at uddanne nye til arbejdet, men det tager tid. Visitationen er en ret kompleks opgave,« siger han til Aarhus Stiftstidende.

Kommunen har afsat halvanden million kroner, der skal bruges til at ansætte yderligere tre borgerkonsulenter til at visitere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017