Kaos i patientregister: Ingen har overblik over ventetider og patientrettigheder

1. november 2019 kl. 07:553
Kaos i patientregister: Ingen har overblik over ventetider og patientrettigheder
Illustration: Nanna Skytte.
Fejl i data og tekniske problemer i det nye Landspatientregister betyder, at ingen har overblik over, om Danmarks sygehuse overholder patientrettighederne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Tekniske problemer i Danmarks nye Landspatientregister (LPR3) gør, at Sundhedsdatastyrelsen ikke kan rette fejl i indberetninger til registret. Det skriver Altinget.

Det betyder, at regionerne har svært ved at planlægge og prioritere indsatserne på sygehusene – og at de ikke ved, om basale patientrettigheder som ventetider på udredning og kræftpakker bliver overholdt. Sundhedsdatastyrelsen kan nemlig ikke lave valide opgørelser over patientdataene, før datakvaliteten er i orden.

»Det kommer ikke bag på os, at der er fejl i indberetningerne. Vi vidste, at der ville være en overgangsperiode, hvor den nye indberetningspraksis skulle på plads. Men de tekniske problemer, der er stødt til, har desværre gjort det svært for regionerne at rette fejlene,« skriver Sundhedsdatastyrelsens direktør, Lisbeth Nielsen, i en kommentar til Altinget.

Det betyder, at der vil gå endnu længere tid end tidligere forventet, før datakvaliteten er god nok til at kunne lave opgørelser over aktiviteterne på sygehusene, fortæller hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sundhedsdatastyrelsen administrerer Landspatientregisteriet, som bruges til at samle data om danskernes kontakt med sygehusvæsnet. Når en person har været til undersøgelse eller været indlagt på et sygehus, registrerer sygehuset nemlig en række oplysninger og indberetter det til registeret.

Oplysningerne kan eksempelvis beskrive, hvornår og hvor patienten er blevet indlagt eller kan beskrive patientens diagnoser, undersøgelser, behandlinger, operationer m.m.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
4. november 2019 kl. 18:14

Når man læser rapporten, så virker det ikke til at det er selve Landspatientregisteret der er problemer i. Det lader mere til at det er selve kildesystemerne som er fejlbehæftet.

Ja, det kunne evt. se sådan ud. Men vi ved jo faktisk ikke, hvad problemet specifikt og teknisk består i. Rapporten omtaler datakvaliteten. De tekniske problemer er kun vagt skitseret.

Vi ved kun, at de ”besværliggør regionernes indberetning af data”, som SDS skriver. Og at regionerne også har svært ved at”rette fejl i indberetningerne” til LPR3, pga. de tekniske problemer. (Linket nedenfor inkl. følgebrev ”Ny plan for dataleverancer fra LPR3”)https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyheder/2019/lpr3_status_111019

Tidligere var det sådan, at der regelmæssigt kom fejllister. Således at lægesekretærerne, på hospitalerne, kunne eftertjekke indberetningerne til LPR og rette eventuelle fejl. Det kunne fx være disse fejllister og kvaler i den forbindelse, der gør det svært at ”rette fejl i indberetningerne”, som SDS nævner? Men jeg ved det ikke.

Vi ved ikke, hvad de tekniske udfordringer består i.

Om det er tekniske problemer med at registrere korrekt i systemet? Om det er manuelle indtastningsfejl? Kodefejl og fejlregistreringer fra personalets side, eventuelt pga. kompleksiteten af det nye LPR, en ny datamodel og indberetningsmetode? Om det er manglende datavalidering? Om det er fordi, systemet er bygget uhensigtsmæssigt op? Eller er det integrationerne? Sundhedsplatformen? Eller er det fordi... Vi ved det ikke.

Af rapporten fremgår kun (side 6):

Sundhedsdatastyrelsen er bevidst om at de tekniske problemer, der opleves ved brug af LPR-administrationsmodulet er en ulempe
i forhold til at få nedbragt de fejlbehæftede indberetninger.
Der arbejdes løbende på at få løst disse problemer samt at nedbringe administrationsmodulets svartider.

Rapporten siger om fejlene (side 9):

Nogle fejl er menneskelige fejl, som er opstået fordi der af forskellige årsager ikke bliver indberettet efter kravene i indberetningsvejledningen, og andre fejl opstår som følge af uhensigtsmæssigheder i den måde hvorpå de patientadministrative systemer er sat op til at kommunikerer med indberetningssnitfladen til LPR3.
Begge typer af fejl bliver der arbejdet hårdt på at rette op på både af klinikere og teknikere.

Af samme årsag – og fordi problemerne er omfattende og landsdækkende – kunne det være ganske relevant at få en nærmere specificering af ”de tekniske udfordringer” og hvad problemerne i øvrigt beror på, fra Sundhedsdatastyrelsen. Og evt. fra et hospital.

2
4. november 2019 kl. 12:05

Når man læser rapporten, så virker det ikke til at det er selve Landspatientregisteret der er problemer i. Det lader mere til at det er selve kildesystemerne som er fejlbehæftet.

1
1. november 2019 kl. 11:21

LPR3 er også vigtig i forhold til hospitalernes og regionernes økonomi.

Hospitalerne får, så at sige, et pengebeløb ved årets start, som de kan yde patienterne behandling for, imod at de løbende dokumenterer, hvad pengene bruges til. Og så stemmes der af.

De indberettede oplysninger til LPR3 / Sundhedsdatastyrelsen – DRG-koderne – dokumenterer således behandling, og hver kode repræsenterer et pengebeløb. Dvs. hvis du får taget et røntgenbillede, har det en kode, en undersøgelse har en kode, en blodprøve har en kode, osv. Det er rigtig mange koder og penge, hvis vi påtænker, at det gælder alle landets hospitaler, måned efter måned.

Sundhedsdatastyrelsen skriver selv (i deres brev til regionenerne, linket) at

Sundhedsdatastyrelsen modtager ca. 300.000 indberetninger
fra regionerne om ugen.

Hvis der er vrøvl med at dokumentere, bøvl med at indberette til LPR3, som her nu, eller fejl i koderne, datakvaliteten, er det med andre ord essentielt, og et stort arbejde at fejlrette eller efterregistrere. Kan betyde mange ekstra arbejds- og mandskabstimer for lægesekretærerne ude på hospitalerne.

De væsentligste fejl forventes at være løst til januar 2020, skriver Sundhedsdatastyrelsen...

Sundhedsdatastyrelsen arbejder tæt sammen med leverandøren DXC om at løse de tekniske problemer.
Der laves løbende fejlretning og det forventes at performanceproblemerne og de væsentligste fejl er løst til januar 2020.

11.10.19: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/nyheder/2019/lpr3_status_111019

Der er en 56-siders fejlrapport tilknyttet ^^ ovenstående link. Jeg skal lige have tid til at kigge på den.