Cisco har offentliggjort i en blog, at en række af selskabets routermodeller, der henvender sig til små og mellemstore virksomheder kan fjernhackes.
Der er flere huller i webinterfacet, og enhederne håndterer ikke HTTP-requests ordentligt, hvilket efterlader dem sårbare - præcis som det var tilfældet for danske coaxroutere i 2020.
Det drejer sig konkret om modellerne Cisco Small Business RV160, RV160W, RV260, RV260P og RV260W VPN Routers.
Det er ellers kun en måned siden, Cisco anbefalede sine kunder, der bruger andre ikke-supporterede routere at skifte til netop disse modeller.
Vil ikke patche routerne
Alligevel agter Cisco ikke at opdatere alle routerne, da de softwaremæssigt har nået deres end of life, skriver selskabet.
Herhjemme så vi flere eksempler alene i 2020 på routerproducenters tøven med at patche simple sårbarheder, der blandt andet satte samtlige, danske kabelmodems i fare for fjernhacking.