Kan du indskanne 150.000 militære tegninger i .tif-format?

Blot 50.000 af Forsvarets cirka 200.000 bygningstegninger er digitaliserede. Nu søges en leverandør, der kan indskanne de resterende 150.000.

Forsvaret søger nu en leverandør, der kan indskanne cirka 150.000 tegninger af bygninger og arealer, der tilhører Forsvaret.

Det byggetekniske arkiv hos Forsvaret indeholder i alt cirka 200.000 tegninger, men kun omkring 50.000 er allerede indskannet.

Målet er derfor at indskanne de resterende 150.000 tegninger i arkivet og samtidig indføre et elektronisk dokumenteringssystem, som medarbejderne kan søge i.

»Vi skal have digitaliseret alle vores gamle tegninger, så de er tilgængelige for hele Forsvaret,« siger chef for byggeteknisk sektion i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE), Lisbeth Torp, til Version2.

Det handler om at få bragt det byggetekniske arkiv ind i den digitale tidsalder, forklarer hun.

»Der er nok ikke mange steder i dag, som har 200.000 tegninger liggende, hvor af de fleste er analoge. Så vi er lidt bagud, og derfor er det også et spørgsmål om at følge med den digitale udvikling,« siger Lisbeth Torp.

Indskannes i TIFF-format

FBE står for alle Forsvarets bygge-, anlægs- og vedligeholdelsesprojekter og har blandt andet også ansvaret for kantinedrift, rengøring og affaldshåndtering.

Efter indskanningen kommer tegningerne til at udgøre et digitalt dokumentationsarkiv over Forsvarets bygninger og arealer.

De mange tusinde tegninger er uensartede, og derfor skal leverandøren kunne sikre hver enkelt tegning, så de ikke lider overlast under indskanningen.

Alle cirka 150.000 tegninger skal indskannes i TIFF-format og lagres på mobile harddiske.

Opgaven er sendt i et EU-udbud, og indskanningen skal være færdig inden udgangen af 2012.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Rasmussen

Altså, alle dem som passer præcist ind i A standarderne.
Kender da adskellige maskiner, der kan scanne "skrøbeligt materiale", uden at der er den store fare for at de går i stykker, i et rigtigt fint tempo, og endda lagre direkte i det efterspurgte TIFF format.

Hvor læses mere om kravene? :)

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Det sjove ved EU-udbud er at man er sikker på at det kommer til at koste mindst 10 mio. €. Hvorfor kan de ikke bare købe eller leje nogle scannere og evt. slå en stilling op hvis de virkeligt ikke selv har en ansat med nok organisatorisk sans til at lede projektet?

  • 0
  • 0
Klavs Klavsen

Jeg har selv fundet at det faktisk fungerer temmelig nemt at tage et digital billede af det man vil "scanne" - det bliver rigtig god kvalitet (med et ordentligt kamera og indstilling heraf) og det går hurtigt.

Så er der "kun" tilknytning af metadata bagefter.

  • 0
  • 0
Michael Schade

grundet følgende 'dumme' regler:

Økonomisk og finansiel kapacitet
Oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for at vurdere, om kravene er opfyldt: 1. Virksomhedensomsætning indenfor de seneste tre (3) år.
2. Virksomhedens overskudsgrad indenfor de seneste tre (3) år.
3. Virksomhendens soliditetsgrad indenfor de seneste tre (3) år.
4. Dokumentation ad pkt. 1, 2 og 3 i form af særskilt dokument (erklæring) eller evt. virksomhedens godkendteregnskaber medsendes.
Ad 1, 2 og 3. Såfremt virksomheden er etableret indenfor de seneste tre (3) år, skal oplysninger foreligge fraetableringstidspunktet.
Mindstekrav til det niveau, der muligvis kræves Ad 1) Virksomheder med en gennemsnitlig årlig omsætning påmindre end 10 000 000 DKK over de seneste tre (3) år vil ikke komme i betragtning.
Ad 2) Virksomheder med en gennemsnitlig årlig overskudsgrad på mindre end 1,5 % over de seneste tre (3) årvil ikke komme i betragtning.
Ad 3) Virksomheder med en gennemsnitlig soliditetsgrad på mindre end 8 % over de seneste tre (3) år vil ikkekomme i betragtning.

Samt at I skal have lavet 3 scanningsopgaver af minnimum 20000 scanninger.

Resten er ellers nemt nok, kravet er kun 36"'s bredde og scannere dertil kan fåes for ca. 40.000,-

Så ideen med at være jobskabende tilfalder som sædvanligt kun allerede vel etablerede virksomheder.

Udbudsmaterialet (som stadig er lettere mangelfuldt i sin beskrivelse), kan ses/downloades her: http://forsvaret.dk/FBE/Indk%C3%B8b%20og%20Udbud/EU%20udbud/Tjenesteydel...

Det er godt nok lidt en farce, men I har en uge til at indsende tilbud.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Forsvaret søger nu en leverandør, der kan indskanne cirka 150.000 tegninger af bygninger og arealer, der tilhører Forsvaret. Det byggetekniske arkiv hos Forsvaret indeholder i alt cirka 200.000 tegninger, men kun omkring 50.000 er allerede indskannet. Målet er derfor at indskanne de resterende 150.000
tegninger i arkivet og samtidig indføre et elektronisk dokumenteringssystem, som medarbejderne kan søge i. »Vi skal have digitaliseret alle vores gamle tegninger, så de er tilgængelige for hele Forsvaret,« siger chef for byggeteknisk sektion i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE), Lisbeth Torp, til Version2. Det handler om at få bragt det byggetekniske arkiv ind i den dig...