Kan du hacke? Bevis det til Version2’s CTF-event på Infosecurity

Illustration: MediaWhalestock | Bigstock
De seneste år har danske hold præsenteret vores lille nation flot til udenlandske events. Nu kan du selv prøve kræfter med disciplinen.

Som noget helt nyt på infosecurity har Version2 i samarbejde med Dubex og hacker-holdet Kalmarunionen arrangeret en CTF-konkurrence, der løber af stabelen d. 30. september kl. 11:00 til ca. kl. 15 i Øksnehallen.

Læs også: Version2 besøger dansk hold til Defcons hacker-olympiade: »Vi har den fandme - Ring med klokken!«

Derefter vil der blive kåret en vinder, uddelt præmier med videre. Der vil være forplejning under eventet, der også kan overværes af eventuelle nysgerrige tilskuere.

Kalmarunionen har før givet udtryk for, at man er på jagt efter flere talenter til det succesfulde hackerhold. Dette er en god mulighed for at vise sit værd.

»Vi spiller også på den lange bane, så vi forsøger at dyrke interessen hos de nye og give dem værktøjerne, så de kan komme ind i miljøet. Jeg elsker at se, hvor bidt folk bliver af det, og at de bliver dygtigere,« lød det dengang fra en af forpersonerne i gruppen, Adam Blatchley Hansen.

Begrænset antal pladser

Der er plads til 10 hold á 1-2 personer, så det er med at være hurtige inden deadline for ansøgning fredag d. 17 september.

Alle ansøgere vil blive screenet af Dubex og Kalmarunionen og få svar d. 22 september.

Du tilmelder dig på dette link

Hvis du har en meddeltager, som du gerne vil danne hold med, kan du skrive til Info@dubex.dk, når I begge er tilmeldt konkurrencen via linket ovenfor.

Få adgangskrav

Det eneste krav til dine egenskaber er, at du skal have en vis kendskab til CTF-konkurrencer. Dog uden at være top professionel. Hvis du er i tvivl om dit niveau, så send endelig en ansøgning. Hvis der viser sig en generel overkvalificering vil vi overveje at lave et sværere event næste år.

Læs også: 'Sommerhat20' som standardkodeord: Hundredtusinder af TDC-routere kunne overtages

Du skal selv medbringe din egen computer og sørge for, at du har følgende:

  • Kali Linux distribution med GUI enten på maskine eller i en VM
  • Sikret at deres maskine har et ethernet netværkskort og at det fungerer med Kali-maskinen / Kali VM igennem DHCP.
  • Der skal være plads og ressourcer på Kali maskinen / VM'en, så man kan installere yderligere programmer efterfølgende.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere