»Det er simpelthen dårlig forretning at udelukke handicappede fra dit site«

Offentlige hjemmesider kunne bruges af alle. Men for handicappede er det ikke altid så nemt.

Digitaliseringen er over os. Alt skal fremover kunne ordnes digitalt. Men er man eksempelvis blind, er dette ikke altid helt nemt.

Læs også: Minister erkender handicapsvigt - 4 ud af 10 offentlige sider fejler

Det er nemlig langtfra alle hjemmesider, der er optimeret til de hjælpemidler, folk med funktionsnedsættelser bruger.

Det er en af de ting, som Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med virksomheden Siteimprove har sat fokus på. De har nemlig lavet en kort dokumentar om de vanskeligheder, man som handicappet kan have på nettet. Du kan se filmen her.

Filmen blev præsenteret til et arrangement, hvor både interesseorganisationer, Digitaliseringsstyrelsen og Institut for menneskerettigheder var til stede.

En god forretning med handicapvenlighed

Morten Ebbesen er direktør for Siteimprove, der har stået for at få produceret filmen. For ham at se ligger problemet ikke kun, i at de handicappede bliver udelukket fra de digitale muligheder.

»Udover at det er krænkende, er det simpelthen en dårlig forretning at udelukke så mange,« sagde Morten Ebbesen til arrangementet, hvor Version2 var til stede.

Og det er ikke den eneste grund til at gøre sin hjemmeside handicapvenlig. Hvis man eksempelvis driver en webshop, udelukker man mange kunder på forhånd, hvis blinde og svagtseende ikke kan handle i butikken. Og ifølge en tilhører til arrangementet ender ens hjemmeside typisk længere oppe i søgemaskiner hvis den er handicapvenlig.

Tilhøreren bakkes op af Peter Houmann, der er fuldmægtig i Digitaliseringsstyrelsen. Handicapvenlighed handler nemlig også om at skrive tingene i et letforståeligt sprog.

Læs også: Ny problematik: Blinde snydes for cookie-information

»Google er jo ikke bare blind, den har heller ingen arme,« udtalte Peter Houmann.

Det vil sige, at jo simplere sprog man bruger på sin hjemmeside, jo lettere vil den være at finde. Google kan nemlig ikke altid regne ud, hvad man mener.

Maria Liisberg er leder af handicapgruppen hos Institut for Menneskerettigheder, og ifølge hende skal man huske at tænke på folk med handicaps allerede når man bygger sin hjemmeside. Der kan nemlig også spares penge.

»Det er vigtigt at tænke tilgængelighed ind fra starten. Det er også billigere hvis man gør det på den måde,« sagde Maria Liisberg.

Maskinerne snakker ikke sammen

Illustration: Bo Vejgaard

Jakob Nielsen er en af de handicappede, der medvirker i filmen. Han underviser børn og unge i it på Synscenter Refsnæs. Og så er han selv blind, så han kender alt til de udfordringer, der hører med til at have en funktionsnedsættelse.

Jakob Nielsen bruger en skærmlæser, når han skal læse tekst på hjemmesider. Derudover tabulerer han sig gennem hjemmesider, så han kun skal have links og overskrifter læst op. Men det er hjemmesider ikke altid optimeret til, fordi brugervenligheden over for synshandicappede ikke blev tænkt ind, da hjemmesiden blev lavet.

»Problemet er, at felterne nogle gange ikke er markeret,« siger Jakob Nielsen.

Et andet problem er, når skærmlæseren ikke kan tolke hvad der står på hjemmesiden.

Læs også: Nye EU-regler vil tvinge offentlige websider til at blive handicapvenlige

»Nogle gange taler teknikken bare ikke sammen. Hvis noget er tilføjet senere på en side, står det ikke nødvendigvis det rigtige sted i koden. Og så bliver tingene læst op i forkert rækkefølge,« siger Jakob Nielsen.

Jakob Nielsen er gennemgående ret tilfreds med digitaliseringen af Danmark, da den giver ham større frihed.

»Man vil jo gerne klare sig selv og fungere som alle andre. Og når man kan udfylde ting på nettet, så kan man det,« siger Jakob Nielsen.

Problemet ligger dog ofte i koden.

»Det kan være et problem at læse bokse. Hvis ikke teksten står i boksen, så skal man til at tælle for at finde ud af, hvilken boks man skal skrive i. Det er ikke til at regne ud, om teksten står over eller under boksen,« siger Jakob Nielsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Pelle Söderling

Der er en udgift forbundet med handicapvenlighed.
Hvorvidt det er ressourcerne værd og dermed en god forretning kan afhænge af mange faktorer.

At det vil være flinkt, høfligt, etc. er så noget helt andet, men der er tale om en minoritetsgruppe der skal optimeres specifikt til - det betyder groft sagt at det forretningsmæssigt hurtigt kan blive en afvejning tilsvarende den om man gider supportere IE6 brugere (eller er det IE7 nu?).

Argumentet med Google holder desværre heller ikke vand, søgemaskineoptimering handler om at optimere i forhold til Googles algoritmer og der er en lang række veldefinerede måder man kan opstille sine data på som gør at Google ranker sitet bedre - jeg forstår udmærket synergi-effekten der henvises til, men det er en simplificering og der er i sidste ende stor forskel på at optimere til computere og til mennesker.

Ingen tvivl om at dette er et problem og en udfordring for handicappede, men vil vi løse det kan vi ikke blot lade det være op til den enkelte virksomhed, for hos virksomheder vinder bundlinjen (næsten) altid over moral.

En mulighed kunne være en mærkningsordning ala e-mærket, således at det at være handicap-venlig pludselig bliver noget man kan markedsføre sig på og dermed signalere at man er en virksomhed med moral (det virkede forbløffende godt da det at være et "CO2 neutralt website" var på mode og her er trodsalt tale om en bedre sag).

  • 4
  • 1
Helene Nørgaard Bech

Hej Martin,

Du kan anvende NVDA.
Desuden tilbydes JAWS i en prøveversion, som kører 40 minutter ad gangen. Så skal din maskine genstartes.
Endvidere er der automatisk indbygget voice over på nyere MAC computere.

Men vær forsigtig. Hvis man ikke er vant til at anvende skærmlæser, så ender man hurtigt med at teste sine egne evner til at bruge teknologien frem for at teste hjemmesiden.

Du kan også prøve et plug-in til Firefox som hedder Fangs. Det viser, hvordan er skærmlæser ser en webside.

Der stilles generelt en masse værktøjer til rådighed, som kan teste for, om en hjemmeside overholder retningslinjerne for tilgængelighed og dermed også, at de kan anvendes af blinde. Skulle du være interesseret i nogle henvisninger til værktøjer er du velkommen til at kontakte mig.

Venligst Helene

  • 5
  • 0
Pelle Söderling

Lars, det er i sandhed et meget højt tal og må indrømme at det i min verdensopfattelse virker noget oppustet.
At op mod 15% af DKs befolkning skulle have svært ved at browse hjemmesider grundet handicap har jeg svært ved at tro på.

Desuden er der jo også meget stor forskel på om deres handicap er så stort eller dit website så handicap-fjendtligt at du direkte mister dem som kunder.

Der bør nok skelnes lidt i de her tal i forhold til om du er decideret blind eller har -2 på det ene øje.

  • 1
  • 2
Lars Holm Sørensen

Hej Martin

Blinde bruger skærmlæserprogrammer til at navigere på nettet. Det er en type af software der dels læser teksten højt, og dels hjælper med at navigere rundt vha. tastaturet.
Alle Mac computere har en gratis skærmlæser indbygget voiceOver.Til Windows er NVDA et godt bud på en gratis skærmlæser.
Jeg har lavet en video, hvor jeg med skærmlæserprogram, gennemgår en række væsentlige punkter i forhold til tilgængelighed på en hjemmeside. Der burde du kunne få et indtryk af hvordan det fungerer, og hvad det er du skal være opmærksom på.

  • 0
  • 0
Mads Baggesen

Ja det er en minoritetsgruppe på 550.000 - 1.000.000 brugere i DK. Så kan man jo selv vælge om det er noget man forretningsmæssigt "gider supportere."

Jeg synes umiddelbart det lyder som rigtigt mange...

Hvem er med i den gruppe du omtaler her? Og hvad er din kilde?

Har du tal for hvor mange der bruger en skærmlæser / anden speciel teknologi når de browser?

  • 0
  • 1
Lars Holm Sørensen

Hej Mads, der er tal og kilder, hvis du følger linket, i min første kommentar..

Og til Pelle

Ja, der er selvfølgelig ikke tale om at 15% af befolkningen er blinde og derfor ikke kan bruge din hjemmeside.
Tilgængelighed handler om meget mere end synshandicap. Det drejer sig om en lang række forskellige funktionsnedsættelser, der gør det svært eller umuligt at benytte en hjemmeside som ikke er tilgængelig.
Tallene siger noget om hvor mange mennesker der får nemmere ved at benytte din side hvis den er tilgængelig.

I DK har vi lige rundet 1.000.000 personer over 65 år. Mange ældre oplever tab af syn, hørelse og bevægelsesevne. Det er alt sammen noget, der måske ikke gør det umuligt, men i det mindste besværligt, at benytte en hjemmeside.
Om man gider ulejlige sig med at gøre det nemt for kunderne at handle, det må jo så være op til en selv.

Hvis jeg havde en fysisk butik, så ville jeg lægge en rampe ud, så kørestolsbrugeren kunne komme ind. - Og så ville jeg iøvrigt glæde mig over, at det også blev nemmere for folk med barnevogne at komme ind i min butik. Webtilgængelighed fungerer på samme måde...

  • 4
  • 0
Rune Juhl-Petersen

Jeg læser tallene helt anderledes. 25.000 - 50.000 har synshandikap. Heraf er størstedelen ældre mennesker.

De døve behøver jeg normalt ikke tage hensyn til da jeg ikke bruger lyd som del af min interaktion. Andre handikapper ved jeg ikke hvad jeg skulle gøre for. Vi er altså nede på under 1% og med mindre de er direkte i min målgruppe er det en dyr optimering.

Når det er sagt er jeg da helt klart for at lave websider så tilgængelige som muligt. Synes bare det er blæst lidt ud af proportioner her.

  • 2
  • 2
Pelle Söderling

Lars: Man kan ikke ramme alle og ældre i 65+ er desværre ikke den mest interessante målgruppe på nettet, så hvis det er her man finder hovedårsagen til problemerne så forvent ikke at det er noget ret mange firmaer interesserer sig for - hvor kynisk det end må lyde.

Dit rampe argument holder heller ikke - det er ret billigt og temmelig meget en engangsudgift at installere en rampe. At designe, vedligeholde og tænke handicappede ind i hele ens frontend kræver betydelige ressourcer både på den korte og lange bane - hvis det blot var så simpelt som at installere en rampe havde det været en no-brainer.

Alt tyder på at det forretningsmæssigt ikke kan svare sig (eller at man ihvertfald er overbevist om at det ikke kan) ellers var det næsten helt sikkert at langt flere websites allerede spekulerede i det hvis det handlede om kroner og ører og ikke billige point på moral-kontoen.

  • 1
  • 1
Steffen Lyng

I bund og grund handler det blot om at skabe en god struktur i sit Webindhold.

F.eks. placerer man ikke en H1 efter en H2, da det semantisk set ikke er korrekt - og så fremdeles med en masse andre simple guidelines til hvordan dit dokument sammensættes og beskriver sig selv.

Et andet eksempel kunne være et billede. Lad os sige din besøgende er blind, så sætter du som en god webredaktør en beskrivelse på dit billede så den blinde bruger kan skabe sig en forståelse af indholdet.

WCAG 2.0 (Web Content Accessibility Guidelines) standarden fra W3 konsortiet http://www.w3.org/TR/WCAG/ - beskriver tre niveauer af accessibility man kan sigte imod.

Med forståelse for disse guidelines, så mener jeg sagtens man kan producere webindhold der ikke behøver at være markant dyrere at producere - og som Google og andre søgemaskiner samtidigt får nemmere ved at fortolke og derved indexere korrekt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere