Kan Candy Crush-modellen holde Ello i live?

Analyse: Det nye, hippe sociale netværk Ello vil være som Facebook bare uden reklamer. Men er det realistisk at få penge nok i hus til at betale for både servere, udviklere og kundeservice?

Ello var nede i flere timer torsdag formiddag efter en databaseopdatering. Det illustrerer, at tjenesten stadig er i voksealderen, hvor stabilitet og global oppetid står på to do-listen.

Ello er den seneste i rækken af Facebook-alternativer, som de senere år med mellemrum er blomstret op i en kort periode for dernæst at sygne hen med blot nogle få grupper af brugere fra tilfældige subkulturer, som har fundet et nyt hjem uden for Facebook.

Sådan ender Ello formentlig også. Opmærksomheden omkring Ello begyndte, da personer fra LGBT-miljøet smækkede med den virtuelle dør på Facebook i protest mod, at Facebook ville insistere på, at de brugte deres rigtige navn. Det har Facebook på sin vis gode grunde til, men i LGBT-miljøet er der også gode grunde til at kunne være aktiv på et socialt medie uden at afsløre sit rigtige navn.

Men Ello har også fået opmærksomhed, fordi stifterne i et manifest slår fast, at Ello aldrig vil vise reklamer eller sælge brugernes oplysninger til tredjepart. Det er i hvert fald på papiret et slagkraftigt argument, for selvom vi tolererer reklamer, og få medier kunne leve uden dem, er de med meget få undtagelser ikke noget, vi elsker. I hvert fald ikke på internettet.

Problemet med sådan et manifest er, at det rejser det åbenlyse spørgsmål: Hvordan vil Ello holde serverne kørende uden reklamer?

Teknik koster

Ello har gjort noget helt rigtigt. De har tilsyneladende ifølge Netcraft valgt at overlade deres infrastruktur til andre. Helt præcis ser det ud til, at Ello kører på Amazons EC2-sky. I princippet kunne Ello derfor i løbet af få timer skalere op til samme kapacitet som Facebook. I princippet vel at mærke, for Ello har haft svært ved at håndtere op til 45.000 tilmeldinger i timen.

Ello har også truffet et fornuftigt valg, da tjenesten blev udsat for sit første DDoS-angreb. Ello kører nu bag Cloudflare, og dermed har udviklerne bag Ello lagt en stor del af driftshovedpinen i hænderne på eksterne partnere.

Det er den helt rigtige måde at starte sådan en tjeneste på. Det betyder dog også, at der på infrastruktursiden ikke er nogen teknisk konkurrencefordel, som Google og Facebook kunne have ved at have deres egne datacentre.

Facebook brugte i 2013 1,9 milliarder dollars på drift og yderligere 1,5 milliarder dollars på udvikling. Takket være reklamer lykkedes det Facebook at lave et overskud. Twitter, som først lige er begyndt at indføre en form for reklamer, havde en lidt anden situation. Ud af en omsætning på 665 millioner dollars åd drift og udvikling mere end indtægterne, og Twitter endte i 2013 med et underskud på 645 millioner dollars.

Det er tal, der ikke ligefrem lover godt for Ello, som vil klare sig uden reklamer. Det gør Wikipedia, som i stedet lever af donationer. Men der skal skrabes 49 millioner dollars ind om året til et websted, som er væsentligt mindre kompliceret at drive og udvikle end Facebook.

Kundeservice koster

Et socialt netværk, hvor man ikke behøver at bruge sit rigtige navn, og hvor man endnu ikke har mulighed for at blokere for andre brugere, risikerer at blive et paradis for trolls. Det kan blive dyrt, hvis klager over andre brugeres opførsel skal vurderes af en kundeservicemedarbejder.

Der findes modeller, hvor man overlader den slags til frivillige, men i så fald kan brugeroplevelsen af, hvordan en klage behandles, variere. Det er ikke lige dét, Ello har brug for, hvis Ello ønsker at fastholde grupper, som føler et behov for at være anonyme, fordi de vil undgå chikane.

Den tidlige udmelding fra stifterne af Ello lød, at Ello vil tillade materiale, som Facebook kategoriserer som pornografisk. Det lyder jo meget fint set fra Danmark, der var først til at lovliggøre pornografien, og hvor Facebooks censur af en bog om danske hippier uden tøj på vakte stor forargelse.

Men hvis Ello skal rumme hele vores netværk, så bliver det en balancegang, for vi tolererer alle forskellige grader inden for spektret nøgenhed. Det kan næppe overlades til en algoritme, som kan genkende brystvorter, og så skal der kundeservicemedarbejdere til, som er trænet til at håndtere klager over billeder af nøgne børn på stranden.

Funktioner koster

Lad os blot være ærlige. Lige nu er der ikke noget at komme efter hos Ello. Stort set alle funktioner mangler, og i praksis kan man ikke meget mere end at tilføje venner og dele opdateringer og billeder.

Det sidste giver nogle ydelsesproblemer, hvis man besøger Ello fra en mobilbrowser, da der flittigt deles animerede GIF-billedfiler, så klikker man sig over på den ufiltrerede nyhedsstrøm, der passende er døbt 'Noise', trækker det tænder ud.

Helt basale funktioner som at tilkendegive sin sympati, begejstring eller enighed - 'like' på moderne facebook'sk - mangler. Man kan heller ikke dele andres indhold med sine venner. Der er heller ingen private beskeder. Altså mangler der ret meget i forhold til at være et socialt netværk anno 2014.

Det kommer, lover udviklerne. Men der er også bugs, der skal fikses, og en brugerflade, der skal tilpasses flere skærmopløsninger og gøres mere touch-venlig og læsbar. Og så er der mobile apps, der skal udvikles.

Ello er ikke open source - endnu - i modsætning til Diaspora, som for et par år siden var dér, folk sagde, de ville flygte hen fra Facebook. Det har holdt liv i Diaspora, men kun lige akkurat sammenlignet med de store, kommercielle sociale netværk.

Candy Crush-modellen

Det tætteste, Ello er kommet på en forretningsmodel, er en model, vi kender ganske godt fra de store onlinerollespil. De basale funktioner er gratis, men man skal betale, hvis man vil have lidt mere. Det er den plan, folkene bag Ello foreløbig har peget på, når de er blevet spurgt, hvor pengene skal komme fra.

I online-rollespillene betaler man typisk for at kunne få adgang til at lave flere figurer, vælge andre racer og klasser og for at få mere plads i sin udstyrsliste. Modellen kendes også fra talrige mobil- og Facebook-spil, hvor kongen af modellen King, som står bag Candy Crush, bestemt kan få forretningen til at løbe rundt ved at sælge ekstra liv. I seneste kvartal omsatte selskabet for 593 millioner dollars og havde et overskud på 165 millioner dollars.

Så der er penge at hente hos brugerne. Det er dog overordentlig tvivlsomt, at Ello skulle kunne få brugerne til at betale for funktioner, de kan få hos Facebook uden at skulle betale kontant. Håbet for Ello er, at privacy og fred for reklamer får så stor værdi hos almindelige forbrugere, at de bliver villige til at lægge et par dollars fra tid til anden hos Ello.

Mange døde Facebook-dræbere

For den helt store udfordring for et socialt netværk er, at det største har den bedste chance for at vinde. Ello kan blive stort inden for bestemte grupper, men det vil aldrig erstatte Facebook, hvis det ikke kan tiltrække en kritisk masse af folks eksisterende netværk.

Det er nemlig værd at bemærke, at historien om Ello ikke er ny. Ello er blot ét af mange forsøg på alternativer til Facebook, men de fleste har nok glemt alt om Bebo og aldrig hørt om Snabbo for blot at nævne et par, der også ender på O.

Ser man på, hvad der blev talt om af Facebook-alternativer for blot et par år siden, er mange af dem for længst lukket, og domænenavnene solgt til andre formål. Selv Google har smidt håndklædet i ringen og lukket Orkut og skruet ned for den aggressive stil med at få alle med en Google-konto med i Google+.

Lige nu nyder Ello godt af massiv omtale, selvom den grundlæggende præmis - privacy - ikke er unik. Der er eksempelvis næppe mange, som har hørt om Folkdirect, som ligeledes lover aldrig at sælge dine data eller bruge dem til målrettede reklamer. Den eneste forskel er mange flere funktioner, et noget mindre hipt design - og bannerreklamer.

En væsentlig lektie fra de sociale netværks korte, men hektiske historie er, at Facebook hidtil har været gode til at tilpasse sig og eksempelvis tilføjede bedre privatlivsindstillinger, da Diaspora var det nye hotte.

Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig. Facebook var engang det lille sociale netværk i forhold til Myspace. Men det var længe før, noget socialt netværk havde rundet en milliard brugere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Mikkelsen

Man behøves ikke have en forretningsmodel hvis man bare kan få success. Så kan man altid finde den, men jeg tænker mest på Whatsapp, der koster et meget lille beløb om året. Jeg vil gerne give en 10'er om året for at være kunden og ikke varen.

Ello er pt. i beta. Rigtig beta og så går det ned. De har også ting som "likes" og private beskeder på deres TODO-liste.

Bare fordi man kan få en masse servere, er det ikke sikkert at éns infrastruktur kan håndtere det. Det kan også være der skal rejses flere penge.

Dør Ello? Måske. Måske ikke. Men de har en chance og stor popularitet kan meget vel gøre forskellen på Ello og mange andre.

Martin Kofoed

Det kunne være dejligt at underminere hele modellen med, at et site værdisættes efter antal brugere. Hvis det viser sig, at antal brugere er en yderst flygtig størrelse (hvis eksempelvis halvdelen flygter fra Facebook til Ello), så må man gøre sig mere umage med at værdifastsætte netbaserede services i fremtiden. Og det er ubetinget godt.

Samtidig vil man sende et signal om, at selv om man lige NU har kritisk masse på brugersiden, så er det ikke et signal om, at man kan opføre sig, som det passer én.

Meeeen ... Når Google ikke engang kan ryste træet med Google+, så skal man måske ikke sætte forhåbningerne for højt.

Er der forresten nogen, der har et invite? :-)

Allan S. Hansen

Kan godt være Ello ikke overlever.
Men så længe der springer nye alternativer op i ny og næ, mens Facebook driver mere og mere rovdrift på sine medlemmer; så vil enten et alternativ slå igennem eller "sociale media sites" som Facebook død ud ligesom forums næsten gjorde det ift. til det næste nye.

Flere alternativer gør også deres med til at der sættes mere og mere fokus på Facebooks forretning med oplysninger.

Ello-Invite virkede for mig (@jangb, der er intet interessant endnu).

Hey - alle os der er på Ello nu er da interessante ;) :)

Peter Stricker

Opmærksomheden omkring Ello begyndte, da personer fra LGBT-miljøet smækkede med den virtuelle dør på Facebook i protest mod, at Facebook ville insistere på, at de brugte deres rigtige navn. Det har Facebook på sin vis gode grunde til, men i LGBT-miljøet er der også gode grunde til at kunne være aktiv på et socialt medie uden at afsløre sit rigtige navn.

Stephan Engberg argumenterede i sin tid for anonymitet på Version2 med tilsvarende argumenter. Masser af ansatte sad inde med væsentlig viden om uhensigtsmæssigheder i diverse systemer, men kunne ikke bidrage med viden på Version2 på grund af kravet om brug af eget navn.

Så vidt jeg husker var det endda den manglende imødekommelse af dette ønske, der i sidste ende fik ham til at forlade Version2. Det var et stort tab for debatterne om NemID.

Jesper Louis Andersen

Ello er ikke rent hallelujah. Dels tog folkene venture capitalism omkring Marts og det betyder at det nok er de penge de pt. level på. Dels er deres terms-of-service ikke et hak bedre end Facebooks.

Jeg har heller ikke så meget for ideen om at du enten er kunden eller produktet. Når du bruger facebook betaler du jo FB, men i form af en anden værdi end rede penge. Du betaler med data og opførsel, og værre endnu er dataens værdi ikke gennemskuelig for dig. Du ved ikke om Google og Facebook tjener 3, 30, 300 eller 3000 dollars om året ved at have dine data. Din mobiltelefon er pissesmart til at lave kort for selvkørende biler, f.eks.

Spørgsmålet er om dette overhovedet er en lovlig strategi i det lange løb.

Jeg foreslår dog umiddelbart Ello 2 ting: 1. Gem data lokalt på brugerens mobiltelefon eller computere. Brug ello-netværket til at sprede data med. 2. Tag betaling for at sprede katte-GIF billeder og videoer.

Brian Hansen

Det går nok som med G+: Ingen kender nogen på netværket, mens alle har sine kontakter på Facebook. Reklamer eller ej, Facebook virker for mig. Jeg ser det mest som en samling blogs, og alle blogs man abbonnerer på kan også se ens egen blog. Min er faktisk næsten kun fyldt med ting jeg finder interessante :)

Troels Danielsen

Mange af de små er lukket, ja, men få af de små er også blevet store. Spørgsmålet om en lille bliver stor bunder vel i bund og grund i hvor vidt det er en unik ide, det rigtige tidspunkt den bliver lanceret, og om teknologien bag holder.
Alle tre synes at holde for Ello, som på tilmeldingen ser ud til at klare sig ganske godt.
Kan ikke huske et site som har haft så megen succes med beta' keys som da gmail var i beta, og alle ville derind.

En af de metoder som Ello KUNNE bruge til at øge deres udvikling var det at åbne for frivillige kræfter i udviklingscentret. Eventuelt med funktionen at udviklinger skulle godkendes først inden de blev implementeret. Det ville være en billig(næsten gratis) måde at accelerere udviklingen væsentligt.

Jens loggo

Reklamer i sig selv, som f.eks. bannere, er da ikke et problem.

Skjulte reklamer, uærlig omgang med personlig data, uigennemskuelige regler, osv., er problemet.

Siden skal financieres på en eller anden måde, og kommer der mange brugere, kommer det til at koste rigtig mange penge at køre den.

Er der ingen åbenlyse reklamer, som f.eks. bannere, så er det fordi der enten er skjulte reklamer og/eller der bliver solgt data om brugerne.

Jens loggo

De laver den samme fatale fejl som google+, nemlig at jeg ikke selv kan bestemme om folk må følge mig, ligsom man på google ikke kan bestemme om andre må putte en i deres cirkler.

Enhver person, som jeg muligvis ikke ønsker at sættes i forbindelse med, kan vælge at følge mig. Dermed kommer de til at fremgå på min side, under followers, og jeg kommer til at fremgå på deres side, om following. (Ligsom enhver på google kan tilføje mig til deres cirkler, og jeg derved fremgår på deres side, under deres cirkler)

Uanset at mange af os godt ved, at det ikke behøver at betyde at jeg har noget med personen at gøre, kommer til at fremstå som om jeg har, og mange vil med sikkerhed også tro det.

Det er for mig fuldstændigt uacceptabelt.

Kim Merrild

Kunne man ikke lave en algoritme, hvor forskellige brugere stemmer hinanden op/ned, hvorved community styrer tonen på sitet? Gode brugere som har fået gode likes giver flere point per like/dislike end en troll som kun har negativ indflydelse.
Når en troll/person får nok dislikes vs. likes, bliver kontoen indstillet til en admin hvorved vedkommende så skal tage stilling til hvad der skal ske. I de fleste tilfælde vil det jo være en troll der bare skal bannes.

Jeg er kraftig modstander af Facebook/twitter, som jeg mener kan være fordummende, i nogle tilfælde overtager det ens liv, såsom når mødre skal tweete at nu er baby'en lige kommet ud, mens jordemoderen står og venter på at overgive barnet til moderen. I samme sætning skal det siges at jeg ikke har noget andet forslag til hvordan et socialt medie skal sættes op, men IMO er det ofte fordummende.

Allan S. Hansen

Kunne man ikke lave en algoritme, hvor forskellige brugere stemmer hinanden op/ned, hvorved community styrer tonen på sitet? Gode brugere som har fået gode likes giver flere point per like/dislike end en troll som kun har negativ indflydelse.

Sådanne populær konkurrencer får hurtigt skabt en central kerne der så kan styre algoritmen blot ved at have "flere likes" end andre og så deres medløbere.

Jeg kan dog ikke se hvad sådan en funktionalitet har at gøre med sociale sites og deres forretningsmodel.

René Vangsgaard

Jeg ser forslaget som et forsøg på at finde en selvregulerende mekanisme til at nedtone/fjerne indhold. Selvregulerende i den forstand, at man ikke skal have ansatte til at vurdere indhold - ansatte er med til at hæve udgifterne, og dermed behovet for indtægter. Jeg synes det virker meget godt på Stackoverflow.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize