Kan både koges og bages uden datatab: Microsoft foreviger original Superman-film på ny storageløsning

6. november 2019 kl. 08:374
Kan både koges og bages uden datatab: Microsoft foreviger original Superman-film på ny storageløsning
Illustration: Project Silicia.
Modsat celluloid-film bør den nye siliciumbaserede storage holde i flere hundrede år, vurderer Microsoft.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Microsoft og Warner Bros har i fællesskab sørget for, at den originale 'Superman'-film fra 1978 er blevet foreviget på en glas-baseret storageløsning udviklet af Microsoft i Project Silica. Det skriver Variety.

Diskussionen om, hvordan vi bedst sikrer vores kulturarv digitalt, har stået på længe. For blandt andet celluloidfilm degraderes over tid, når den kommer i kontakt med luft. Man kan da heller ikke bare flytte det over på klassiske harddrives, for de sætter ud for ofte.

Og så er det jo lige meget, at man har flyttet dem over på dem fra celluloid-filmene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan overleve kogning og bagning

Den nye storageløsning måler kun 7,5 cm x 7,5 cm x 2 mm, og er tilpasset cold storage. Det betyder konkret, at den er oplagt til langsigtet opbevaring af data, der sjældent skal tilgås.

Denne konkrete version kan opbevare 75,6 gigabyte data, men mest bemærkelsesværdigt er, at Microsoft både har kogt og bagt den lille storage-plade. Og at al data var i god stand efterfølgende.

Rettelse 6/11/2019 klokken 09:58: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at storageløsningen var silikonebaseret. I virkeligheden er storageløsningen siliciumbaseret, hvilket nu er angivet i artiklen.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
6. november 2019 kl. 14:43

Man kunne selvfølgeligt også bare gemme det på 10 forskellige hardidiske gemt N forskellige steder leveret af M forskellige leverandører. Når en disk viser tegn på at fejle så udskiftes den og populeres med data fra enten den gamle disk eller en af de 9 andre diske.

Problemet er at harddiske kræver vedligehold og skal udskiftes efterhånden som interfaces forældes eller komponenter fejler. Hvad der måtte komme først. Den store fordel hér er at det er et passivt medie der kan gemmes i rigtig lang tid uden at blive "vedligeholdt", da det ikke henfalder, går i opløsning eller let lader sig påvirke udefra.

Læsning er "simpelt":

"Once data is stored this way, it can be accessed by shining light through the glass disc, and capturing it with microscope-like readers. In fact, in Project Silica’s early days, the company simply bought off-the-shelf microscopes for this process, which also benefits from machine learning to make sense of the captured light."

Så selv om vi om et par hundred år skulle støde på et glemt lager hvor alle læsere er smidt væk, er det relativt ligetil at bygge en ny.

3
6. november 2019 kl. 12:52

Efter den store simplificering i fremtiden, vil man stadig kunne regne ud, hvad meningen er med en gammeldags film (celluloid-film er vist kun de meget gamle, acetat er meget mere almindeligt især i 1978). Derimod vil både 10 harddiske og en evig glasplade være totalt gådefuld. Tilsvarende kan siges om DNA-baserede arkiver (de er så forresten meget lidt holdbare).

2
6. november 2019 kl. 12:04

Diskussionen om, hvordan vi bedst sikrer vores kulturarv digitalt har stået på længe. For blandt andet Celluloid-film degraderes over tid, når det kommer i kontakt med luft. Man kan da heller ikke bare flytte det over på klassiske hard drives, for de sætter ud for ofte.

Man kunne selvfølgeligt også bare gemme det på 10 forskellige hardidiske gemt N forskellige steder leveret af M forskellige leverandører. Når en disk viser tegn på at fejle så udskiftes den og populeres med data fra enten den gamle disk eller en af de 9 andre diske.

Digitale data kan kopieres i en uendeligehed uden tab. Modsat analoge medier er alle kopier præcist ligeså gode som originalen. Der er ingen grund til at "kopiere" kravene til opbevaring af analoge medier til det digitale domæne fordi kravene til opbevaring af analoge medier bl.a. var drevet af et ønske at undgå kopiering pga. tab. I stedet bør man kopiere ofte, sådan at man ikke behøver gemme hardware til at læse gamle medier (fx. floppydiske, magnetbånd, hulstrimmel, etc.

1
6. november 2019 kl. 08:54

Det nye storage medie benytter silicon (da: silicium), IKKE silicone (da: silikone). Silicon er ikke det samme som siliconE. Beklager det lidt sure opstød, men det ser altså ret ubehjælpsomt ud når man på et tech-medie som Ingeniøren ikke ved hvad forskellen er på silicium og silikone, bare fordi den engelske stavemåde for de to MEGET forskellige materialer er meget ens.