Kan både koges og bages uden datatab: Microsoft foreviger original Superman-film på ny storageløsning

Illustration: Project Silicia
Modsat celluloid-film bør den nye siliciumbaserede storage holde i flere hundrede år, vurderer Microsoft.

Microsoft og Warner Bros har i fællesskab sørget for, at den originale 'Superman'-film fra 1978 er blevet foreviget på en glas-baseret storageløsning udviklet af Microsoft i Project Silica. Det skriver Variety.

Diskussionen om, hvordan vi bedst sikrer vores kulturarv digitalt, har stået på længe. For blandt andet celluloidfilm degraderes over tid, når den kommer i kontakt med luft. Man kan da heller ikke bare flytte det over på klassiske harddrives, for de sætter ud for ofte.

Og så er det jo lige meget, at man har flyttet dem over på dem fra celluloid-filmene.

Kan overleve kogning og bagning

Den nye storageløsning måler kun 7,5 cm x 7,5 cm x 2 mm, og er tilpasset cold storage. Det betyder konkret, at den er oplagt til langsigtet opbevaring af data, der sjældent skal tilgås.

Læs også: Sådan holder Syddansk Universitet styr på personhenførbare sundhedsdata

Denne konkrete version kan opbevare 75,6 gigabyte data, men mest bemærkelsesværdigt er, at Microsoft både har kogt og bagt den lille storage-plade. Og at al data var i god stand efterfølgende.

Rettelse 6/11/2019 klokken 09:58: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at storageløsningen var silikonebaseret. I virkeligheden er storageløsningen siliciumbaseret, hvilket nu er angivet i artiklen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Steen Krøyer

Det nye storage medie benytter silicon (da: silicium), IKKE silicone (da: silikone). Silicon er ikke det samme som siliconE. Beklager det lidt sure opstød, men det ser altså ret ubehjælpsomt ud når man på et tech-medie som Ingeniøren ikke ved hvad forskellen er på silicium og silikone, bare fordi den engelske stavemåde for de to MEGET forskellige materialer er meget ens.

  • 12
  • 2
Michael Cederberg

Diskussionen om, hvordan vi bedst sikrer vores kulturarv digitalt har stået på længe. For blandt andet Celluloid-film degraderes over tid, når det kommer i kontakt med luft. Man kan da heller ikke bare flytte det over på klassiske hard drives, for de sætter ud for ofte.

Man kunne selvfølgeligt også bare gemme det på 10 forskellige hardidiske gemt N forskellige steder leveret af M forskellige leverandører. Når en disk viser tegn på at fejle så udskiftes den og populeres med data fra enten den gamle disk eller en af de 9 andre diske.

Digitale data kan kopieres i en uendeligehed uden tab. Modsat analoge medier er alle kopier præcist ligeså gode som originalen. Der er ingen grund til at "kopiere" kravene til opbevaring af analoge medier til det digitale domæne fordi kravene til opbevaring af analoge medier bl.a. var drevet af et ønske at undgå kopiering pga. tab. I stedet bør man kopiere ofte, sådan at man ikke behøver gemme hardware til at læse gamle medier (fx. floppydiske, magnetbånd, hulstrimmel, etc.

  • 3
  • 3
Ditlev Petersen

Efter den store simplificering i fremtiden, vil man stadig kunne regne ud, hvad meningen er med en gammeldags film (celluloid-film er vist kun de meget gamle, acetat er meget mere almindeligt især i 1978). Derimod vil både 10 harddiske og en evig glasplade være totalt gådefuld. Tilsvarende kan siges om DNA-baserede arkiver (de er så forresten meget lidt holdbare).

  • 1
  • 0
Ole Kaas

Man kunne selvfølgeligt også bare gemme det på 10 forskellige hardidiske gemt N forskellige steder leveret af M forskellige leverandører. Når en disk viser tegn på at fejle så udskiftes den og populeres med data fra enten den gamle disk eller en af de 9 andre diske.

Problemet er at harddiske kræver vedligehold og skal udskiftes efterhånden som interfaces forældes eller komponenter fejler. Hvad der måtte komme først. Den store fordel hér er at det er et passivt medie der kan gemmes i rigtig lang tid uden at blive "vedligeholdt", da det ikke henfalder, går i opløsning eller let lader sig påvirke udefra.

Læsning er "simpelt":

"Once data is stored this way, it can be accessed by shining light through the glass disc, and capturing it with microscope-like readers. In fact, in Project Silica’s early days, the company simply bought off-the-shelf microscopes for this process, which also benefits from machine learning to make sense of the captured light."

Så selv om vi om et par hundred år skulle støde på et glemt lager hvor alle læsere er smidt væk, er det relativt ligetil at bygge en ny.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere