Kampen om dokumentformater spøger igen: Storbritannien vælger ODF

Dokumenter, der skal udveksles og skrives videre på mellem myndigheder i Storbritannien, skal fremover benytte ODF-standarden.

Den danske kamp om, hvilket åbent dokumentformet der skulle være standard i det offentlige, endte med, at begge de to konkurrerende formater blev valgt. Sådan er det ikke gået i Storbritannien, som ud af de to, der kæmpede i Danmark, valgte ODF. Det fremgår af en pressemeddelelse fra det britiske statsministerium.

Briterne har valgt, at til dokumenter, som blot skal læses, skal dokumenterne være i PDF/A eller HTML. Det er kun, hvis andre skal kunne ændre i dokumenterne, at de skal være i ODF.

ODF er en standard, som i begyndelsen hovedsageligt blev brugt af det daværende Open Office, og den var den første til at opnå anerkendelse som en international standard.

Microsoft valgte imidlertid også at få standardiseret det nye format til selskabets Office-dokumenter under navnet OOXML. Da den danske debat om dokumentformater var på sit højdepunkt, var der imidlertid problemer med understøttelsen af konkurrenternes formater i de to lejre.

Microsofts standard blev samtidig kritiseret for at være blevet hastet gennem standardiseringsprocessen, og Microsoft havde implementeret en 'Transitional' udgave af formatet i Office 2010, mens det var 'Strict' som blev godkendt som standard. I dag understøtter Microsofts Office 2013 dog Strict-versionen.

I Storbritannien bliver valget af ODF begrundet med, at det vil gøre det muligt for it-leverandører af alle størrelser at levere tjenester til den offentlige sektor.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Microsoft siger (answers.microsoft.com/en-us/mac/forum/macoffice2008-macword/can-word-open-a-odt-file/0b76ee36-a236-4a45-ace4-b145a5b2026f), at ODF er et forældet format, som ikke skal bruges mere, da OOXML har erstattet dette.

For mig lyder det som en dårlig undskyldning og et forsøg på at styrke OOXML overfor ODF. Men hvis ODF bliver obligatorisk i UK, så er der vel en chance for at Microsoft lader Office læse og skrive ODF -- også på Mac. Jeg er sikker på, at der ikke er noget teknisk til hinder for dette -- Microsoft har formentlig længe haft en fungerende konvertering, som de blot har holdt tilbage for at afholde folk fra at bruge ODF.

  • 23
  • 0
Jan Gundtofte-Bruun

Godt gået af myndighederne, og med en fornuftig begrundelse.

Men hov, var det ikke også UK der havde en tilgang til statslig software som ikke favoriserede vandfaldsmodeller fra gigantiske konsulenthuse? Sådan skal tingene nok komme til at passe meget fint sammen.

  • 17
  • 0
Daniel Udsen

Men hov, var det ikke også UK der havde en tilgang til statslig software som ikke favoriserede vandfaldsmodeller fra gigantiske konsulenthuse? Sådan skal tingene nok komme til at passe meget fint sammen.

Det samme projekt der også står for at standardisere api'er og formater. se http://standards.data.gov.uk/how-we-select-standards Og det projekt du nok husker at have hørt om er formenteligt det her https://www.gov.uk/service-manual.

Svjv er det denne her "challenge" http://standards.data.gov.uk/challenge/sharing-or-collaborating-governme... der nu er resulteret i en bestlutning.

Spøgsmåler er så nu hvad MS gør og om man længere nede i kæderne følger op på den bestlutning.

  • 3
  • 0
Peter Stricker

På dit link snakkes der vist om ODT - ikke ODF.

ODT er tekstformatet i ODF. Så når det snakkes om ODT i denne kontekst, så snakkes der også om ODF. Det modsatte gør sig ikke nødvendigvis gældende.

Jeg ser ikke noget svar fra Microsoft - kun "Jim Gordon Mac MVP - Community Moderator" m.fl. Hvor finder jeg svaret fra Microsoft?

Hvem mon der har udpeget ham til at være MVP?

  • 10
  • 1
Venligst Slet Min Bruger

Det er det heller ikke. Men så længe Microsoft ikke føler behov for at modsige ham fra officielt hold, så er det vel det nærmeste, vi kommer en udtalelse fra Microsoft.

Arh, det er nu at strække den lidt. At en frivillig udtaler noget på et forum er én ting. At MS ikke har modsagt ham fra officielt hold er absolut ikke lig, at det er Microsofts holdning.

I så fald, så skulle de jo ikke lavet andet end at tage stilling til hvad de tusindvis af MVP'ere skriver rundt omkring.

Hvis en (frivillig - de grønne posts) moderator skriver noget på Blizzards forum er det jo heller ikke den endegyldige sandhed, indtil Blizzards evt. modsiger ham fra officielt hold.

  • 2
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere