Kammeradvokaten - advokatfirmaet Poul Schmith - har udviklet onlineværktøjet Persondatatesten.dk for at gøre det nemt at afklare, hvordan man står i forhold til de nye persondataregler. Ved at svare på en række afklarende spørgsmål får man skabt overblik, lyder det i en meddelelse på kammeradvokatens web.
Baggrunden er nye regler på det persondataretlige område, som træder i kraft 25. maj næste år, når databeskyttelsesforordningen finder anvendelse. Det betyder, at virksomheder og myndigheder skal leve op til en række nye og strenge krav til, hvordan de håndterer personoplysninger.
»Nogle af de nye regler kræver forberedelse i rigtig god tid. Er man ikke allerede i gang, bør man derfor starte nu. Første skridt er at få afklaret, hvilke regler ens virksomhed eller myndighed lever op til i forvejen, og hvilke man endnu ikke lever op til,« lyder det fra kammeradvokaten.
Testen er gratis og kan udføres i to varianter:
- En kort test, der kan gennemgås på ca. 10 minutter, eller
- En lang test på ca. 30 minutter. Med den lange test følger en rapport med anbefalinger, som man kan tage med i det videre arbejde med persondata-compliance i ens organisation.
Læs mere og tag testen på persondatatesten.dk.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.