Kammeradvokaten dumper datasikkerheden i syv SSI-projekter

Illustration: Bakhtiar Zein/BigStock
Kammeradvokaten er i gang med en større undersøgelse af Statens Serum Institut, der blandt andet har betydet, at den administrerende direktør er fritaget for tjeneste. Nu viser det sig, at SSI ikke har haft databehandleraftalerne i orden ved dataoverførsel til blandt andet USA.

Statens Serum Institut (SSI) har i syv forskningsprojekter overført data til såkaldte 3. lande - herunder USA - uden af have databehandleraftalerne i orden.

Det er kommet frem i forbindelse med Kammeradvokatens undersøgelse af SSI, der stadigvæk er i gang.

»I undersøgelsen – der stadig pågår – har Kammeradvokaten nu screenet Instituttets syv igangværende forskningsprojekter med såkaldte 3. lande, der bl.a. omfatter USA. Det er i den forbindelse konstateret, at Instituttet har haft en mangelfuld praksis, når der er indgået aftaler med samarbejdspartnerne. Instituttet har indgået såkaldte EU-kommissionsaftaler. Disse er dog ikke tilstrækkeligt dækkende ift. de databeskyttelsesmæssige juridiske krav,« hedder det i en pressemeddelelse fra SSI.

»Dette er beklageligt, og der er igangsat initiativer til at rette op på manglerne.«

Læs også: Direktør for Statens Serum Institut fritaget for tjeneste: Kammeradvokaten undersøger nu overførsel af følsomme data til USA

Undersøgelsen blev sat i gang i december 2019, og i samme omgang blev den administrerende direktør for SSI fritaget for tjeneste.

Siden er det blandt andet kommet frem, at SSI har overført 2000 kvinders sundhedsdata til USA uden at have det juridiske grundlag på plads.

SSI er nu i gang med at indgå de nødvendige databehandleraftaler med samarbejdspartnerne i de syv forskningsprojekter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere