Kamerabiler er 'en succes': Scanner 200.000 biler hver måned for parkeringssynder i København

Kamerabil i København. Illustration: Københavns Kommune
Nye kamerabiler i landets største kommune har øget effektiviteten i jagten på parkeringssyndere. Chefen afviser, at systemet kan bruges til at lede efter f.eks. terrorister.

150.000 køretøjer bliver hver måned scannet af Københavns Kommunes nye scannerbiler som led i kommunens nye digitale p-system. Det viser tal fra kommunens teknik- og miljøforvaltning over scanninger i november og december, som Version2 har fået udleveret.

Sammen med de håndholdte scannere løb det samlede antal digitalt scannede biler op i næsten 400.000 biler i november og december 2016 tilsammen.

Biler, der altså blev kontrolleret digitalt for, om de har betalt for deres parkering.

»Det er gået over alt forventning med vores nye system,« siger Jes Øksnebjerg, der er centerchef for Parkering i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune.

Kommunen har i perioden udstedt 12.147 p-afgifter for manglende betaling:

»Vi vil gerne have en effektiv parkeringskontrol i Københavns Kommune, og det har vi fået,« siger parkeringschefen og tilføjer, at ud over mere effektiv kontrol for p-syndere så er det nye digitale system mere brugervenligt for borgerne.

Bl.a. undgår beboerne at skulle vente på at få en licens tilsendt med posten med medfølgende problemer med parkering i ventetiden, og klageadgangen er også blevet nemmere.

Version2 læsere: Overvågningen stiger

Flere Version2-læsere har kritiseret, at systemet medfører mere overvågning, og at overvågningsdata fra systemet vil kunne være interessant for politiet.

Læs også: Registrering af danskerne tager til: 90.000 nummerplader ryger løbende ind og ud af ny p-database

Jes Øksnebjerg vil ikke forholde sig til, hvilke muligheder politiet har for med en retskendelse at bede kommunen om adgang til databasen.

Men han oplyser, at politiet som udgangspunkt ikke har direkte adgang til data.

Og ifølge Jes Øksnebjerg kan det i praksis ikke lade sig gøre at spore en bestemt nummerplade, f.eks. efter et terrorangreb.

»Der er en teknisk barriere, som gør, at vi kan ikke udlevere data på, hvilke nummerplader vi har scannet. Det har været et klart krav fra politikerne, at det nye digitale parkeringssystem ikke må bidrage til mere overvågning,« siger han.

Men kan I ikke sætte en bestemt nummerplade som ’ubetalt’ i systemet og dermed få et respons, hvis den bliver spottet i scanningerne?

»Nej, det er ikke muligt manuelt at lægge en nummerplade ind som ubetalt for på den måde at bruge systemet til at finde en bestemt nummerplade,« siger han.

Kommunen gemmer kun nummerpladedata, så længe betalingsperioden løber. Kun hvis man har undladt at betale, bliver nummerpladedata gemt i længere tid.

»Hvis man laver en forseelse, har man jo et mellemværende med os, og så gemmer vi data i tre år, ligesom vi også gjorde det med det gamle system,« siger Jes Øksnebjerg.

Besparelse på mandskab på over 20 procent

Hvor mulige anvendelsesmuligheder for politiet eller PET således endnu ikke er afprøvet, er de økonomiske gevinster med systemet derimod ret klare.

»Vi vurderer, at vi kan spare 25 årsværk, når systemet er fuldt implementeret. Og allerede nu er vi 12 p-vagter færre, end vi var sidste år, idet vi er gået fra 112 vagter til 100. Så businesscasen er indfriet. Hvordan de sparede penge skal bruges afgør politikerne,« siger han.

Ud over at spare ansatte så har man også droslet ned på antallet af parkeringsstandere, som er gået fra 1.600 til 800. De standere, som ikke længere kan anvendes til betaling, er i dag lavet om til rene informationsstandere, hvor alle tidligere var fyldt med teknologi.

Projektet er forløbet godt, dog ikke uden overraskelser:

»Det har overrasket os, at det i virkeligheden er hyperkomplekst at implementere et sådant system. På teknologimesser kan man godt få det indtryk fra sælgerne, at systemerne er fantastiske og er en hyldevare, der er nemme at installere. Men sådan er det bare ikke,« siger Jes Øksnebjerg.

Blandt andet er der en del fejlkilder på scanningerne, f.eks. hvis der står 7-Eleven på en bil eller, når bogstaverne 350S dukker op på en bus.

»Desuden har biler, der bare holder for rødt lys, givet os problemer. Systemet skal jo ikke scanne dem, men kun de biler, der holder i en parkeringsbås,« siger han.

Kommunen har derfor arbejdet med at definere byens parkeringsarealer i form af parkeringsbåse på 5x2 meter – og at det kun er her, at der skal scannes.

Knivskarp zoneinddeling giver problemer

Også vejbump har givet problemer, ligesom de forskellige p-zoner i byen, som er skarpt adskilt, er en teknisk udfordring. Det er svært at sikre de rette data til scannerbilerne, så der arbejdes præcist nok med grænsen mellem to forskellige zoner, som skiller med få meters overlap.

»De forskellige svagheder har teknikerne brugt rigtig meget tid på at få styr på. Det har ikke stor betydning for borgere, men det har det for p-vagterne. Vi skal så vidt muligt undgå, at de bliver sendt hen til et køretøj, som om det er parkeret ulovligt, men når man kommer frem, så viser det sig, at det er scannerbilen, der har lavet en fejlregistrering,« siger parkeringschefen.

»Det hele er stadig meget nyt for os, og vi skal stadig lære at bruge systemerne ordentligt. Det kan godt være, at vi har købt en Ferrari, men lige nu kører vi det som Opel – vi får endnu ikke det ud af systemet, som vi skal. Men vi øver os,« siger Jes Øksnebjerg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (38)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

»Nej, det er ikke muligt manuelt at lægge en nummerplade ind som ubetalt, for på den måde at bruge systemet til at finde en bestemt nummerplade,« ...

...men intet sagt om, at man kan forhindre betalinger for givne nummerplader i at blive registeret, eller fjerne de betalinger, som allerede måtte være der, så man kan få registreringerne ind i systemet alligevel.

PS: Ja, jeg må have set for meget TV :-)

  • 2
  • 0
Jørgen Ramskov

»Det har overrasket os, at det i virkeligheden er hyper komplekst at implementere et sådant system. På teknologimesser kan man godt få det indtryk fra sælgerne, at systemerne er fantastiske og en hyldevare, der er nem at installere. Men sådan er det bare ikke,« siger Jes Øksnebjerg."

Det er vel nærmest en klassisk fejl. Man tror at IT er noget magisk støv man drysser udover et problem. Man skal blot trykke "next, next, finish" og vupti, så har man en effektiv løsning af et problem. Snakker man ikke med andet end sælgere inden man går igang med sådan et nyt IT projekt?

  • 12
  • 0
Jan Heisterberg

Hvis det nu er besluttet at sådant et system skal indføres, så er det da godt at det for een gangs skyld er lykkedes.

Men hensyn til "stjernestøv", så er det et meget rigtig billede.
Professionelle, erfarne, it-folk BURDE vide, at der især er tre situationer som kræver EKSTRA opmærksomhed:
- livsvigtige projekter (for de implicerede)
- rigtig mange brugere (konsekvenser for mange på een gang)
- super visible projekter (alverdens øjne hviler på resultatet)

Dette projekt falder ihvertfald i den sidste kategori - og prøv lige også at bruge kriterierne på andre fejlede projekter (POLSAG, EFI, ......).
Listen er meget lang, men tænk selv efter ......

  • 0
  • 0
Per Møller Olsen

Jeg synes faktisk, at netop den løsning, der er valgt i København er ganske fornuftig. Man kan tydeligt fornemme, at der har været borgervalgte politikere med overvågningsskepsis med i processen.

Dels gemmes data fra scannerbilerne ikke udover betalingsperioden.

Og vigtigst, så er det ikke en automatisk udskrivning af bøder (ligesom fotovognene) for en forseelse. Systemet fortæller (så vidt jeg har læst andetsteds) heller ikke P-vagten HVILKEN bil, der er mangler betaling. Den fortæller blot, at der et givent sted er noget at komme efter.

I øvrigt synes jeg, at det er prisværdigt, at man melder ud, hvor udfordringerne i det nye system er. Det er alt alt for sjældent, at vi hører en nuanceret respons for nyindførte offentlige IT-systemer. :-)

Thumbs up herfra ... jeg kunne dog stadig godt tænke mig, at taktsten blev sat væsentligt ned. ;-)

  • 7
  • 2
Jesper Frimann

caretaker af Velfærdsstaten eller hvad vi nu vil kalde det.

Parkeringsafgift (og især parkeringsbøder) er en indtægtskilde, lige som indkomstskat, trafikbøder og Boligskatter for forretningen 'Det Offentlige', indtægter, der skal maksimeres.

Offentlige Ansatte (især dem der yder service til os borgere) og ydelser til borgerne er udgifter, der skal minimeres.

Alt sammen noget der skal budgetteres med. Så hvis der ikke kommer nok parkeringsbøder ind, må vi komme op med forretningsplan for, hvordan vi blive mere 'cost effektive'.

Der tales om en besparelse på 25 årsværk. En parkeringsvagt i København tjener 21.851 kr om måneden, hvis de 25 personer så ryger på dagpenge. Så (set fra min stol som skattebetaler der er lige glad med hvad cigarkassen hedder) sparer man ca. 10.000 kr x 12 måneder x 25 personer = 3.000.000 - De penge som kommer tilbage til det offentlige i form af AMB, SKAT, Moms og skat på den meromsætning som penge laver, lad os sige 66% for at være konservative).
Altså vi står tilbage med en 'besparelse' på cirka en million om året, og her har vi ikke regnet med, at det koster kassen at have folk stående i arbejdsløshedskøen, og den øgede administration.
Det financierer nok ikke lige software udvikling og tre biler der futter rundt og overvåger.

Hvis man virkelig vil spare på udgifterne, kunne man måske bare afskaffe parkeringsafgiften ?

Så set fra min stol... så er det her nok en rigtig dårlig investering. Men jeg er sikker på at Parkerings Center Chefen får sin bonus. (som jo så også skulle trækkes fra i business casen).

Som Jørgen Ramskov meget rigtig skriver herover, så bliver IT og teknologi i det offentlige i dag brugt som 'Pixie dust/magisk støv' sparekniv eller indtægts forøgelses vægtstang (læses flere direkte og indirekte skatter).

Måske skulle et medie som Version2, nu hvor læserskaren er højt uddannede IT-folk i hobevis, hellere facilitere et Digitalt Tema event, som kunne hedde:

Offentlig IT.
Fra Overvågning, Kontrol og Sparekniv til IT til gavn for Borgerne.

Der er jo masser af kød på det emne, og så ville det nok ikke være så dårligt for V2 rent økonomisk. :)=

// Jesper

  • 10
  • 0
Martin Olesen

Hvis de har fjernet 800 betalings standere, dvs det ½ af alle betalings standere i KBH er det jo klart de kan udskrive 12.000 parkeringsbøder på 2 mdr, virker som ret dårlig stil at lave et helt nyt system og så samtidig fjerne det ½ af alle betalings standerene, så vil det nye system jo altid ligne en sucess set med kommunens øjne.

  • 2
  • 2
Jesper Frimann

@Jørgen Henningsen og @Mikael Ibsen

IMHO har i jo begge ret. Problemet er at de 'Business Cases' man typisk bruger, ikke kun i det offentlige, typisk er skræddersyet til at tilfredsstille 'nærmeste ledelse'. Derfor ser det ud som en glimrende forretning for KBH kommune at flytte folk fra aktivt arbejde (som kommunen betaler) over på en overførselsindkomst (som kommunen kun delvist betaler), og erstatte medarbejderne med teknologi.
Og derfor mener jeg at Jørgens pointe er korrekt, nemlig at hvis man ser på det 'suboptimerings mæssigt' så er det en glimrende forretning.. men set fra vores synspunkt som skatteydere og ejere af 'det offentlige' er det jo bare at flytte folk fra en konto til en anden.
Og Jørgen Henningsen har IMHO også ret, under forudsætning af, at den person vi snakker om har skills til og profession til at kunne ansættes i en privat virksomhed. Og selvfølgelig at vedkommende ikke generere mere værdi, igen for os som borgere, som ansat i det offentlige.

Det springene punkt her er jo om 'en offentlig ansat' skaber værdi for os, som borgere. Eller om vedkommende er ansat for 'systemets skyld'. Og desværre tror jeg at med hele NPM vældet, at der bliver flere og flere 'ikke værdiskabende' (igen for os som borgere) i det offentlige.

// Jesper

  • 2
  • 0
Peter Kyllesbeck

Hvis de har fjernet 800 betalings standere, dvs det ½ af alle betalings standere i KBH er det jo klart de kan udskrive 12.000 parkeringsbøder på 2 mdr, virker som ret dårlig stil at lave et helt nyt system og så samtidig fjerne det ½ af alle betalings standerene, så vil det nye system jo altid ligne en sucess set med kommunens øjne.


Nu bruger mange parkanter en app til at registrere parkeringen.
Man hører ofte argumenter om at bruge smartphone til både det ene og det andet. Billetter til offentlig transport f. eks. (selv om Rejsekortet findes).
Her har man så indført det for parkanter. Ingen grund til at opsøge en betalingsstander.
Parker - registrer - foretag dit ærinde - (forlæng perioden om nødvendigt) - afslut parkering (og betal derfor kun for den nødvendige tid).

  • 1
  • 0
mikkel Holm

Jeg må trække lidt på smilebåndet her angående samfundsværdi. Her kunne man starte med at opsige halvdelen af sagsbehandler, virksomhedskonsulenter mv. De er til for systemet og ikke for befolkningen. Gjorde man systemet mere simpelt og humant, var behovet der ikke.
Pakeringsvagter har et formål i at skabe orden og ikke kun ren indtjeningskilde. Selvom jeg hader dem til pesten :)

  • 2
  • 1
Mikael Ibsen

Hvis man fyrer fx. en parkeringsvagt,
skal kommunen ikke længere betale ham løn, men i stedet understøttelse.
Understøttelsen vil jo nok normalt være mindre end lønnen, men inden for kommunens økonomi, repræsenterer udgiftsforskellen den afskediges tilbagegang i levestandard, og den vil, specielt for lavtlønnede, være relativt beskeden.
Kommunens udgifter til den pågældende person vil derfor foblive stort set uændrede.

Hvis en virksomhed fyrer sine ansatte overtager "samfundet" tilsvarende deres aflønning, så set indenfor rigets grænser, er det kommuneproblemet skaleret op, her bare fra en privat konto til en offentlig.

At der i det sidste tilfælde er en masse yderligere mellemregninger med produktivitet og skat etc. ændrer ikke den principielle betragtning.

  • 2
  • 0
Yoel Caspersen Blogger

Hvis man fyrer fx. en parkeringsvagt,
skal kommunen ikke længere betale ham løn, men i stedet understøttelse.

Nu er jeg ikke særlig vild med parkeringsvagter selv, men jeg synes det er en kende nedsættende automatisk at antage, at en parkeringsvagt ikke kan finde et andet arbejde i stedet.

Hvis en virksomhed fyrer sine ansatte overtager "samfundet" tilsvarende deres aflønning, så set indenfor rigets grænser, er det kommuneproblemet skaleret op, her bare fra en privat konto til en offentlig.

Ja, hvis det job vedkommende har er sidste endestation før offentlig understøttelse. Det kunne jo også tænkes, at vedkommende havde et potentiale i et andet job hos en anden virksomhed?

  • 3
  • 0
Jesper Frimann

Ja, hvis det job vedkommende har er sidste endestation før offentlig understøttelse. Det kunne jo også tænkes, at vedkommende havde et potentiale i et andet job hos en anden virksomhed?


Selvfølgelig, men så vil vedkommende jo bare 'tage arbejdet' fra en anden person, eller fastholder vedkommende i arbejdsløshed. I 'bunden' af arbejdsmarkedet ser tingene lidt anderledes ud end i IT-markedet. Der er der ikke 2 ledige jobs per ledig, men snarere 10 ledige per ledig job.

Problemet er lidt at man fra politisk side har valgt at ansætte en masse højt uddannede folk, med lange uddannelser til at administrere og stresse 'de lavere lag' af arbejdsmarkedet.

Mit take er at det kunne så uendelig meget bedre betale sig at man indførte strenge uddannelseskvoter på alle de her administrations uddannelser, og i stedet for fik uddannet nogle håndværkere, Ingeniører, Dataloger, læger, sygeplejesker, lærere, pædagoger etc. etc. Folk der faktisk skaber værdi, både i det offentlige regi og i det private.

Man kan jo bare læse her.
https://www.ug.dk/job/artikleromjobogarbm/beskaeftigelsesudsigter/enkelt...

og her

http://www.denoffentlige.dk/sites/default/files/suppliers/news/files/not...

Den eneste grund til at vi har brug for alle de Djøffere er at folketinget er fuld af dem og alt de laver er at lave flere og mere komplicerede regler, som konstant ændrer sig.

Hvis man virkelig skulle øge arbejdsudbuddet.. så skulle man skære i adminstrationen, og ikke i de folk der faktisk giver os borgerne værdi.

// Jesper

  • 3
  • 2
Yoel Caspersen Blogger

Selvfølgelig, men så vil vedkommende jo bare 'tage arbejdet' fra en anden person, eller fastholder vedkommende i arbejdsløshed. I 'bunden' af arbejdsmarkedet ser tingene lidt anderledes ud end i IT-markedet. Der er der ikke 2 ledige jobs per ledig, men snarere 10 ledige per ledig job.

Ja, det er anderledes, men det bliver det ikke et nulsumsspil af. Effektive virksomheder skaber typisk flere jobs end ineffektive virksomheder - men effektive virksomheder er også dem, der nedlægger jobs, som ikke længere giver mening.

Københavns Kommune er selvfølgelig atypisk, i og med at budgettet for parkeringsafdelingen er politisk styret, men i bund og grund kan det aldrig være en ulempe for samfundet, at man kan udføre det samme arbejde mere effektivt med færre hænder. De penge, der frigøres i parkeringsafdelingen, kan i stedet bruges i hjemmeplejen og vil sandsynligvis skabe betydelig større glæde der.

Hvis man virkelig skulle øge arbejdsudbuddet.. så skulle man skære i adminstrationen, og ikke i de folk der faktisk giver os borgerne værdi.

Principielt enig - men det er en større diskussion, der nok rækker ud over artiklens emne. Jeg vil i hvert fald tillade mig at glæde mig over, at der for en gangs skyld er tale om et IT-projekt, som er lykkedes uden at ende i en dyr skandale ;-)

  • 2
  • 0
Mikael Ibsen

Vær lige opmærksom på, at det, jeg beskriver, er den isolerede situation, hvor en fyring skal generere en besparelse, og den fyrede ryger ud af arbejdsmarkedet i en længere periode - eller permanent - hvilket jo desværre er temmelig almindeligt i disse år.

Hvis vedkommende ender i en lykkelig situation med nyt arbejde indenfor en kort tidshorisont, er det så en helt anden sag.

  • 3
  • 1
Jørgen Henningsen

Hvis vedkommende ender i en lykkelig situation med nyt arbejde indenfor en kort tidshorisont, er det så en helt anden sag.


Det er samfundsmæssigt set inderligt ligegyldigt. At bruge offentlige systemer som beskæftigelsesterapi er en farlig glidebane. Vi tager ressourcestærke og ofte veluddannede mennesker ud af arbejdsmarkedet. De skal også have ledere og administratorer.
Vi skal naturligvis passe på ikke at spare ukritisk. En velfungerende infrastruktur er vigtig.

  • 3
  • 0
Christian Nobel

De penge, der frigøres i parkeringsafdelingen, kan i stedet bruges i hjemmeplejen og vil sandsynligvis skabe betydelig større glæde der.

Men det er bare ikke det der sker!

Det er jo velkendt at efter kommunalreformen, så er antallet af varme hænder i kommunerne faldet voldsomt, hvorimod antallet af administrativt personale er steget drastisk.

  • 4
  • 1
Yoel Caspersen Blogger

Det er jo velkendt at efter kommunalreformen, så er antallet af varme hænder i kommunerne faldet voldsomt, hvorimod antallet af administrativt personale er steget drastisk.

Det er en populær myte, og måske er den sand - jeg kender ikke tallene, men vil da gerne tro, der er noget om det.

Det er bare ikke en undskyldning for bevidst at spilde penge i parkeringsafdelingen, når nu der tilsyneladende er en mere effektiv løsning.

  • 1
  • 0
Henrik Madsen

Nu er jeg ikke særlig vild med parkeringsvagter selv, men jeg synes det er en kende nedsættende automatisk at antage, at en parkeringsvagt ikke kan finde et andet arbejde i stedet.

Jeg må indrømme at jeg personligt antager at p-vagter er blevet p-vagter fordi det var det eneste job de kunne få.

Jeg mener, hvem ville tage et job, hvor ingen kunne lide en og flere og flere råber efter en på gaden og der endda bliver flere og flere som reagerer voldeligt, hvis man kunne få et andet job.

  • 0
  • 1
Yoel Caspersen Blogger

Jeg mener, hvem ville tage et job, hvor ingen kunne lide en og flere og flere råber efter en på gaden og der endda bliver flere og flere som reagerer voldeligt, hvis man kunne få et andet job.

Hvis vi nu køber præmissen, så er Københavns Kommune vel ikke det eneste sted, hvor man kan arbejde som P-vagt - mig bekendt er der masser af private P-selskaber, der tjener fedt på at slå hårdt ned på "kundernes" fejl. Her må en vis erfaring i at skrive dummebøder ud alt andet lige være en fordel.

Men selv om man kan have sine fordomme om hvorfor folk vælger et givent job, så synes jeg bare, man skal være lidt forsigtig med at dømme. Der kan jo være mange grunde til at man har valgt et job - måske nogle af dem faktisk synes, de gør en positiv forskel?

  • 1
  • 0
Christian Nobel

Det er en populær myte, og måske er den sand - jeg kender ikke tallene, men vil da gerne tro, der er noget om det.

Det er på ingen måde en myte:

Fra 2007 til 2012 blev der nedlagt knap 14.000 stillinger inden for velfærdens frontpersonale såsom lærere, pædagoger og SOSUer, ifølge tal fra kommunernes lønstatistik på det tidspunkt.
I samme periode kom der over 6.000 ekstra administrative medarbejdere i form af chefer, akademikere, kontor- og IT-ansatte.

Og tendensen er fortsat:

http://politiken.dk/debat/profiler/Jan_Andreasen/ECE2128855/djoefere-jag...

http://politiken.dk/indland/art5560278/Akademikere-stormer-frem

https://www.fagbladet3f.dk/nyheder/1b2cf329077940a4a12347c176478a4e-2015...

Det er bare ikke en undskyldning for bevidst at spilde penge i parkeringsafdelingen, når nu der tilsyneladende er en mere effektiv løsning.

Der er ingen der tale om at spilde penge, men at man bør overveje kassetænkning mere end en gang, når man kun fokuserer på den ene side af ligningen.

  • 2
  • 0
Jesper Frimann

Men selv om man kan have sine fordomme om hvorfor folk vælger et givent job, så synes jeg bare, man skal være lidt forsigtig med at dømme. Der kan jo være mange grunde til at man har valgt et job - måske nogle af dem faktisk synes, de gør en positiv forskel?


Jeg synes nu ikke, at der er nogen der dømmer folk. Men det er altså arbejdsgivers marked i 'bunden' af arbejdsmarkedet, det er også derfor at lønningerne er, som de er der. Det hedder markedskræfter.

Og jeg er meget enig med Christian Nobel. Det er simpelt hen gået amok, og jeg mener at det er en reel trussel mod vores samfund.

Et glimrende eksempel er jo hele den her snak om en Politiskole. I stedet for at man nedsætter en projektgruppe med fagligt tunge folk, som undersøger tingene og kommer med en indstilling, baseret på faglige velkvalificerede argumenter. Så går der politik i det, og kandidat kommunerne ender op med at bruge millioner på markedsføring og det binder enorme ressourcer i den offentlige administration på noget så trivielt som en politiskole, når vi står over for kæmpe udfordringer. Og Ontop af det hele har man så valgt at lave en politikadet uddannelse som er en blindgyde rent uddannelses mæssigt, fordi politiet bruger sin tid på ting, som igen ikke giver værdi for os borgere, men som politikerne føler giver god signal værdi.

Vi er nødt til radikalt at ændre den måde som Danmark fungerer på hvis vi skal kunne gøre noget ved de udfordringer vi står over for.
Og her er det vigtigt at fornuft og faglighed bliver de ting der prioriteres højest.

// Jesper

  • 3
  • 1
Henrik Madsen

Hvis vi nu køber præmissen, så er Københavns Kommune vel ikke det eneste sted, hvor man kan arbejde som P-vagt - mig bekendt er der masser af private P-selskaber, der tjener fedt på at slå hårdt ned på "kundernes" fejl. Her må en vis erfaring i at skrive dummebøder ud alt andet lige være en fordel.

Hos de her private firmaer hvor man som ansat er nødt til at stå på lur og skrive folk så snart de har holdt et sted i 3 minutter, selvom man godt ved at de kommer ud senest 10 minutter efter de har parkeret, så ser jeg 2 muligheder.

  1. Enten har man ikke evner til at blive andet.

  2. Man er bare generelt et dumt svin uden følelser.

Men selv om man kan have sine fordomme om hvorfor folk vælger et givent job, så synes jeg bare, man skal være lidt forsigtig med at dømme. Der kan jo være mange grunde til at man har valgt et job - måske nogle af dem faktisk synes, de gør en positiv forskel?

Hvis man som P-vagt mener man gør en forskel fordi man skriver bøder ud til folk som standser et sted i 5 minutter uden at huske at stille sin skive, så er man enten naiv eller bare rent ud sagt ondskabsfuld.

P-kontrol KAN give mening steder hvor der er høj belægning, men langt de fleste steder giver P-kontrol INGEN mening og det giver SLET ingen mening at fortolke reglerne så stramt som man gør.

I vores by har jeg set en p-vagt som stod i skjul ved posthuset. Parkeringspladsen var ca. 10% belagt og med skive må man holde der i 4 timer.

Der kom en mand og parkerede og gik på posthuset og vagten holdt øje med ham og så snart han var drejet om hjørnet ind på posthuset så småløb han hen til bilen og startede straks observationstiden og da de 3 minutter var gået printede han bøden, satte den under vinduesviskeren og nåede akkurat at løbe i skjul igen inden ejeren af bilen kom ud med sin pakke.

Hvis man har sådan et job, så er man enten maschokist eller også har man ikke haft andre muligheder for at få et job og er nu nødt til at opføre sig som et svin.

Da parkeringsreglerne i sin tid blev indført var det for at undgå at byerne sandede til men når man står på p-pladser med 10% belægning og skriver bøder til folk man VED er gået på posthuset og man VED er ude igen efter max 10 minutter, så har det INTET at gøre med det, reglerne blev indført for.

  • 3
  • 3
Henrik Madsen

I stedet for at man nedsætter en projektgruppe med fagligt tunge folk, som undersøger tingene og kommer med en indstilling, baseret på faglige velkvalificerede argumenter. Så går der politik i det,

Det var jo nøjagtigt det samme vi så med fotovognene.

Man bad politiet lave en beregning af hvor mange vogne de forventede de skulle bruge for at løse opgaven og da de så kom med deres ekspertvurdering så overrulede akademikerne i finansministeriet dem lige og forlangte det dobbelte antal og smed så også lige tal for hvor mange penge de skulle tjene ind oveni hatten, med et PS om at der allerede var disponeret med de penge man forventede de fik ind, så de havde bare at nå målet uanset hvad.

Resultatet er at det er mere vigtigt at få bødepenge i kasserne end det er at få sænket hastighederne og derfor leger man gemmeleg med kamera på stativ og vognen godt skjult.

I England gælder det om at være så synlig som muligt for at få farten ned, så der gør de det modsatte af hvad vi gør i Danmark.

Vi valgte så den anden løsning, da det giver flere penge (Og mindre trafiksikkerhed).

  • 2
  • 2
Tobias Skytte

er fyringer som besparelse, set fra et samfundsmæssigt synspunkt, stort set kun at flytte udgiften fra én konto til en anden.

Det er faktisk værre endnu, for der er også et dyrt IT system med tilhørende biler der skal indkøbes, videreudvikles, undervises i, vedligehodles... plus de folk der skal betjene det skal have løn. Så ikke nok med at en del af de fyrede parkeringsvagter bare ryger over i en anden kasse så er der også hele det her apparat der skal betales.

  • 1
  • 0
Tobias Skytte

Jeg fik engang en bøde fordi jeg en søndag formiddag parkerede på en meget stor og næsten tom parkeringsplads (med 100vis af tomme pladser). Jeg havde glemt at sætte uret (der er gratis parkering i 5 timer og jeg var der i 1-2 timer).

Ak ja...

  • 0
  • 1
Henrik Madsen

Jeg fik engang en bøde fordi jeg en søndag formiddag parkerede på en meget stor og næsten tom parkeringsplads (med 100vis af tomme pladser). Jeg havde glemt at sætte uret (der er gratis parkering i 5 timer og jeg var der i 1-2 timer).

Og det er jo der vi har kernen i det her med parkeringskontrol (Og mange andre ting f.eks fartbøder)

Man indfører en teknologi og nogle love fordi man har et specifikt problem som man gerne vil løse (Hhv. forstoppelse af større byer og folk der kører som idioter)

Man gør det til at starte med, specifikt for at få fingre i dem der skaber problemer, men så pludseligt er der nogen der kan se at der er penge i at fortolke en, ellers fornuftig regel til døde.

Jeg har også set en P-vagt i vores by som småløb rundt til bilerne på en parkeringsplads.

Fra 18.00 er der gratis, ubegrænset parkering og denne dag var der "juletræet tændes" i byen.

Folk kom altså og parkerede med børn og så videre omkring 17.45 fordi de skulle se juletræet blive tændt.

Her render altså rundt, 15 minutter før det bliver gratis og ubegrænset for at se om folk har glemt at stille deres skive.

Folk som er taget til byen for at se juletræet blive tændt og måske lægge penge i byens butikker får så lige et klask på 600 Kr. fordi de i et øjebliks forglemmelse glemte at stille skiven 15 minutter før, de ikke behøvede det mere.

Det samme med fartkontroller, hvor man i gamle dage gik efter dem som kørte som idioter. Nu har man teknologi som gør at man kan "stoppe" alle og den bruges så som malkeko, hvor bilerne opstilles skjult og strategisk, ikke der hvor det giver mest trafiksikkerhedsmæssig mening, men der hvor man kan skrive flest bøder.

At holde lige indenfor et byskilt, ned af bakke og blitze alle der kører 56 km/t et sted hvor der ingen ulykker sker, har INTET med trafiksikkerhed at gøre, men ALT med profitmaksimering at gøre.

  • 1
  • 1
Jesper Frimann

Man indfører en teknologi og nogle love fordi man har et specifikt problem som man gerne vil løse (Hhv. forstoppelse af større byer og folk der kører som idioter)

Man gør det til at starte med, specifikt for at få fingre i dem der skaber problemer, men så pludseligt er der nogen der kan se at der er penge i at fortolke en, ellers fornuftig regel til døde.


Det er jo NPM i en nøddeskald. Det er f.eks. også derfor at sådan noget som CPR registret er en forretning. Og formodentlig kommer vi til at se det samme med vores sundhedsdata.
Det er sådan en gang Embedsmandsvælde fra Enevældens tid der bruger samme tools som en multinational virksomhed.
Og det er vi mange der mener er en meget usund kombination.

// Jesper

  • 0
  • 0
Henrik Madsen

Det er jo NPM i en nøddeskald. Det er f.eks. også derfor at sådan noget som CPR registret er en forretning. Og formodentlig kommer vi til at se det samme med vores sundhedsdata.
Det er sådan en gang Embedsmandsvælde fra Enevældens tid der bruger samme tools som en multinational virksomhed.
Og det er vi mange der mener er en meget usund kombination.

Jeg kan heller ikke se hvorfor det ikke skulle ramme vores sundhedsdata.

Man så jo hvordan det gik med ANPG.

Man havde et ønske om at automatisere det her med at slå en nummerplade op.

Systemet skulle vel i starten blot gøre det samme som Palle betjent kunne med sin håndterminal inde fra bilen.

Da man så først havde fået go-ahead med den ide, smed man lige en omgang totalovervågning ind som lige gemmer alle nummerplader der scannes, med dato, klokkeslæt og GPS position. Dertil en masse faste kameraer som jo ikke kan have den effekt som man ellers solgte ideen på, nemlig at betjentene kunne få besked når en interessant bil kørte forbi og så reagere på det.

Et system som startede som et "lad os automatisere en enkelt handling fra en betjent" blev pludseligt til et "Lad os overvåge og registrere ALT".

De siger godt nok at de sletter data efter max 30 dage er det vist, men man skal nok ikke være ret logisk tænkende før man godt ved at de data med garanti bliver gemt et eller andet sted "til evig tid".

  • 0
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Det er jo velkendt at efter kommunalreformen, så er antallet af varme hænder i kommunerne faldet voldsomt, hvorimod antallet af administrativt personale er steget drastisk.


Altså, hvis man kigger på efterårsoverskrifterne i aviserne de sidste 40-50 år, så har der været offentlige besparelser hvert år i forbindelse med budgetlægningerne.
Det er på ingen måde noget nyt, sagen er blot at det offentlige forbrug nu er nået så langt op, at det ikke er muligt at finanisiere alle velfærdsønskerne over skatten.

Alligevel bliver folk ved med at ønske flere og flere ydelser lagt ind under et offentligt "gratissystem", hvor finansieringen ikke er garanteret! Hvordan man kan tro at det er bedre at lade spareivrige politikere passe ens børn, end selv at betale for det kan undre mig.

Ved valget i 2008 kæmpede politikerne om at tilbyde den billigste børnepasning. Der er bare det at man får det man betaler for, så jeg sad og gruede for mine børns fremtid.

  • 0
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Jeg kunne altså godt se det smarte i om systemet kunne spotte efterlyste biler. Altså hvis der er en konkret grund, så kan man finde en bil. Et eksempel kunne jo være stjålne biler. Kriminelle bruger jo også tit stjålne biler til forbrydelser, så det er næsten en win-win.

Derimod skal data naturligvis ikke gemmes, så der kan laves data mining.

  • 0
  • 0
Henrik Madsen

Jeg kunne altså godt se det smarte i om systemet kunne spotte efterlyste biler. Altså hvis der er en konkret grund, så kan man finde en bil. Et eksempel kunne jo være stjålne biler. Kriminelle bruger jo også tit stjålne biler til forbrydelser, så det er næsten en win-win.

Derimod skal data naturligvis ikke gemmes, så der kan laves data mining.

Men sådan et system kunne jo sagtens være lavet så alt var "anonyme" opslag og hvis der ingen "hit" er så glemmes alt og kun hvis det er et "hit" så sendes og gemmes der informationer.

Fra de fastmonterede burde der kun slå's op i en "aktuelt søgte køretøjer", det giver ingen mening at gemme oplysninger om at for 2 dage siden kørte en bil uden forsikring forbi her.

Når man har valgt at lave et "Vi gemmer alt til evig tid" system, så er det klart at påstanden om at det er for at fange folk med rod i papirerne ikke er det primære formål, for det kunne have været løst med det simplere system, så er det 100% fordi man ønsker flere data og da man ikke fortæller hvad man vil bruge dem til så kan enhver jo selv få lov at gætte.

At de ikke vil fortælle hvad de reelt set bruges til bør dog automatisk få hårene til at rejse sig, for den slags betyder næsten altid at det de vil bruge det til, ikke er noget som tåler dagens lys.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize