150.000 køretøjer bliver hver måned scannet af Københavns Kommunes nye scannerbiler som led i kommunens nye digitale p-system. Det viser tal fra kommunens teknik- og miljøforvaltning over scanninger i november og december, som Version2 har fået udleveret.
Sammen med de håndholdte scannere løb det samlede antal digitalt scannede biler op i næsten 400.000 biler i november og december 2016 tilsammen.
Biler, der altså blev kontrolleret digitalt for, om de har betalt for deres parkering.
»Det er gået over alt forventning med vores nye system,« siger Jes Øksnebjerg, der er centerchef for Parkering i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune.
Kommunen har i perioden udstedt 12.147 p-afgifter for manglende betaling:
»Vi vil gerne have en effektiv parkeringskontrol i Københavns Kommune, og det har vi fået,« siger parkeringschefen og tilføjer, at ud over mere effektiv kontrol for p-syndere så er det nye digitale system mere brugervenligt for borgerne.
Teknikken fungerer som følger: Bilisten taster registreringsnummer og ønsket tidsperiode for parkeringen ind på nye p-automater - og betaler. Oplysningerne gemmes centralt og anvendes i to situationer. Tre scanningsbiler pløjer – lidt på samme vis som politiets nye kameravogne – gaderne igennem for at tjekke, om der er biler i gaden, som ikke har betalt for parkering. I givet fald varskos en p-vagt om, at der ud for bestemte gadenumre kan være et eller flere køretøjer parkeret, som ikke har betalt. De nye kamerabiler kan aflæse nummerpladen, selv om bilen er parallelparkeret helt ned til 10 centimeter fra det næste køretøj. Kamerabilen genkender udelukkende tal-/ og tekstsymboler og kan videresende disse oplysninger til en vagt. Kamerabilen tager således ikke 'traditionelle' fotografier af køretøjer, som mangler at betale. P-vagternes håndscannerne, som p-vagterne er udstyret med, kan på et givent registreringsnummer melde med et rødt kryds, hvis der ikke er betalt.Tre scanningsbiler overvåger gaderne for p-syndere
Bl.a. undgår beboerne at skulle vente på at få en licens tilsendt med posten med medfølgende problemer med parkering i ventetiden, og klageadgangen er også blevet nemmere.
Version2 læsere: Overvågningen stiger
Flere Version2-læsere har kritiseret, at systemet medfører mere overvågning, og at overvågningsdata fra systemet vil kunne være interessant for politiet.
Jes Øksnebjerg vil ikke forholde sig til, hvilke muligheder politiet har for med en retskendelse at bede kommunen om adgang til databasen.
Men han oplyser, at politiet som udgangspunkt ikke har direkte adgang til data.
Og ifølge Jes Øksnebjerg kan det i praksis ikke lade sig gøre at spore en bestemt nummerplade, f.eks. efter et terrorangreb.
»Der er en teknisk barriere, som gør, at vi kan ikke udlevere data på, hvilke nummerplader vi har scannet. Det har været et klart krav fra politikerne, at det nye digitale parkeringssystem ikke må bidrage til mere overvågning,« siger han.
Men kan I ikke sætte en bestemt nummerplade som ’ubetalt’ i systemet og dermed få et respons, hvis den bliver spottet i scanningerne?
»Nej, det er ikke muligt manuelt at lægge en nummerplade ind som ubetalt for på den måde at bruge systemet til at finde en bestemt nummerplade,« siger han.
Kommunen gemmer kun nummerpladedata, så længe betalingsperioden løber. Kun hvis man har undladt at betale, bliver nummerpladedata gemt i længere tid.
»Hvis man laver en forseelse, har man jo et mellemværende med os, og så gemmer vi data i tre år, ligesom vi også gjorde det med det gamle system,« siger Jes Øksnebjerg.
Besparelse på mandskab på over 20 procent
Hvor mulige anvendelsesmuligheder for politiet eller PET således endnu ikke er afprøvet, er de økonomiske gevinster med systemet derimod ret klare.
»Vi vurderer, at vi kan spare 25 årsværk, når systemet er fuldt implementeret. Og allerede nu er vi 12 p-vagter færre, end vi var sidste år, idet vi er gået fra 112 vagter til 100. Så businesscasen er indfriet. Hvordan de sparede penge skal bruges afgør politikerne,« siger han.
Ud over at spare ansatte så har man også droslet ned på antallet af parkeringsstandere, som er gået fra 1.600 til 800. De standere, som ikke længere kan anvendes til betaling, er i dag lavet om til rene informationsstandere, hvor alle tidligere var fyldt med teknologi.
Projektet er forløbet godt, dog ikke uden overraskelser:
»Det har overrasket os, at det i virkeligheden er hyperkomplekst at implementere et sådant system. På teknologimesser kan man godt få det indtryk fra sælgerne, at systemerne er fantastiske og er en hyldevare, der er nemme at installere. Men sådan er det bare ikke,« siger Jes Øksnebjerg.
Blandt andet er der en del fejlkilder på scanningerne, f.eks. hvis der står 7-Eleven på en bil eller, når bogstaverne 350S dukker op på en bus.
»Desuden har biler, der bare holder for rødt lys, givet os problemer. Systemet skal jo ikke scanne dem, men kun de biler, der holder i en parkeringsbås,« siger han.
Kommunen har derfor arbejdet med at definere byens parkeringsarealer i form af parkeringsbåse på 5x2 meter – og at det kun er her, at der skal scannes.
Knivskarp zoneinddeling giver problemer
Også vejbump har givet problemer, ligesom de forskellige p-zoner i byen, som er skarpt adskilt, er en teknisk udfordring. Det er svært at sikre de rette data til scannerbilerne, så der arbejdes præcist nok med grænsen mellem to forskellige zoner, som skiller med få meters overlap.
»De forskellige svagheder har teknikerne brugt rigtig meget tid på at få styr på. Det har ikke stor betydning for borgere, men det har det for p-vagterne. Vi skal så vidt muligt undgå, at de bliver sendt hen til et køretøj, som om det er parkeret ulovligt, men når man kommer frem, så viser det sig, at det er scannerbilen, der har lavet en fejlregistrering,« siger parkeringschefen.
»Det hele er stadig meget nyt for os, og vi skal stadig lære at bruge systemerne ordentligt. Det kan godt være, at vi har købt en Ferrari, men lige nu kører vi det som Opel – vi får endnu ikke det ud af systemet, som vi skal. Men vi øver os,« siger Jes Øksnebjerg.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
