Kæmpeudbud: Hvem skal erstatte Ateas, Dells og Lenovos millionaftale med SKI?

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
SKI genudbyder rammeaftale om at levere stationære, bærbare, tablets, skærme og andet hardware. Aftalen kan være op mod 150 millioner kroner værd.

Statens og Kommunernes indkøbsservice (SKI) leder efter nye leverandører af isenkram. Det noterer Udbudsvagten.

Op til fem leverandører kan blive prækvalificeret på aftalen, der kan være op mod 150 millioner kroner værk, men den endelige rammeaftale vil kun indeholde tre leverandører.

Rammeaftalen er delt op i hovedgruppper af it-grej, og SKI kræver, at leverandørerne skal kunne diske op med flere forskellige hardware-leverandører inden for hver hovedgruppe. Det er således ikke nok at kunne tilbyde en række forskellige Acer- eller Samsung-computere - hver leverandør skal tilbyde flere forskellige mærker.

Dermed er der i udbuddet lagt op til, at store infrastrukturleverandører som Atea og Dustin har en fordel frem for hardwareproducenter som Dell og Lenovo.

Sidste gang rammeaftalen med betegnelsen 02.02 var i udbud, vandt Atea, Dell og Lenovo.

Læs også: SKI klar med nye aftaler på pc'er, servere og netværk

Hvis man som hardwarepusher gerne vil gøre sig lækker skal man inden 17. december ansøge om at blive prækvalificeret.

Læs mere om udbud i Version2's whitepaperbibliotek.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere