Kæmpebøde til kontroversiel ansigsgenkendelse: Datatilsyn straffer Clearview AI

Illustration: YouTube
Det britiske datatilsyn står til at give Clearview AI en bøde på knap 150 mio. kr. for at indsamle billeddata på folk uden deres vidende.

Clearview AI, der står bag den omstridte ansigtsgenkendelsessoftware af samme navn, står i Storbritannien til en bøde på 17 mio. pund, svarende til knap 150 mio. kr.

Det skriver Bloomberg.

Clearview AI scraper billeder fra profiler på sociale medier til brug for blandt politi og myndigheder i USA og Storbritannien.

Billederne i Clearview AI's database »inkluderer sandsynligvis data fra et betydeligt antal mennesker fra Storbritannien og kan være blevet indsamlet uden folks viden fra offentligt tilgængelig information online, herunder sociale medieplatforme,« udtaler det britiske datatilsyn i en pressemeddelelse.

Læs også: 88 myndigheder i 24 lande har brugt Clearview AI siden 2020 - også Rigspolitiet

Adm. direktør i Clearview AI Hoan Ton-That skriver i en mail til Bloomberg, at han er meget skuffet over, at hans teknologi og intentioner er blevet misforstået.

»Jeg sætter pris på muligheden for at indgå i en dialog med ledere og lovgivere, så den sande værdi af denne teknologi, som har vist sig at være så essentiel for retshåndhævelsen, kan fortsætte med at gøre samfund sikre,« uddyber han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere