Kæmpebilleder i frimærkeformat lagde folketinget.dk ned - igen
Alt for store billedfiler var én af årsagerne til, at Folketingets spritnye hjemmeside torsdag blev lagt ned i kølvandet på Folketingets åbningsdebat.
Serverne blev sidst på eftermiddagen genstartet for midlertidigt at lette trykket, mens Folketingets it-afdeling arbejdede på at løse problemerne.
»Vi har netop genstartet serveren, men det er nok et problem, som kommer igen,« siger it-udviklingschef i Folketinget Liselotte Astrup.
Indtil videre har it-afdelingen identificeret i hvert fald ét problem, som har været skyld i driftsproblemerne: Flere billeder på hjemmesiden blev distribueret i høj opløsning.
Det gjaldt blandt andet portrætterne af folketingspolitikerne, hvor den store version på typisk fem til seks megabyte blev brugt til at vise thumbnails på hjemmesiden og blot skaleret i brugerens browser.
På den måde blev der overført mange unødvendige megabytes for visningen af en politikers profilside på folketinget.dk, og det var med til at lægge pres på serverne.
Det problem er it-afdelingen nu ved at implementere en løsning på, så der i stedet bliver distribueret en lille version af billedet i en lavere opløsning og en mindre filstørrelse, hvilket skulle give mindre belastning af serveren.
Ifølge Liselotte Astrup er der nu også blevet nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på hjemmesidens ydelse for at få løst de problemer, der opstår.
»Vi skal også kigge på caching. Vi bruger det allerede, men det er måske noget, man kan optimere mere,« siger Liselotte Astrup.
Folketingets nye hjemmeside, som kører på det danske CMS Sitecore, havde premiere tirsdag samtidig med Folketingets officielle åbning.
Tirsdag eftermiddag blev siden imidlertid overbelastet på grund af blandt andet trafik fra søgerobotter, som var i færd med dels at kontrollere gamle udløbne links og dels at indeksere den nye side.
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Er det kun der mig der har hænderne for ansigtet mens jeg hulker "nej, nej, nej" ?
- more_vert
- insert_linkKopier link
Billederne skal jo bare afspejle størrelsen på politikernes egoer. Det er mere utroligt, at de kunne holde sig til 6 MB.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Og så kan man downloade billedet i høj opløsning :-)
"Download billede i høj opløsning (jpg, 4,5 mb)"
Nå, vi begår jo alle fejl ind imellem. Bare en skam for denne leverandør, at blive udstillet så offentligt.
-Claus
- more_vert
- insert_linkKopier link
Men desværre voldsomt amatøragtigt at deres webredaktører ikke er i stand til at generere en thumbnail af et billede inden de uploader det til deres cms. Det har intet med udviklerne at gøre, men ene og alene at den person som har bygget siderne op, har glemt en helt basal ting. Det har hverken noget med webcaching eller automatisk skalering at gøre. Det er et spm om at redaktøren af siden rent faktisk har en forståelse for basal web-opbygning. I dette tilfælde har opbygningen af siden så været overdraget til en person som ikke har den fjerneste anelse om bearbejdning af grafik eller webopbygning. Det er jo desværre problemet (og fordelen!) ved CMS'er af denne størrelse. At det giver personer uden den store faglige viden mulighed for at kunne lave indhold til siderne på en måde så det er i tråd med de retningslinjer der er afstukket fra dem der ved noget om det. I dette tilfælde gik det så bare grueligt galt. og redaktøren har med sikkerhed lært noget! :-)
- more_vert
- insert_linkKopier link
Hvis formålet med et CMS er at give personer uden (web)faglig viden mulighed for at lave indholdet, er det vel netop CMS'ets og dets udvikleres skyld, når dette sker, da det jo ikke har levet op til sit formål. Eller hur?
- more_vert
- insert_linkKopier link
Nej, billeder og størrelsen på dem er så centralt for hastigheden, at systemet skal kunne håndtere det.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Hvad med en lasttest inden prod? Den ville da have afsløret det her. Bruger selv LoadRunner med J2EE diagnstics.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det er ligeså kløgtigt som retsinfo, hvor en af bekendtgørelserne består af en b[/b] side på over ½ GByte, udelukkende lutter indscannede sider, som billedfiler af tekst!
Og så (nogen må gerne forklare hvorfor) lykkes det åbenbart asp servere at overtage magten over browseren, så eneste udvej, mens ens internetforbindelse er ved at blive rødglødende er at slå browseren ihjel.
Hvis man henvender sig til retsinfo, så får man spitzenklasse svar:
Tak for din henvendelse af 6. juli 2009 vedrørende bekendtgørelse nr. 617 af 26. juni 2009. Vi er opmærksomme på, at det kræver mere kapacitet end sædvanligt at åbne siden.
Mere kapacitet end sædvanligt - suk.
/Christian
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det er ligeså kløgtigt som retsinfo, hvor en af bekendtgørelserne består af en (en) side på over ½ GByte, udelukkende lutter indscannede sider, som billedfiler af tekst!
Det er jo bilaget fra EU som fylder... det meste i Retsinfo i ren tekst. Jeg vil tro at det er fordi de ikke ville ændre i bilaget.
Og så (nogen må gerne forklare hvorfor) lykkes det åbenbart asp servere at overtage magten over browseren, så eneste udvej, mens ens internetforbindelse er ved at blive rødglødende er at slå browseren ihjel.
Forkert browser måske ? ;-) I Firefox 3.0.x med NoScript på Linux kunne jeg godt lukke det låste faneblad.
Det er i øvrigt indholdsleverandørernes våde drøm at have en webserver som kontrollerer din browser, vidste du ikke det ?
- more_vert
- insert_linkKopier link
Ja, men indholdet er ren tekst, så lur mig om ikke det eksisterer i elektronisk format - jeg tvivler det er lavet på en gammel IBM kuglehovedmaskine.Det er jo bilaget fra EU som fylder... det meste i Retsinfo i ren tekst. Jeg vil tro at det er fordi de ikke ville ændre i bilaget.
Og ellers så er der altså noget der hedder OCR.
Herudover, hvis de så endelig skulle lave noget så tåbeligt, så kunne de i det mindste dele bilaget op i bidder, som lå på egne sider, og så linke til dem - på den måde undgår man at loade ½G data for at læse selve bekendtgørelsen der fylder nogle få kb.
/Christian
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det burde næsten kræve at firmaet der har lavet siden får en bøde.
De må jo ikke have en skid forstand på hjemmesider. Selvom jeg kun laver hjemmesider til privat brug har jeg da aldrig gjort noget SÅ DUMT!
- more_vert
- insert_linkKopier link
De siger at
Så er det jo ikke store jpegs der er problemet for det kan man jo rette på kort tid. Skulle de så ikke have lidt mere bandwidth eller en ny server?Vi har netop genstartet serveren, men det er nok et problem, som kommer igen,
- more_vert
- insert_linkKopier link
Er der nogen af de folk, der kritiserer sitecore, som rent faktisk har arbejdet med systemet?
Jeg er helt enig i, at det ikke bør være webredaktørens ansvar manuelt at generere thumbnails af billeder til sitet, især ikke da man sagtens kan forestille sig, at det samme billede skal anvendes i mange forskellige dimensioner på et site. Men sitecore har faktisk en glimrende, indbygget funktion til dette. Det eneste, det kræver er, at udvikleren angiver den ønskede bredde, højde, maxbredde, maxhøjde etc. hvor billedet udskrives, så skaleres det serverside og gemmes i cachen. Simpelt og godt.
Ifølge min erfaring er sitecore et virkeligt fint CMS, med mange muligheder for effektiv performanceoptimering, men tankeløs brug af systemet kan selvfølgelig give nogle ret uheldige resultater. Uden at kende de nærmere omstændigheder, vil jeg antage, at skylden ligger hos udviklerne, ikke softwareindkøberne.
Jeg vil gerne tilslutte mig Stig Johansens holdning, dog med en lille tilføjelse: Der findes ikke dumme brugere, kun dumme systemer - og uvidende udviklere.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Jeg vil gerne tilslutte mig Stig Johansens holdning, dog med en lille tilføjelse:
Der findes ikke dumme brugere, kun dumme systemer - og uvidende udviklere.
Hmmm. Hvordan hænger din holdning her sammen med at Sitecore fungere? Det er vel systemet der er dumt, fordi det har tilladt brugerne (udviklerne og/eller redaktøren) at lave noget som får systemet i knæ.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det er vel systemet der er dumt, fordi det har tilladt brugerne (udviklerne og/eller redaktøren) at lave noget som får systemet i knæ
Jeg vil give dig fuldstændig ret. Det må helt klart være PC-systemet der er noget galt med. Hvis man havde brugt en Wii i stedet for, så kunne (udviklerne og/eller redaktøren) ikke lave noget galt. Hvis man ikke kan lave noget galt, så er der som regel ikke nogle muligheder.
Hvis pågældende udviklere havde lavet det i PHP eller et andet CMS, så havde de jo lavet samme fejl.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Hehe - ja. Med stor fleksibilitet kommer stort ansvar. I dette tilfælde tilsyneladende lidt mere, end udviklerne kunne løfte.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Er det noget du ved, eller noget du har hørt?I dette tilfælde tilsyneladende lidt mere, end udviklerne kunne løfte.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Noget det ser ud til, deraf tilsyneladende.
Som tidligere skrevet, kender jeg jo ikke de nærmere omstændigheder omkring udviklingen og kan derfor på basis af de præsenterede informationer og mit sitecore-kendskab blot antage, at det omtalte issue skyldes et mindre glitch i udviklingen - eller en mangel i kravsspecifaktionen eller kvalitetskontrollen, om man vil :)
- more_vert
- insert_linkKopier link
Folketinget var ret tidligt ude med et flot og effektivt system, der hurtigt gjorde det muligt at følge med i deres arbejde. Senere har de så klistret en mere imødekommende (og rigeligt overlæsset) portal foran, men heldigvis var dokument-oversigten fortsat i et mere minimalt design.
Nu er dokument-oversigten så desværre blevet fuldt integreret i det stadigt tungere layout. En mere elegant løsning kunne være at udnytte CMSets fleksibilitet, og give brugerne mulighed for frit at vælge mellem lagkagepynt og et strammere design.
Samtidig er alt før 2004 efterladt i en skuffe for sig, med forkerte billedlinks. Det betyder, at almindelige søgninger behændigt glemmer fortiden, hvad de fleste politikere vel er godt tjent med...
Også alle vore gamle links ender nu i en ikke særligt imødekommende fejlside. Lidt simpel programmering kunne have genereret det korrekte link ud fra det gamle, men det er åbenbart for meget forlangt...
Endelig kræver links til mail-adresserne en lokal email-opsætning, hvilket udelukker kontakt via webmail etc, da systemet ikke på en nem måde fortæller adressen.
Det hele virker lidt forhastet og uigennemtænkt, men det kan vel nå at komme på plads. Ovenstående er også skrevet til webmasteren.
- more_vert
- insert_linkKopier link
der har været på overarbejde. Nu fylder billedet af Sophie Løhde kun 12.86kB i formatet 133x133. Det samme gør Holger K's billede ;-)
/Claus
- more_vert
- insert_linkKopier link
Nej, nej, nej... De er, i skrivende stund, vist ikke helt færdige med overarbejdet derinde på borgen!
Checkede lige DF (!) og her er properties for Pia Adelsteens thumb nail billede: 3632px × 3632px (scaled to 84px × 84px) 5602.77 KB (5737239 bytes)
- Og for Liselott Blixt: 84px × 84px 7.71 KB (7895 bytes)
Ku' ikk' li' la' være :-)
/Claus
- more_vert
- insert_linkKopier link
Jeg opponerer (og er spydig, undskyld for det), fordi du hænger udviklerne ud og dømmer dem, uden at vide om de har skylden, pas på med det :-)
- more_vert
- insert_linkKopier link
Er jeg den eneste, der sidder og smiler en smule over, hvorfor det netop er Sophie Løhde, der er blevet fundet frem af de 179 medlemmer?
:o)
- more_vert
- insert_linkKopier link
He, he... Forestil dig samme motiv fra et af de (meget) ældre mandlige medlemmer. (Eller mit eget øje for den sags skyld :-)
Sophie har jo et kønt øje!
/Claus PS. Er det mon venstre eller højre øje vi ser?
- more_vert
- insert_linkKopier link
Inden jeg bliver flamet om PHP ikke er et CMS, så lad mig omformulere: Hvis pågældende udviklere havde lavet det i from scratch i PHP eller et andet CMS end SitecoreHvis pågældende udviklere havde lavet det i PHP eller et andet CMS
- more_vert
- insert_linkKopier link
Det vil det ikke er projektets udviklere (som sikkert har måttet leve med en fastpris kontrakt på 10 mio.), der har dummet sig, men igen en ledelse af et software indkøb, der har investeret i et inkompetent stykke CMS software? I det her tilfælde Sitecore.
- more_vert
- insert_linkKopier link
Lad mig starte med min holdning gennem knap 30 år som udvikler: Der findes [b]ikke[/b] dumme brugere, kun [b]dumme systemer[/b]!
I den forbindelse synes jeg det er uhørt at brugeren (redaktøren?) skal tage stilling til, og bruge tid på at skalere billeder inden upload.
Normal praksis, som selv nybegyndere kan finde ud af, er, at lave en upload funktion.
Denne funktion skal kunne modtage en arbitrær størrelse af en given fil og [b]selv[/b] skalere til den ønskede størrelse.
Så forretningsgangen for en uploadfunktion er ca:
- Modtag billedet (i systemet)
- Hvis width > maxwidth eller height > maxheigt, så skaler ned til den ønskede størrelse, hvor man bevarer aspect ratio. [b]Samtidig[/b] dannes en thumbnail i den ønskede størrelse.
- Disse 2 filer gemmes, og evt. en højopløselig (originalen), hvis man skal lave plakater.
Så er der nogle der mener (ud fra et brugersynspunkt), at man kan benytte billedet som thumbnail ved at skalere ned i browseren, da det store billede derved er tilgængeligt i browserens cache. Men det forudsættter, at man vil se 'det store billede', ellers er det total spild af båndbredde.
Ud fra artiklen, lyder det som om man har begået de mest fundamentale fejl, altså:
- Undlade at skalere ned servereside.
- Undlade at generere thumbnails.
Suk - disse ting har man kunnet finde på nettet gennem formentlig en halv snes år.
Caching hjælper ikke på det faktum, at man bruger ~873 KB på en simpel forside. Det vil være bedre at muge ud i møget.Vi skal også kigge på caching
(Eller købe en 1Tbps linie)
- more_vert
- insert_linkKopier link