Kæmpe sundhedsdata-projekt forsinket: Udvikling af grunddatamodel er 'komplekst'
Opdateret 7. dec. kl. 19:09. Et stort it-projekt i Sundhedsdatastyrelsen, som bl.a. skal samle data om danskernes sygdom og liv fra en lang række kilder på én dataplatform, bliver forsinket i to år og samtidig dyrere.
Det viser et aktstykke (PDF), som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har sendt til Folketingets finansudvalg, om it-projektet - kaldet Sundhedsdataprogrammet - der i alt består af 24 projekter og delprojekter fordelt på fem programspor.
Projektet skal bl.a. sikre, at stat, regioner og kommuner får bedre adgang til og kan dele sundhedsdata på tværs af sektorerne med henblik på at øge kvaliteten i sundhedsvæsnet.
Men risikoprofilen ved projektet er forværret, og færdiggørelsen af Sundhedsdataprogrammet udskydes derfor til år 2020, mod oprindelig planlagt til i år.
Årsagen til forsinkelsen på det nu 273 mio. kr. dyre projekt er flere, men især en bestemt årsag er af teknisk karakter:
Det fremgår af aktstykket, at Sundhedsdataprogrammet har problemer med den såkaldte sunddataplatform, - en platform, der skal samle over 60 forskellige datakilder om liv og sundhed.
Platformen har vist sig at være en 'kompleks teknologisk modernisering', lyder det.
»Sundhedsdataprogrammet opbygger en ny dataplatform og grunddatamodel for de nationale sundhedsregistre i Sundhedsdatastyrelsen. Denne opgave har vist sig at være væsentlig mere ressourcekrævende og kompleks end først antaget,« skriver sundhedsministeren i aktstykket til Folketinget.
Ifølge Sundhedsdatastyrelsens direktør, Lisbeth Nielsen, har programmets tværoffentlige styregruppe bedt om forlængelsen_
»Forlængelsen giver blandt andet mulighed for, at vi kan færdiggøre programmets projekter og leverancer og realisere de forventede gevinster,« siger Lisbeth Nielsen, der er direktør i Sundhedsdatastyrelsen, ifølge en meddelelse.
»Det gør også, at vi kan få væsentlige løsninger bedst muligt i spil – herunder den nye version af landspatientregisteret og det nye sygehusmedicinregister. Og endelig kan vi bedre øge sikkerheden, hvor en række projekter har måttet afvente, at datasikkerhedsmæssige tiltag var på plads i forbindelse databeskyttelsesforordningen.«
Kilde: SundhedsdatastyrelsenUdvalgte resultater i Sunddataprogrammet iflg. Sundhedsdatastyrelsen
Også andre årsager
Sundhedsdatastyrelsen angiver i aktstykket også andre forhold, som er årsag til forsinkelsen af det igangværende Sunddataprogram:
- 'Beslutning om øget sikkerhed: I lyset af databeskyttelsesforordningen (GDPR, red.) har Sundhedsdataprogrammet indført nye datasikkerhedsmæssige tiltag. En række projekter har måttet afvente igangsættelse, indtil de datasikkerhedsmæssige tiltag var på plads.'
- 'Manglende kompetencer og leverandører: Sundhedsdataprogrammet er afhængig af specialiserede kompetencer inden for it-teknologi. Der opleves generelt stor konkurrence på dette felt, og Sundhedsdataprogrammet har blandt andet haft flere udbud som måtte genudbydes på grund af manglende tilbud.'
Deja vu?
Det er ikke første gang, at det offentlige sundhedsvæsen forsøger at udvikle sin egen datamodel. Enkelte læsere vil måske huske tilbage til 00'erne, hvor Sundhedsstyrelsen udviklede på en dansk model eller national dansk specifikation af det kliniske indhold i elektroniske patientjournaler, kaldet G-EPJ - eller Grundstruktur for Elektronisk PatientJournal.
Dette arbejde med en særlig dansk model kørte i grøften, og projektet blev skrinlagt i 2006.
Nye risici presser projektet
Ifølge ministeren er Sundhedsdataprogrammet også presset på ressourcer og planlægning, og hun peger på flere risici:
- Flere simultane projekter kan skabe flaskehalse og øge afhængigheder, der kan bremse fremdrift i projekterne.
- Manglende kapacitet eller kompetence inden for de efterspurgte ressourcer, der kan bremse fremdrift i projekterne
- Sunddataplatformen – den teknologiske platform i programmet – fungerer ikke optimalt ift. teknik og processer, der kan bremse fremdrift på tværs af programmets datarettede projekter
Forlængelsen på to år skal nedbringe programmets risikoprofil og sikre, at programmet kan gennemføres på en hensigtsmæssig måde, lyder det.
Målet er stadig, at projekterne bliver færdige og gevinsterne kan høstes, men de ekstra to år skal også bruges til at øge antallet af datakilder på platformen, herunder bl.a. den nye version af Landspatientregistret, LPR3, og et nyt sygehusmedicinregister.
Helt overordnet er formålet med Sundhedsdataprogrammet at sikre bedre data og at forbedre dataadgangen til de sundheds- og helbredsoplysninger, der registreres i den daglige behandling og pleje af patienter i det danske sundhedsvæsen.
Tidligere har styrelsen blandt andet beskrevet, at programmet bliver et redskab for sundhedssektor og forskning, så man bedre kan svare på, f.eks. hvad konsekvensen er ved at udskrive patienter hurtigt, om nogle læger stadig unødigt giver bredspektret antibiotika, eller om de undlader at følge de seneste behandlingsretningslinjer.
Som følge af komplikationerne med Sunddataprogrammet vil udgifterne til programmet også stige med 22,3 mio. kroner til i alt 273,2 mio. kroner.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
