Kæmpe netværk udnyttede Twitter-funktion til at matche telefonnumre til brugere

Illustration: © Twitter
En funktion på Twitter har været udnyttet til at søge på millioner af telefonnumre fra IP-adresser i Iran, Israel og Malaysia.

Twitter har lukket ned for et kæmpe netværk af falske konti, som misbrugte en funktion på den sociale tjeneste, hvor telefonnumre kan matches med brugerkonti.

Det skriver TechCrunch.com.

Funktionen gør det muligt for brugere at finde frem til deres venner med et telefonnummer, og denne funktion har været udnyttet til at søge på millioner af forskellige numre.

For brugere fra EU-lande er funktionen et tilvalg, mens den i resten af verden er et fravalg.

Iran, Israel og Malaysia

Hvis den har været slået til, har et telefonnummer, herunder dem, der bruges til to-faktor-godkendelse, muligvis været berørt.

»Vi observerede en særlig stor mængde anmodninger fra individuelle IP-adresser beliggende i Iran, Israel og Malaysia. Det er muligt, at nogle af disse IP-adresser kan have forbindelse til statsstøttede aktører,« skriver Twitter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere