Kæmpe hotelkoncern hacket: 10,7 mio. gæsters oplysninger lækket på populært forum

Illustration: Nadavspi / Wikimedia Commons
Sidste sommer blev en hotelkoncernen MGM Resorts hacket, og personlige oplysninger fra 10,7 mio. gæster er lækket online.

Hotelkoncernen MGM Resorts indrømmer nu, at omkring 10,7 mio. gæsters personlige oplysninger er blevet offentliggjort på et forum for hackere tidligere på ugen.

Det skriver ZDNET.com.

Informationerne inkluderer fulde navne, telefonnumre, adresser, emails og fødselsdatoer. CNET's søsterside ZDNet har bekræftet, at de offentliggjorte data passer på kunderne ved at have talt med nogle af dem, som har fået deres personlige oplysninger lækket.

»Sidste sommer opdagede vi uautoriseret adgang til en cloud-server, som indeholdt en begrænset mængde information på visse tidligere gæster,« har hotelkoncernen sagt til ZDNet og tilføjede, at hverken finansielle eller kreditkortoplysninger blev lækket.

Udover 'almindelige' gæster har hackerne stjålet personlige informationer fra kendte personer, journalister, embedsmænd samt chefer og ansatte fra nogle af verdens største tech-virksomheder. Kontaktoplysningerne for nogen af de mange gæster, særligt dem, der arbejder for store tech-virksomheder og regeringer rundt omkring i verden, er en skattekiste for hackere.

De personer har nu en øget risiko for at modtage såkaldte spear-phishing-email og blive ramt af sim-swapping. Det siger Under the Breach, der opdagede, at dataen var lækket på et populært forum for hackere, til ZDNet.

Læs også: Minister finder utallige sim-swaps ‘dybt beklagelige’, men vil ikke gå ind i sagen

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere