Kæmpe dansk telefusion udskudt i EU

EU vil have tid til at granske konsekvenserne ved en eventuel fusion mellem Telenor og Telia i Danmark, der vil efterlade det danske marked med to tele-giganter, som til sammen vil sidde på 85 procent af de danske tele-kunder.

Der er meget at se til for EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Foruden en gigantisk og kompleks erstatningssag mod Google skal Danmarks Europa-kommissær nemlig også tage stilling til om en fusion mellem Telenor og Telia i Danmark er lovlig.

Den beslutning har Kommissionen nu valgt at udskyde til den 19. august, så de to store teleselskaber må vente med en afklaring fra europæisk hold.

Læs også: Vestager om telefusioner: Må ikke give dårligere priser

»Teleselskaber er en vigtig tjeneste i mange menneskers dagligdag. Mit mål er at skabe sikkerhed for, at den foreslåede sammenlægning ikke vil føre til højere priser for danske kunder og virksomheder,« siger Margrethe Vestager i en kommentar ifølge Business.dk.

Hvis de to selskaber lægger deres forretning i Danmark sammen bliver de procentvis større end TDC, og de til den tid to tele-giganter vil dermed tegne sig for 85 procent af det danske marked, hvilket har skabt bekymringer for forhøjede priser hos den danske Europa-kommissær.

Læs også: S-politiker: EU bør stoppe dansk telefusion

Foruden selskabet ‘3’ er det de tre selskaber, der ejer mobilnettet herhjemme, og dermed vil det danske mobilnet efter fusionen være i hænderne på bare tre store selskaber.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere