Norge, Sverige, Finland, Frankrig og Storbritannien har siden 2012 været udsat for en byge af statssponsorerede hackerangreb. Angrebene har ramt uddannelsesinstitutioner, forskningsenheder og energiforsyninger, og de har været for økonomisk vindings skyld, lyder det fra de sikkerhedskonsulenter, der har hjulpet Norge med efterforskningen. Det skriver digi.no.
Angrebet skulle have resulteret i, at uanede mængder data nu flyder frit rundt på internettet, hvor konkurrerende virksomheder kan drage nytte af dem. Det fremgår ikke, hvorfor Danmark er gået fri, når vores naboer har været ramt så massivt.
Det såkaldte Cloud Hopper-angreb stammer øjensynligt fra Kina, men det kan være svært at sige med sikkerhed, for bagmændene er dygtige, lyder det.
»Efter en samlet vurdering af efterforskningen peger vurderingen i retning af Østasien, men det kan være svært at sige, for hackerne kan have spredt falske spor for at lede os på afveje, lyder det fra sikkerhedskonsulent ved PWC Jan Straumsheim til digi.no.
Gik efter tjenesteudbydere
Angrebene har været rettet mod firmaer og instanser, der leveret it-løsninger til målene, og den tilgang er interessant.
Ifølge det svenske sikkerhedsmyndighed MSB er det lykkedes hackerne at få adgang til de lokale netværk hos flere af de store leverandører, men situationen er under kontrol.
»Aktørerne, som er ramt i Norge, har kontrol over situationen og kompetence til at håndtere den. Kort sagt er det ikke så kritisk, som det måske lyder,« siger kommunikationsdirektør i MSB Mona Strøm Arnøy til digi.no.
Fra MSB lyder det desuden, at man har kendt til angrebene i en del tid og derfor længe har forsøgt at kvæle dem.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.