Kabelskader påvirker global internettrafik: »Det er meget sjældent«

21. oktober 2022 kl. 10:001
Shetlandsøerne
Illustration: Mike Pennington/Wikimedia Commons.
Skader på internetkabler ved Shetlandsøerne og Frankrig har resulteret i manglende internet- eller telefondækning på den britiske øgruppe og påvirket internettrafikken mellem Europa, USA og Asien.
Artiklen er ældre end 30 dage

Skader på flere internetkabler ved henholdsvis Shetlandsøerne i Nordsøen og det sydlige Frankrig har efterladt dele af befolkningen på den britiske øgruppe uden internet- eller telefondækning og påvirket internettrafikken mellem Europa, USA og Asien.

Det skriver Bleeping Computer, der samtidig understreger, at hændelserne stadig undersøges, og at der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der indikerer, at der er tale om sabotagehandlinger.

Læs også: Tysk mediehus ramt af ransomware: Måtte stoppe avisomdelingen

I går aftes skrev cloudsikkerheds-virksomheden Zscaler, at hændelsen ved Sydfrankrig er blevet løst, efter at Zscaler har foretaget »routingjusteringer«, som virksomheden skriver på en side dedikeret til hændelsen på de tre skadede kabler Marseille-Lyon, Marseille-Milan og Marseille-Barcelona.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Tysk cybersikkerhedschef fyret efter anklager om forbindelse til Rusland

Ved Shetlandsøerne er to undersøiske kabler nu beskadiget, efter at kabler mellem Shetlandsøerne og Færøerne samt mellem Shetlandsøerne og det skotske fastland blev beskadiget i henholdsvis sidste uge og i går. De to landes myndigheder arbejder i øjeblikket på at løse hændelserne.

»Ingeniører arbejder på at omdirigere tjenesterne ad andre veje så hurtigt som muligt,« siger en talsperson fra kommunikationsselskabet BT til BBC.

Chefen for infrastruktur i det færøske teleselskab Føroya Tele, Páll Vesterbú, siger til BBC, at man forventer, »at det var fiskere, som har skadet kablet.«

»Men det er meget sjældent, at der er problemer med begge kabler på samme tidspunkt.«

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
21. oktober 2022 kl. 13:18

Tvivler stærkt på at de nævnte kabelbrud kan forstyrre noget trafik væsentligt. Der er masser af kabler, både på land og i vandet, og trafikken omdirigeres lynhurtigt.

Det må være indenfor en udbyders eget netværk, at sådanne brud skaber problemer, da de sikkert ikke har alternative ruter, i form af lejet kapacitet eller sort fiber.

Artiklen og især overskriften virker ekstremt Ekstra Bladet agtigt. Der mangler kun den gule "breaking" bjælke...