Jysk Data Partner til 53-årig jobansøger: Du er for gammel

OPDATERET: En 53-årig it-supporter fik afslag på en jobansøgning med den begrundelse, at han var for gammel. Ligestillingsnævnet har netop afgjort, at Jysk Data Partner i Horsens skal betale manden 25.000 for aldersdiskrimination.

Et 53-årig it-supporter undrede sig en del, da han i marts 2009 så jobopslaget fra en it-virksomheden Jysk Data Partner i Horsens. De søgte en it-supporter, men netop det job havde de haft slået op nogle måneder tidligere. Og dengang havde han søgt det uden at få svar.

Derfor satte han sig til tasterne igen, og denne gang tikkede der hurtigt et svar ind fra direktøren:

»Du falder desværre uden for vores målgruppe aldersmæssigt, da vi har et team af unge mennesker under 30, og de har ønske om jævnaldrende til teamet,« stod der.

Manden kontaktede sin fagforening, Teknisk Landsforbund, der tog sagen op. Og nu har Ligestillingsnævnet afgjort, at Jysk Data Partner har overtrådt forskelsbehandlingslovens § 2 og derfor skal betale 25.000 kroner til manden.

Formanden for Teknisk Landsforbund, Gita Grüning, synes, at det er en meget kedelig tendens, at folk bliver udelukket for job på grund af deres alder.

»Vi har hørt den slags argumenter før, men den her var ekstra tydelig, fordi svaret var på skrift. Når virksomheder ansætter folk, bør det selvfølgelig være kvalifikationerne, det kommer an på ? og mangfoldighed er jo også vigtig for at inspirere hinanden,« siger Gita Grüning.

Hun håber, at Ligestillingsnævnets afgørelse om 25.000 kroner i erstatning til den 53-årige vil sætte det nødvendige signal til arbejdsgiverne om, at aldersdiskrimination er af det onde.

»Jeg håber, at sagen får indflydelse på, hvordan virksomhederne fremover vil ansætte medarbejdere. Og så håber jeg, det her er en enlig svale,« siger Gita Grüning.

Er det din vurdering, at det er en enlig svale?

»Realistisk set, nej.«

Opdateret 20.55: Det omtalte firmas navn er nu rettet til Jysk Data Partner. Version2 beklager at have bragt forkert firmanavn tidligere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (44)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikkel Kruse Johnsen

Den dag jeg selv skal til og ansætte folk, vil jeg da også afvise folk, måske pågrund af alder, er for grimme som sælger eller jeg bare ikke kan lide dem.

Hvad skal man så bruge som undskylding, hvis man ikke må sige sandheden.

Det er sku da deres firma, de må da bestemme hvem de vil ansætte....

  • 0
  • 0
Mads N. Vestergaard

Har man et ungt team, eller omvendt et gammelt, risikerer man da at folk der er udenfor aldres gruppen ikke kommer rigtig ind i holdet.

Det er der nok ingen arbejdsgiver der ønsker, så derfor er det bedre at lyve ?

  • 0
  • 0
Jens Schumacher

Nice holdning der.
Va så med hudfarve, religion eller køn. Det er også bare helt i orden at diskriminere på baggrund af de ting fordi "Det er sku da deres firma" ????
Man er måske ikke underlagt dansk lov når man har et firma eller va? YAY jeg har et firma! Nu er jeg en stat i staten!!

  • 0
  • 0
Anders Eiler

I mine øjne er reglerne i så fald for dårlige.

Hvis jeg leder efter en ny mand til et veletableret team, og det er min vurdering at ansøger ikke vil passe ind pga. det ene eller andet personlige træk - uanset kvalifikationer - så vil jeg da til enhver tid undgå at ansætte ham!

Hellere have 3 gode ansatte, som fungerer sammen, end 2 eksperter som ikke kan samarbejde overhovedet!

  • 0
  • 0
Maciej Szeliga

Har man et ungt team, eller omvendt et gammelt, risikerer man da at folk der er udenfor aldres gruppen ikke kommer rigtig ind i holdet.

Det er det de 30 dages prøvetid man normalt har skal bruges til, afviser man nogen udelukkende på grund af køn, race, alder eller religion risikerer man at gå glip af en kompetent og engageret medarbejder.

  • 0
  • 0
Jens Schumacher

Jeg har sagt til min leder at jeg skrider hvis han ansætter nogen med brune øjne... Eller endnu værre RØDT hår... Jeg får et hysterisk anfald og kan slet ikke arbejde når jeg ser folk med rødt hår.

Helt seriøst. TAG JER SAMMEN.
Det er klart folk skal passe ind i ens team. Men snak da i det mindste med manden om bedøm ham på hans person i stedet for noget så overfladisk som alder/race/køn/hårfarve/mål omkring taljen!!!

Hvis manden er en gammel idiot så afvis ham fordi han er en idiot. Men sku da ikke fordi han er gammel!

  • 0
  • 0
Torsten Nielsen

Well, det er slet ikke så nemt endda at være arbejdsgiver...

Reglerne siger at man ikke må diskriminere folk på disse grundlag - så det betyder i bund og grund at man skal holde for sig selv hvis man synes folk har den forkerte alder eller lignende...

Jeg er selv arbejdsgiver og kan sagtens sætte mig ind i situationen: Man får 200 ansøgninger til det samme job, og har dermed 2 valg:
1) man kan læse dem alle igennem
2) man kan opsætte nogle kriterier at arbejde efter

i denne situation har jysk datacenter sat et kriterie ift alder OG offentliggjort det...
i princippet kunne de bare have sat kriteriet og så i øvrigt holdt det for dem selv...

personligt ville jeg også opsætte nogle kriterier, og stod jeg med 2 lige kvalificerede ansøgere, ville jeg klart kigge på, hvilken af disse der passede bedst ind i teamet...

@Maciej Szeliga: at der er prøvetid osv har intet med sagen at gøre... alle arbejdsgivere er interesseret i at ansætte den rigtige første gang - så man forsøger at vurdere rigtigt første gang...

jeg ville aldrig sætte en aldersgrænse for ansøgere, men jeg har også forståelse for jysk datacenters situation, hvor de står og skal ansætte en medarbejder som passer ind i deres team, og derfor har valgt at vurdere dette ud fra alder (og helt sikkert også mange andre kriterier)

for god ordens skyld skal det siges at jeg selv er 24 år gammel og både har unge og gamle ansat (fra 20 til 49 år)

  • 0
  • 0
Bo Victor Thomsen

Jeg undrer mig over den holdning vedrørende aldersdiskriminination, som visse debattører giver udtryk for. Det er squ' da ikke lovligt - hverken legalt eller moralsk - at frasortere mennesker pga. alder, køn, religion, musiksmag, hårfarve eller andre vilkårlige målestokke.

Jeg citerer Martin Niemüller (1892 – 1984):

Først kom de for at hente kommunisterne,

men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke kommunist.

Så kom de for at hente socialdemokraterne,

men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke socialdemokrat.

Så kom de for at hente fagforeningslederne,

men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke fagforeningsleder.

Så kom de for at hente jøderne,

men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke jøde.

Da de kom for at hente mig,

var der ingen tilbage til at protestere.

...
Bo Thomsen

  • 0
  • 0
Steen Christensen

At tænke sig at der stadig eksisterer arbejdsgivere der ikke kan finde ud af at give et fornuftigt afslag, er da hovedrystende.

Prøv den her næste gang:

"Vi beklager at måtte informere dig om at vi ikke kan tilbyde dig den ansøgte stilling, da den er blevet afsat til anden side. Vi ønsker dig held og lykke med din videre færd."

Ellers ville jeg sige at det er rystende og sørgeligt at alder skulle være en hindring i en stilling som supporter som for det meste omhandler at man kan kommunikere på en god og ordentlig vis. Samt at pågældende selvfølgelig kan ordne de arbejds opgaver som stillingen påkræver.

  • 0
  • 0
Benny Olsen

Første grovsortering er dem der ikke opfylder kravene i annoncen, hvis der er 400 tilbage sorteres hver anden fra, det er uheldigt at være blandt de frasorterede, men virksomheden har ikke brug for uheldige medarbejdere.

De næste sorteringer er ansøgere tæt på efterløns alderen, hvis jobbet har en karakter hvor der går flere år inden medarbejderen når fuld ydelse, og derefter trækker sig tilbage, nej væk med dem.

Så er der kvinder i den fødedygtige alder, væk med dem, de unge uerfarne, væk med dem. og de unge med lidt erfaring på vej ind i karriere ræset, når de har fået deres kurser og et godt forhold til firmaets kunder, så er de pludselig ansat hos konkurrenten, så væk med dem.

Måske man alligevel skulle satse på ham på 53.

  • 0
  • 0
Morten Knudsen

”»Jeg håber, at sagen får indflydelse på, hvordan virksomhederne fremover vil ansætte medarbejdere. Og så håber jeg, det her er en enlig svale,« siger Gita Grüning.”

Det får kun indflydelse på hvordan de afviser ansøgere. Det ændre højst sandsynligt ikke arbejdsgiveres fravalg.

”Er det din vurdering, at det er en enlig svale?

»Realistisk set, nej.«”

Så hun siger generelt en masse urealistisk vrøvl eller hvad. Lyder som en politiker!

Jeg synes også at det er forfærdeligt at folk bliver fravalgt på grund af race(hvilket slet ikke findes), alder, køn, musiksmag, hårfarve eller andre tåbelige ting.
Men bestemt ikke religiøse. Jeg ville aldrig ansætte en der ikke kan tænke rationelt. Hvis du siger du tror på julemanden ansætter jeg dig sgu heller ikke.

  • 0
  • 0
Erik Cederstrand

Men bestemt ikke religiøse. Jeg ville aldrig ansætte en der ikke kan tænke rationelt. Hvis du siger du tror på julemanden ansætter jeg dig sgu heller ikke.

Det synes jeg er lige lovlig flabet. Nu har kloge mennesker brugt et par tusinde år på rationelt at tænke sig frem til, om der er mere mellem himmel og jord, uden at komme frem til noget. Religion kan jo godt handle om mere end 'julemandstro', f.eks. selvindsigt, moral, medmenneskelighed osv. Og man kan godt være kristen uden nødvendigvis at tro på Marias søforklaring om jomfrufødslen.

Og nej, jeg er ikke religiøs.

  • 0
  • 0
Torben Worm

Det er muligt at det er svært at være arbejdsgiver her i landet. Men vi har nogle regler der skal overholdes. Dybest set er det jo regler som vi ALLE har glæde af.
Er der et ledigt job og er der en ansøger - ja så kan samfundet blive sparet for en del udgifter (understøttelse/ kontanthjælp/ få skatteindtægt m.m.)
Derfor er det uacceppatbelt at firmaerne IKKE overholder gældende regler.
Og et ungt team kan også have glæde af en ældre mere erfaren person og vice versa.
Men måske skulle man ændre reglerne. Ønsker man som arbejdsgiver IKKE at overholde reglerne - ja så kan man heller ikke længere få fradrag for sine lønudgifter. Så ville vi hurtigt få luget ud i arbejdsgivere med den sådan holdning!

  • 0
  • 0
Anonym

Tilfældet vil, at jeg også er 53 år, og heller ikke har så meget at lave.

Ikke at jeg klager, for jeg har været med i 'storhedstiden', hvor vi var de første i verden til at indføre papirløse (=digitale) obligationer ('83), lavet elektronisk handel (som blev forbudt af børdstilsynet/monopoltilsynet - da det var en børs ved siden af børsen), decentral børshandel i '88, og meget mere, herunder ny okonomi i staten.

(Nu kan det lyde som en jobansøgning, men det er det ikke).

Der eksisterer det fænomen, at alle tror, at de unge og smarte, som kan spille på en konsol, har styr på tingene, men sådan er det ikke.

Det [b]vigtige[/b] er, at have styr på de forretningsstrategisdke processer, og ikke kodning (som traditionelt udgør <20% af et projekt).

Men som det tydeligt fremgår lægges der ikke vægt på vidensdeling og vidensoverdragelse - hellere prøve selv.

Jeg synes nu stadig det er underligt, at inden for alle andre fag sker der en evolution, og ikke en 'revolution'.

Men jeg stopper her med observationen om, at det [b]virkelige[/b] Y2K problem var, at der ikke var nogle udviklere, der gad beskæftige sig med dette.

Dermed fik 'man' effektivt udryddet viden og kompetance, så man kunne starte forfra med at genopfinde krudtet, den dybe tallerken m.v.

Jeg tør slet ikke tænke på hvor store (indirekte) omkostninger der var med det Y2K-pis, da mange brugte penge på et 'nyt' system, som var dårligere og mere ineffektivt.

(Just et par ord fra en, der har været med).

(Jeg har også været arbejdsgiver, og har slet ikke de samme holdninger som artiklen/debatten, men ansat både ældre og yngre - endda en kvinde i den fødedygtige alder - dog under forudsætning af en erklæring om, at hun ikke var gravid i ansættelsesøjeblikket).

  • 0
  • 0
Morten Knudsen

"Nu har kloge mennesker brugt et par tusinde år på rationelt at tænke sig frem til, om der er mere mellem himmel og jord, uden at komme frem til noget."
Det er stadigt ikke ensbetydende med at du kan bestemme det selv og påstå at det er sandheden. Heller ikke at du skal have flere rettigheder end en Metallica fanklub, der ikke må spille højt musik søndag morgen.

"selvindsigt, moral, medmenneskelighed osv."
Dette er bestemt ikke noget vi har fået på grund af religion, men på trods af religion.

"man kan godt være kristen uden nødvendigvis at tro på Marias søforklaring om jomfrufødslen."
Nej jeg mener ikke du er Kristen hvis du kun tager det du mener er ok fra biblen. Må du så ikke tage fornuftige ord fra Buddhismen? Eller er du så "Kristen Buddhist"

Hver generation levere stupide folk. Så længe vi har religiøse bøger der ikke står under "Fiktion", hvori der stå at det er gods ord, og ikke menneskers ord. Så vil der altid være nogle der tager det bogstaveligt. Det er ikke i orden i et civiliseret samfund.

Vi skal have en sekulær stat nu! Alt andet er en skændsel med den frie verden.

  • 0
  • 0
Erik Cederstrand

Det er stadigt ikke ensbetydende med at du kan bestemme det selv og påstå at det er sandheden. Heller ikke at du skal have flere rettigheder end en Metallica fanklub, der ikke må spille højt musik søndag morgen.

Du gør dig jo lige så meget til dommer ved at påstå, at sandheden er, at der IKKE er mere mellem himmel og jord. Mine forældre har gloet op på himlen gennem verdens største kikkerter i 40 år uden at se skyggen af et hvidt skæg, men det beviser stadig ikke noget.

Og pointen er ikke, at religiøse skal have flere rettigheder end en heavy-fan, men LIGE rettigheder.

Dette er bestemt ikke noget vi har fået på grund af religion, men på trods af religion.

Er du en homo sapiens på grund af, eller på trods af, at din forfader var en abe? I mange sammenhænge er religion og moral uløseligt forbundet, og det er svært at forestille sig en religion, som ikke dikterer, hvad der er rigtigt og forkert. Et eksempel på moral uden religion kunne være Menneskerettighederne, men dem er du åbenbart ikke tilhænger af.

Nej jeg mener ikke du er Kristen hvis du kun tager det du mener er ok fra biblen.

"Kristen" er ikke en beskyttet titel. Jeg er kristen, hvis jeg siger jeg er kristen (og nej, jeg er stadig ikke kristen).

Vi skal have en sekulær stat nu! Alt andet er en skændsel med den frie verden.

Vi kan godt blive enige om, at statskirken bør afskaffes, men du mener vel ikke i ramme alvor, at Folkekirken har nogen afgørende indflydelse på staten?

Jeg kan forstå, at religionsfrihed ikke indgår i din vision om den frie verden. Det lyder ikke særlig frit.

  • 0
  • 0
Morten Knudsen

"Du gør dig jo lige så meget til dommer ved at påstå, at sandheden er, at der IKKE er mere mellem himmel og jord."

Det har jeg ikke påstået. Hvad er problemet i at sige "det ved vi ikke"

"Og pointen er ikke, at religiøse skal have flere rettigheder end en heavy-fan, men LIGE rettigheder."

Men det har de. Kirken må larme ud over byen hver søndag.

"Er du en homo sapiens på grund af, eller på trods af, at din forfader var en abe?"

Vi er stadigt aber.

"I mange sammenhænge er religion og moral uløseligt forbundet"

Det er ikke ensbetydende med at religion gav os moral.

"og det er svært at forestille sig en religion, som ikke dikterer, hvad der er rigtigt og forkert."

Deri giver jeg dig fuldstændigt ret. Problemet er bare at de ikke rigtigt ved hvad der er rigtigt og forkert.
De dikterer blandt andet at kvinder skal tie i større forsamlinger.
At vantroende er som tørre kviste der skal samles og kastes på bålet.
At manden skal herske over kvinden og at mennesket skal herske over dyrene.
Og dette er bare lidt fra den danske bible.

"Et eksempel på moral uden religion kunne være Menneskerettighederne, men dem er du åbenbart ikke tilhænger af."

Et eksempel på moral uden religion kunne også være: hjælp dine medmennesker.
Bare fordi der er religioner der dikterer det, gør ikke at de fandt på dem.
Al moral kommer fra vores evolution. Fordi til ” hjælp dine medmennesker” kommer ”så hjælper de dig”

6min10sek inde
http://www.youtube.com/user/AronRa#p/c/85E0FA9563D34402/1/qUUMsR6P8PQ

Menneskerettighederne er ikke en moral men en lov. En lov der uden tvivl bygger på moral.
Menneskerettighederne:
”Artikel 9 giver ret til frihed for tanke, samvittighed og religion. Dette indbefatter retten til at skifte religion eller overbevisning, samt til at følge sin religion eller overbevisning ved tilbedelse, undervisning, praksis og overholdelse, under visse begrænsninger der er "foreskrevet ved lov" og er "nødvendige i et demokratisk samfund".”

”Dette indbefatter retten til at skifte religion eller overbevisning”
Dette overtræder Qu'ran'en.

”Protokol 7 - Udvisning, appelret, kompensation, dom for samme lovovertrædelse, ligestilling blandt ægtefæller”
Dette overtræder Biblen og Qu'ran'en.. Jeg ved ikke om du kan huske det.
”manden skal herske over kvinden” Citat Biblen
Hvis du er i tvivl med Qu'ran'en kan jeg fortælle dig. Don't be.
Idéen om religionsfrihed bygger ikke den enkeltes frihed til at lade sig hjernevaske. Men på at staten ikke må tilgodese én religion frem for en anden(Hvilken vi ikke gør i Danmark). Dette har været tilfældet under alle gyldne tidsaldre der har skabt fremgang, udvikling og oplysning. Hvad der også er fælles for alle disse gyldne samfund er at de blev styrtet af religioner der fik frit spil og efterfuldt af mørke tidsaldre.

Artikel 17 - Forbud mod misbrug af rettigheder

Dette betyder egentligt bare at religioner ikke i deres religionsfrihed ikke må overtræder andre rettigheder. Hvilket Kristendommen og Islam med flere gør.

Religion behøver ikke nødvendigvis at været et problem, men der skal rettet i de religioner der overtræder Menneskerettighederne.
Og ingen ”bible” må påstå at deres skrifter er den ultimative sandhed fra gud.

”Hver generation levere stupide folk. Så længe vi har religiøse bøger der ikke står under "Fiktion", hvori der stå at det er gods ord og ikke menneskers ord. Så vil der altid være nogle der tager det bogstaveligt. Det er ikke i orden i et civiliseret samfund.”
Citat Mig

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Hvad så med manglende personlig hygiejne?

Det kan godt være det er ulovligt, men det kan være et problem, hvis resten af arbejdspladsen ikke vil arbejde sammen med vedkommende.

Hvem skal man så tage hensyn til? Det er heller ikke sjovt ikke at passe ind i gruppen.

Skal man tage hensyn til 1 på bekostning af måske 20, og på den måde lave mindretalsdemokrati? Lidt ligesom hvis der er 32 grader på kontoret og viduet åbnes, men der så sidder een og forlanger det lukket pga. træk. Skal vedkommende så flytte sig, eller skal alle andre svede?

Mit indlæg må ikke misforstås, for jeg går ind for mangfoldigheden og at der bestemt ikke må diskrimineres, på nogen af de nævnte områder. Det er dog et stort dilemma ofte for lederen der skal ansætte en ny medarbejder.

Virkeligheden er også den, at når man opstiller forbud rammer man i nogen tilfælde ved siden af - men det kan en lov ikke tage hensyn til.
Derudover kan man sige, at diskrimineringen foregår alligevel, bare med andre forklaringer som følge.
Ligesom nå gravide bliver ulovligt afskediget - her er der dog implementeret omvendt bevisbyrde for virksomheden.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Jeg har aldrig forstået hvorfor det skulle være et plus at have et "ungt team"? Næsten alle skriver at man bliver del af et "ungt team" i job-annoncerne

Det er fordi ungt = billigt.

Erfaring koster penge, det vil man ikke betale.

Desuden tror mange af de der regnearkseksperter (dem der sidder med Excel og tæller 100-kronesedler), at programmører/udviklere osv. er en varer hvor alle med den titel kan det samme. De kan ikke finde ud af at differentiere mellem gode og dårlige udviklere/programmører. Jeg tror det er en faktor 7 eller 8 der er i mellem dem, men det lærte de ikke ude på CBS.

Der er desværre denne problematiske holdning i erhvervslivet - hvor man tæller headcount, mere end man tæller den kvalitative arbejdskraft.
I det land hedder det bare at hovederne skal være billige.

Jeg har sågar set programmer, hvor program chefens aflønning var direkte påvirket af de omkostninger der var til løn hos dem der arbejdede på programmet. Programmet som var over 100 mio. var bemandet med meget unge og uerfarne mennesker som ikke havde en chance for at realisere projektet.

  • 0
  • 0
Erik Cederstrand

Problemet er bare at de ikke rigtigt ved hvad der er rigtigt og forkert.

Men det ved du?

Artikel 9 giver ret til frihed for tanke, samvittighed og religion.

der skal rettet i de religioner der overtræder Menneskerettighederne

Det kan jeg ikke tolke anderledes, end at du vil rette i folks tro. Forklar mig, hvorfor de to citater ikke strider mod hinanden?

Så vil der altid være nogle der tager det bogstaveligt. Det er ikke i orden i et civiliseret samfund.

Vi kan godt blive enige om, at det er moralsk forkasteligt at udnytte skrøbelige mennesker, også når det gælder religion. Jeg bryder mig hverken om Jehovas Vidners dør-til-dør hvervekampagner eller Scientologys "stress tests".

  • 0
  • 0
Bo Victor Thomsen

"Hvad så med manglende personlig hygiejne?

Det kan godt være det er ulovligt, men det kan være et problem, hvis resten af arbejdspladsen ikke vil arbejde sammen med vedkommende.

Hvem skal man så tage hensyn til? Det er heller ikke sjovt ikke at passe ind i gruppen."

@Nikolaj:

Nu drejede sagen sig ikke om problemer mellem arbejdskolleger, som f.eks. en kollegas brug af "Eau de gylle" som deodorant.

Sagen var i sin enkelthed, at et firma frasorterede en mulig kandidat til et job udelukkende på grund af hans alder. Det er ulovligt (og i øvrigt før at ansættelsesudvalget havde "sniffet" til ham :-)

At man som arbejdsleder bliver udsat for alle mulige situationer p.g.a. de ansattes indbyrdes skærmydsler er en gammelkendt sag. Det hører med til jobbet som leder.

Bo Victor Thomsen

  • 0
  • 0
Jonas Nielsen

Hvis en virksomhed frasorterer på grund af alder vil den uden tvivl fra tid til anden miste talentfulde mennesker som har brugt en stor del af deres liv på at blive eksperter indenfor et område. De virksomheder som ønsker at klare sig godt i et markedet hvor konkurrence er hård må derfor gå efter talentet og de virksomheder som ikke ønsker at klare sig godt på længere sigt må gå efter alder, hudfarve, køn osv....

  • 0
  • 0
Morten Knudsen

ERIK CEDERSTRAND er du dum eller spiller du bare.

Hvis du læste alt hvad jeg skrev, eller kendte bare lidt til menneskerettighederne, ville du vide, som jeg også citerede, at enhver menneskerettighed ikke kan bruges til at omgå en anden.

Her kommer det igen. (Jeg havde en dobbelt "ikke", men håber ikke det fik dig hylet ud af det. For så er du sgu for dum til at spilde mere tid på.)

Artikel 17 - Forbud mod misbrug af rettigheder

Dette betyder egentligt bare at religioner ikke i deres religionsfrihed må overtræder andre rettigheder. Hvilket Kristendommen og Islam med flere gør.

Det er ikke noget jeg har bestemt, men jeg synes nu at menneskerettighederne er ganske fornuftige.

Det er ikke et spørgsmål om jeg ved bedre(hvilket jeg uden tvivl gør. Som du kan høre har jeg ikke tænkt mig at blive politiker. Det er pøblen sgu for dum til og jeg kan ikke holde min kæft), men om vi skal lave disse love i et demokratisk styre, eller følge en 1700 år gammel bog skrevet af mandschauvinister.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

@Bo

Nu drejede sagen sig ikke om problemer mellem arbejdskolleger, som f.eks. en kollegas brug af "Eau de gylle" som deodorant.

Sagen var i sin enkelthed, at et firma frasorterede en mulig kandidat til et job udelukkende på grund af hans alder. Det er ulovligt (og i øvrigt før at ansættelsesudvalget havde "sniffet" til ham :-)

At man som arbejdsleder bliver udsat for alle mulige situationer p.g.a. de ansattes indbyrdes skærmydsler er en gammelkendt sag. Det hører med til jobbet som leder.

Bo Victor Thomsen

Du forstår vist ikke helt mit indlæg, men fred være med det.

  • 0
  • 0
Bo Victor Thomsen

@Nikolaj

Hvad er der at misforstå ?

Du skriver /argumenterer om to forskellige ting:

1) Indbyrdes problemer mellem arbejdskolleger, dvs. personer som allerede er ansat på samme arbejdsplads.

2) Diskrimination ved ansættelse grundet forskellige forhold såsom alder eller køn/graviditet kan forgå skjult, dvs. uden direkte at nævne den egentlige årsag til frasorteringen.

Nr. 1 har intet med sagen at gøre.

Nr. 2: Mener du, at det er acceptabelt og man ikke skal forsøge at gøre noget, fordi diskriminationen foregår i det skjulte ?

Bo Victor Thomsen

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Hvad er der at misforstå ?

Åbenbart en del.

  1. Prøv at sætte det i den kontekst der er tale om i denne tråd, nemlig ansættelser. Det er meget normalt at man i ansættelser tager megen hensyn til sociale aspekter i forbindelse med det team/den gruppe en kandidat eventuelt skal indgå i.

  2. Nej det mener jeg ikke det er. Det mener du vel heller ikke. Jeg ser heller ikke jeg har ytret at jeg finder det acceptabelt. Mine og dine meninger ændrer dog intet på praksis.

2 kobles let til 1, da der oftest tages mere hensyn til de ansatte end til kandidaten. Det er hvad dette handler om. At så alder er blevet brugt som årsag og det tilmed er blevet kommunikeret, er ikke særlig klogt.

  • 0
  • 0
Bo Victor Thomsen

@Nikolaj -

Denne diskussion nærmer sig det skolastiske emne: "Hvor mange engle kan danse på hovedet af en knappenål ?" og for mit vedkommende har mistet sin relevans.

Et par pointer før jeg lukker ned:

Vedrørende den aktuelle sag: Manden blev frasorteret som jobkandidat - udelukkende fordi han var for gammel. Dette er ulovligt og firmaet blev idømt en bøde og får (fortjent) en del dårlig omtale i medierne.

Vedrørende alder i almindelighed: Gennem mange år på arbejdsmarkedet har jeg erfaret, at visse mennesker er gamle, stokkonservative og åndsformørkede, før de fylder 30.
Andre mennesker er åbne for nye ideer og indtryk til den dag, de stiller træskoene.

Vedrørende teamopbygning: Selvfølgelig tager man hensyn til sammensætning af personer i team'et ved nyansættelser. Man kan blot ikke bruge ulovlige sorteringsmetoder.

Hvis artiklen i øvrigt citerer afslaget korrekt:

»Du falder desværre uden for vores målgruppe aldersmæssigt, da vi har et team af unge mennesker under 30, og de har ønske om jævnaldrende til teamet,«

så trænger medlemmerne af dette team til et par spark i deres ungdommelige popo'er. Det kan være, at et par fordomme derved rystes løse.

Bo Victor Thomsen

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize