Justitsministeriet: Fjernelse af internet-indhold rejser grundlovsspørgsmål

Illustration: Bratovanov/Bigstock
Forslag om, at internetserviceudbydere skal fjerne terror-relateret indhold indenfor en time efter, at en europæisk myndighed har kontaktet dem, strider imod grundloven.

Som led i bekæmpelse af opfordringer til terror og støtte til terrororganisationer har EU foreslået, at et EU-lands myndighed kan rette direkte henvendelse til udbydere af internetservices i et andet EU-land og kræve, at materialet bliver fjernet inden for én time.

Hvis indholdet ikke er fjernet, når timen er gået, kan der vanke bøder. Store bøder på op til 4 procent af virksomhedernes årlige globale omsætning.

Justitsministeriet oplyser dog til Version2, at EU-forslaget, (PDF) som det er udformet i dag, strider imod grundloven.

Påbud fra andet lands myndighed

»Justitsministeriet er i forbindelse med behandlingen af forordningsforslaget blevet opmærksom på, at forslagets artikel 15 om jurisdiktion rejser spørgsmål i forhold til grundloven. Denne bestemmelse indebærer, at en kompetent myndighed i en anden medlemsstat kan træffe en retligt bindende afgørelse i form af f.eks. et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold over for en hostingtjenesteyder i Danmark. Afgørelsen bliver bindende for hostingtjenesteyderen umiddelbart og uden, at en dansk myndighed bliver involveret først,« lyder det i svaret fra Justitsministeriet.

Det er et problem, at et andet lands myndighed går uden om danske myndigheder og pålægger virksomheder i Danmark at følge det fremmede lands påbud.

Bred og vag terrorisme-definition

Forslaget blev udarbejdet i september 2018 af EU-Kommissionen og blev diskuteret i starten af december af EU-landenes justitsministre. Forslaget blev mødt af kritik fra 31 organisationer.

Human Rights Watch, European Digital Rights, Reporters Without Borders og en række andre organisationer udtrykte deres bekymring over den meget brede og vage definition af, hvad terrorisme er:

»Det øger risikoen for, at der sker en vilkårlig fjernelse af materiale, der er lagt på nettet af borgerrettighedsforkæmpere, journalister og individer, baseret på deres formodede politiske tilknytning, aktivisme, religiøse tilhørsforhold eller nationalitet,« skriver de 31 organisationer i et brev stilet til de europæiske justitsministre.

Organisationerne påpeger også, at kravet om fjernelse af indhold inden en time, uden at der er involveret domstole, »kan have alvorlig betydning for ytringsfriheden«.

Den danske justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), erklærede sig dog i december tilfreds med forslaget »i det store og hele«.

Dansk myndighed som gummistempel?

Embedsmændene i Justitministeriet er dog fokuserede på detaljerne i forslaget, som altså strider imod dansk lov, og har tilsyneladende fundet en måde at omgå problemet. I svaret til Version2 hedder det:

»Derfor fremsatte Danmark under rådsmødet en erklæring med et forslag til ændring af forordningsforslaget, der løser det nævnte problem i forhold til grundloven, med henblik på, at ændringsforslaget indarbejdes i forbindelse med de kommende trilogforhandlinger mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet.«

»Ændringsforslaget indebærer bl.a., at det bliver muligt for Danmark at vælge, at afgørelser fra kompetente myndigheder i andre medlemsstater, der er rettet mod hostingtjenesteydere i Danmark, skal sendes til den kompetente myndighed i Danmark, som straks sender afgørelsen til hostingtjenesteyderen. Det ligger heri, at afgørelsen først får retligt bindende virkning,når hostingtjenesteyderen har modtaget afgørelsen fra den kompetente myndighed i Danmark.«

Det er dog ikke klart, hvorvidt »den kompetente danske myndighed« reelt vil foretage sin egen vurdering af, hvorvidt et andet EU-lands vurdering af, hvad der er terror-relateret indhold, også er det efter dansk vurdering, eller om den danske myndighed blot ukritisk vil videresende et andet EU-lands påbud om at fjerne indhold.

En time til vurdering

Det er heller ikke klart, hvornår stopuret begynder at tikke efter det danske ændringsforslag. Hvis minut-tælleren begynder, så snart et EU-land sender sit påbud til den danske myndighed, har den danske myndighed ikke lang tid til at vurdere sagen. Da EU-Kommissionen præsenterede forslaget i september 2018, lagde Jean-Claude Juncker vægt på overholdelse af 1-times-reglen:

»Det er det kritiske vindue, hvor den største skade bliver forvoldt.«

Version2 har derfor stillet en række opklaringsspørgsmål til Justitsministeriet. Justitsministeriet kan dog ikke svare på de spørgsmål, da embedsmændene selv er i gang med at finde svarene.

»Der arbejdes på en løsning, og de spørgsmål, du rejser, indgår netop i det arbejde. Derfor kan vi ikke rigtigt hjælpe dig yderligere lige nu,« lyder det i en mail fra Justitsministeriet til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (21)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
René Nielsen

Jeg er imod terror og det tror jeg at flertallet også er. Men en gammel talemåde siger at den enes terrorist er den andens frihedskæmper.

Jeg tror at det er nødvendigt med den slags lovgivning, men det er også nødvendig at på en let, smidig og hurtig måde kunne straffe de lande som misbruger sådan lovgivning.

Prøv at se på interpolsamarbejdet hvordan lande som især Rusland og Kina helt åbenlyst misbruger systemet, til at få lande som Danmark til at tilbageholde/chikanerer deres statsborgere. Ikke fordi de har gjort noget ulovligt, men fordi de synes noget andet end Putin eller ham Ping-fyren.

Jeg forslår, at kommer der en ”take-down-request” skal der følge penge med (depositum). Uden penge skal ”take-down-request” afvises og skal ikke kunne genoptages i et år.

Disse penge indsættes på en spærret bankkonto i ”indehaveren af de spærrede materialers” navn og tilfalder automatisk indehaveren af de spærrede materialer efter 60 dage. Det eneste som kan afbryde dette, er en dansk kendelse imod indehaveren.

De har med andre ord 60 dage og ikke mere til at bevise deres påstande i en dansk retssal.

Jeg forslår 5 mio euro som depositum. Det er pebernødder for et land, men er alligevel så stort et beløb at landet tænker sig om, før landet starter processen. Og når landet har fået ret, så tilbagebetales pengene.

Og tabes sagen – ja så er depositum tabt og sagen kan aldrig genoptages (om samme indhold).

Det burde ikke være nødvendigt, men kigger vi på EU-lande som Ungarn, Polen og Rumænien, så synes jeg ikke altid at det er demokratiske højborge.

  • 32
  • 1
Simon Mikkelsen

Det kan store virksomheder som Google og Facebook måske honoerere. Jeg driver en lille gæstebogstjeneste på hobbybasis. Jeg kan ikke tjekke e-mail hele tiden. Jeg skal sove. Hvordan skal jeg på nogen måde have en chance for at leve op til de regler.

Selv lidt større sites må have samme problem. Man skal være rigtig stor før det overhovedet kan lade sig gøre at have døgnvagt.

  • 39
  • 0
Claus Nørgaard Gravesen
  • 19
  • 0
Ivo Santos

Hvis Junker og andre EU politiker vil have fjernet indhold fra internettet fordi de mener at det er terror relaterede, så må de i gang med at hyre advokater i Danmark, således at de hurtig kan starte en retssag hver gang noget finder et problem på internettet.

I øvrigt!, hvad blev der af alt det der 'Demokrati' ting??..
Det nu tidligere Soviet Unionen gik jo ned på grund af for meget korruption, griskhed, Magtsyge, og vist også bureaukrati.
Tænk den definition passer efterhånden meget godt til Junker og EU.

  • 20
  • 0
Mogens Lysemose

Der er ingen som helst tvivl om det ene og alene er danmarks domstole der kan vurdere og sanktionere (straffe/forbyde) ytringers ulovlighed.

§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

http://grundloven.dk/

Forslaget som justitsministeren tilslutter sig er et eklatant grundlovsbrud, og grænser til landsforrædderi.

Jeg er selvfølgelig imod terror og fantatisme, men målet helliger ikke midlet - vi skal ikke afskaffe grundloven og have en fascistoid politistat fordi vi er bange for noget nogen på nettet siger!

  • 26
  • 0
Ditlev Petersen

Folket, vi, er desværre nødt til selv at stoppe det - for brud på grundloven eller noget andet har aldrig været til hinder for vores kære firma, staten.


Normalt kan man kun rejse sager om grundlovsbrud, hvis man personligt er blevet krænket. Så man skal muligvis lave en terrorprisende hjemmeside, for at kunne blive krænket. Og så har man lidt andre problemer.

Hmm, måske skal jeg skrive en hyldest til Brutus og de andre hædersmænd, der fældede tyrannen Cæsar? Det må da være hyldest af terror. Marcus Antonius holdt en glimrende tale i den anledning. Jeg husker det, som var det i går.

  • 7
  • 3
Claus Nørgaard Gravesen

Normalt kan man kun rejse sager om grundlovsbrud, hvis man personligt er blevet krænket.

Ifølge grundloven selv, kan man blot anmelde folketingsmedlemmer, tjenestemænd m.v., der ikke overholder grundloven:

  • § 27. Stk. 1. Tjenestemænd, som udnævnes af kongen, afgiver en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.

  • § 32. Stk. 7. Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.

Hvilket også vil sige, at "dommen i Tvindsagen, hvor Folketinget blev dømt for grundlovsbrud", var anledning til afskedigelse af alle, der var med til at vedtage den.

Det samme gør sig gældende for enhver lov, der strider mod grundloven.

  • 8
  • 2
Ditlev Petersen

Ifølge grundloven selv, kan man blot anmelde folketingsmedlemmer, tjenestemænd m.v., der ikke overholder grundloven:


Hvilket altså ikke forhindrer, at sagerne bliver afvist. Fordi sagsøger ikke har nogen personlig interesse i, at grundloven bliver omgået. En enkelt gang har højesteret dog nedladt sig til at vurdere spørgsmålet (noget om EU tror jeg), selv om de egentlig ikke følte sig forpligtet til det.

  • 5
  • 2
Ditlev Petersen

Jeg kan hurtigt se, at Landsretten har afvist en grundlovssag om Irakkrigen med henvisning til at sagsøgerne ikke havde en særlig retlig interesse i sagen.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/irak-krigen-er-brud-p%C3%A5-gru...

Der kan sikkert findes flere spændende sager, men jeg er ikke jurist, og ved ikke, hvad jeg leder efter.

  • 8
  • 2
Kenn Nielsen

Martin Niemöller?


Tjah, desværre.

Men hvordan kan en domstol redefinere et søgsmål, der handler om Grundloven, til at handle om Irak-krigen ?

Hvis jeg filmer en grov færdselsovertrædelse, og anmelder denne; kunne man så afvise anmeldelsen med begrundelse i at jeg ikke har "særlig retlig interesse" i netop denne forseelse ??

IANAL, men dét forekommer mig da at være lidt for kreativ en afvisning.

K

  • 5
  • 0
Claus Nørgaard Gravesen

"Ifølge grundloven selv, kan man blot anmelde folketingsmedlemmer, tjenestemænd m.v., der ikke overholder grundloven:"

Hvilket altså ikke forhindrer, at sagerne bliver afvist.

Læg mærke til, at jeg skrev "anmelde".

Men vælger man at føre en sag, så har enhver dansk borger afgjort særlig retlig interesse i, at grundloven altid overholdes helt og aldeles - som Kenn Nielsen også skriver - og enhver dansk borger har desuden særlig retlig interesse i, at der ikke føres ulovlig angrebskrig i folkets og landets navn.

Det har på ingen måde kun noget med økonomisk egeninteresse at gøre - medmindre domstolene kun og udelukkende forholder sig til kommerciel lov - hvilket nedenstående viser:

Og domstole kan dømme efter fortolkning af gældende ret, hvor retlig interesse primært er økonomisk egeninteresse: Har De lidt økonomisk tab på grund af krigen? lød spørgsmålet i retten.

Kom den pågældende landsretssag aldrig for højesteret?

  • 3
  • 0
Baldur Norddahl
  • 1
  • 0
Kjeld Flarup Christensen

Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.


Søren Pape kan godt sende en e-mail til EU med besked om at det her kommer aldrig til at ske i Danmark. Der er ikke grund til at bruge mere tid på det.

Bemærk at der står "ingensinde". Det betyder, at man end ikke kan fjerne den paragraf fra grundloven.

Det her er også en del af EU's kamp imod Meme's og det har ingen gang på dansk jord.

Så kommisionsformanden kan ikke komme med den sædvanlige overlegne svada om at nu må det og det land rette ind.
Hvis det her kommer til et juridisk opgør mellem EF domstolen og den danske højesteret, så kan det føre til dansk tilslutning til en eller flere EU traktater simpelthen bliver erklæret for ugyldige.

med henvisning til at sagsøgerne ikke havde en særlig retlig interesse i sagen.


Så snart den første bøde falder, så ruller sagen.

Jeg tror dog ikke nogen i EU systemet er er dumme nok til at stå fast på sådan noget. Der kommer sikkert en dansk undtagelse, som man vil gøre alt for at holde tys tys. Og bruge jeg ved ikke hvor mange krumspring for at undgå ordet censur bliver nævnt.

  • 2
  • 2
Claus Nørgaard Gravesen

I øvrigt ift. kommerciel lov, eller nærmere erhvervsret, så skulle sagsøgerne jo blot have argumenteret godt nok for, at grundlovsbrud og ulovlig angrebskrig stiller deres land og dermed dem som borgere dårligere, hvilket ganske afgjort også kan have økonomisk indflydelse ift. omverdenen.

Men det kan selvfølgelig være svært at sno sig, når dommeren på bænken agerer bankier ;-)

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere