Som led i bekæmpelse af opfordringer til terror og støtte til terrororganisationer har EU foreslået, at et EU-lands myndighed kan rette direkte henvendelse til udbydere af internetservices i et andet EU-land og kræve, at materialet bliver fjernet inden for én time.
Hvis indholdet ikke er fjernet, når timen er gået, kan der vanke bøder. Store bøder på op til 4 procent af virksomhedernes årlige globale omsætning.
Justitsministeriet oplyser dog til Version2, at EU-forslaget, (PDF) som det er udformet i dag, strider imod grundloven.
Påbud fra andet lands myndighed
»Justitsministeriet er i forbindelse med behandlingen af forordningsforslaget blevet opmærksom på, at forslagets artikel 15 om jurisdiktion rejser spørgsmål i forhold til grundloven. Denne bestemmelse indebærer, at en kompetent myndighed i en anden medlemsstat kan træffe en retligt bindende afgørelse i form af f.eks. et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold over for en hostingtjenesteyder i Danmark. Afgørelsen bliver bindende for hostingtjenesteyderen umiddelbart og uden, at en dansk myndighed bliver involveret først,« lyder det i svaret fra Justitsministeriet.
Det er et problem, at et andet lands myndighed går uden om danske myndigheder og pålægger virksomheder i Danmark at følge det fremmede lands påbud.
Bred og vag terrorisme-definition
Forslaget blev udarbejdet i september 2018 af EU-Kommissionen og blev diskuteret i starten af december af EU-landenes justitsministre. Forslaget blev mødt af kritik fra 31 organisationer.
Human Rights Watch, European Digital Rights, Reporters Without Borders og en række andre organisationer udtrykte deres bekymring over den meget brede og vage definition af, hvad terrorisme er:
»Det øger risikoen for, at der sker en vilkårlig fjernelse af materiale, der er lagt på nettet af borgerrettighedsforkæmpere, journalister og individer, baseret på deres formodede politiske tilknytning, aktivisme, religiøse tilhørsforhold eller nationalitet,« skriver de 31 organisationer i et brev stilet til de europæiske justitsministre.
Organisationerne påpeger også, at kravet om fjernelse af indhold inden en time, uden at der er involveret domstole, »kan have alvorlig betydning for ytringsfriheden«.
Den danske justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), erklærede sig dog i december tilfreds med forslaget »i det store og hele«.
Dansk myndighed som gummistempel?
Embedsmændene i Justitministeriet er dog fokuserede på detaljerne i forslaget, som altså strider imod dansk lov, og har tilsyneladende fundet en måde at omgå problemet. I svaret til Version2 hedder det:
»Derfor fremsatte Danmark under rådsmødet en erklæring med et forslag til ændring af forordningsforslaget, der løser det nævnte problem i forhold til grundloven, med henblik på, at ændringsforslaget indarbejdes i forbindelse med de kommende trilogforhandlinger mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet.«
»Ændringsforslaget indebærer bl.a., at det bliver muligt for Danmark at vælge, at afgørelser fra kompetente myndigheder i andre medlemsstater, der er rettet mod hostingtjenesteydere i Danmark, skal sendes til den kompetente myndighed i Danmark, som straks sender afgørelsen til hostingtjenesteyderen. Det ligger heri, at afgørelsen først får retligt bindende virkning,når hostingtjenesteyderen har modtaget afgørelsen fra den kompetente myndighed i Danmark.«
Det er dog ikke klart, hvorvidt »den kompetente danske myndighed« reelt vil foretage sin egen vurdering af, hvorvidt et andet EU-lands vurdering af, hvad der er terror-relateret indhold, også er det efter dansk vurdering, eller om den danske myndighed blot ukritisk vil videresende et andet EU-lands påbud om at fjerne indhold.
En time til vurdering
Det er heller ikke klart, hvornår stopuret begynder at tikke efter det danske ændringsforslag. Hvis minut-tælleren begynder, så snart et EU-land sender sit påbud til den danske myndighed, har den danske myndighed ikke lang tid til at vurdere sagen. Da EU-Kommissionen præsenterede forslaget i september 2018, lagde Jean-Claude Juncker vægt på overholdelse af 1-times-reglen:
»Det er det kritiske vindue, hvor den største skade bliver forvoldt.«
Version2 har derfor stillet en række opklaringsspørgsmål til Justitsministeriet. Justitsministeriet kan dog ikke svare på de spørgsmål, da embedsmændene selv er i gang med at finde svarene.
»Der arbejdes på en løsning, og de spørgsmål, du rejser, indgår netop i det arbejde. Derfor kan vi ikke rigtigt hjælpe dig yderligere lige nu,« lyder det i en mail fra Justitsministeriet til Version2.
