Justitsministeren vil gemme fingeraftryk og DNA på sigtede i op til 20 år
Er man sigtet for en lovovertrædelse og har fået taget sit fingeraftryk, gemmer politiet det, selvom du aldrig bliver dømt. Og står det til justitsminister Nick Hækkerup, skal den tidsrammen for, hvor længe man må gemme det hæves, og derfor fremsætter han et lovforslag, der indeholder en model på differentierede tidsfrister for sletning af fingeraftryk og dna-profiler fra sigtede.
Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
I mange år var praksis hos det danske politi, at man gemte de sigtedes fingeraftryk indtil personen fyldte 80 år eller døde, men den tilgang blev dømt ulovlig af Menneskerettighedsdomstolen i 2008. Derefter vedtog Folketinget en ny lov om, at aftryk kun måtte gemmes i ti år, men i praksis blev mange af de opbevarede aftryk ikke slettet.
I et orienteringsbrev til Folketingets Retsudvalg skriver ministeriet, at man vil indføre slettefrister på henholdsvis 10, 15 og 20 år for dna-profiler og fingeraftryk indhentet fra sigtede. Præcis hvor længe kommer til at afhænge af den sigtedes lovovertrædelse.
På baggrund af oprydningen vil Politiet slette omkring 111.500 personers fingeraftryk, da det vurderes, at de har en »meget begrænset efterforskningsmæssig værdi.«
I pressemeddelelsen udtaler Nick Hækkerup, at han »mener, at politiet skal have de bedst mulige redskaber til at opklare kriminalitet, og jeg ser gerne, at flest mulige fingeraftryk bliver opbevaret så længe som muligt.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
