Justitsministeren udskyder forslag om digital forvaltning efter kritik

Illustration: Rasmus Flindt Pedersen
Et forslag til ændring af forvaltningsloven vakte i januar kritik, fordi det lagde op til, at midlertidige afgørelser om borgere permanente uden at give borgeren besked. Nu har justitsministeren foreløbigt droppet at fremsætte lovforslaget.

Justitsminister Søren Pape Poulsen har indtil videre droppet en kritiseret ændring af forvaltningsloven, der blandt andet skulle ændre borgerens krav om partshøring i forbindelse med afgørelser i forvaltningen.

Justitsministeriets forslag gik på, at forvaltningen skulle have ret til at gøre udkast til afgørelser - såkaldte agterskrivelser - endelige uden at informere borgeren om det.

Flere organisationer har kritiseret forslaget, der ifølge blandt andre jurist og lektor Hanne Marie Motzfeldt fra Center for Informations og Innovationsret ved Københavns Universitet, gør det svært at have tillid til automatiserede beslutningsprocesser i det offentlige.

»Søren Pape sagde igen og igen, i forbindelse med bemyndigelsen i databeskyttelsesloven, at partshøringspligten var en hegnspæl, der gjorde det betryggende at give bemyndigelsen til administrationen at fravige formålsbestemthed og oplysningspligt. Nu: Forslag om bemyndigelse til administrativt at fravige hegnspælen,« skrev hun i januar på Twitter og uddybede over for Version2.

Læs også: Forsker: Lovforslag stiller borgere ringere i algoritmestyrede offentlige afgørelser

»Kernen i mine protester er, at vi bruger en 'salami-metode' til at fjerne hindringer for automatiseret forvaltning. Det er fornuftigt nok at tilpasse vores lovgivning til den digitale forvaltning. Men der er en meget udpræget og usund tendens til at placere dette i embedsværket via bemyndigelser.«

Noget kunne nu tyde på, at kritikken har vundet genklang hos Justitsministeren, der i en orientering til Folketingets Retsudvalg meddeler, at man ikke kommer til at fremsætte lovforslaget foreløbig.

»Som anført i justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 341 (Alm. del) af 8. februar 2019, har Justitsministeriet modtaget en række høringssvar i forbindelse med høringen. Som det også fremgår af besvarelsen, har de indkomne høringssvar givet anledning til yderligere overvejelser. I lyset heraf fremsættes lovforslaget ikke som planlagt i indeværende folketingssamling,« skriver Søren Pape Poulsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Der er åbenbart grænser for, hvad man tør lige op til et valg. Er der nogen, der tror på, at forslaget ikke støves af efter et valg, såfremt regeringen igen skulle få magten (med et par symbolske pyntesting)? Og måske også af S....Det skulle ikke undre mig.

  • 9
  • 0
Jakob Skov

Man må som altid græmmes ved at læse at digitale løsninger afkorter "afstanden mellem borger og den offentlige forvaltning" som forsvar for tvangsdigitalisering.

Selvom man får et indtryk af de miserable rammer man administrerer under fra myndighedsside, er eksistensen af et lovkrav om at lade en computer varetage kommunikationen og behandling vel nærmest definitionen på at forlænge afstanden mellem sagsbehandler og borger.

Hvorom alting er, vil det ingenlunde kunne være en positiv effekt for borgeren at få dårligere adgang til råd og vejledning... Eksistensen af en frivillig digital mulighed vil kunne hjælpe borgeren med at forkorte afstanden til administrationen, men mon ikke der kunne eksistere behov som ikke varetages bedst med en one-size-fits-all digital løsning? Herved vil tvangen i sig selv udvande argumentet set fra borgerens synspunkt...

For anvendelse, se evt. 5. Administrative konsekvenser for borgere i Link

  • 8
  • 0
Louise Klint

Det er godt. Takker.
Bare problematisk, at andre hver gang skal sætte grænserne, fordi
div. ministre ikke mestrer det på egen hånd, ærligt talt.

Jeg synes det har været et stridt år, med nogle rigeligt radikale lovforslag.
Sidste forår trak tænder ud med forha(nd)linger om genomcenter og databeskyttelseslov. Ghettoplanen, som indeholdt Gladsaxe-modellen, PNR, registersamkøring og overvågning af elforbrug.

Og så var der forslaget om at sætte straffen for såkaldt ”simpel vold” (som lussing, spark) op til 6 år, for så ville det give lovhjemmel til at sætte overvågning op, ved mistanke om vold i hjemmet inde hos naboen. Så kunne vi få sådan et stikkersamfund, nemlig, i stedet for at gå ind og snakke med naboen, f.eks…
15.03.18: https://politiken.dk/indland/art6383119/Regeringen-vil-give-politiet-lov...

For blot at genkalde noget af den lovgivning, som har haft bred tilslutning
og er relevant her på IT-sitet.
Vi har dog stadig et par af de mest vidtgående lovforslag blafrende i vinden,
synes jeg – fra sundheds- og forsvarsministeren.

(… Men gode ting sker. Seneste nyt er, at Uffe er ude af Sundhedsreformen – yes! Så kan den rulles tilbage, hvis magten skifter efter valget. Det var lige ved at gå grueligt galt. Jeg føler, jeg har holdt vejret i dagevis. Kæmpe lettelse).

  • 6
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

https://www.berlingske.dk/virksomheder/danmarks-digitale-foersteplads-er...

Uha uha eller jubiii (alt efter temperament) .... vores digitale førsteplads er truet. Gad vide, hvilke tvangstiltag man nu brygger på for at klamre sig til den titel.

Hvad med lidt positiv reframing? Danmark har måske nu mulighed for i stedet at blive foregangsland - first mover - ift. at sige "Nej" til digitalisering med hovedet under armen - nu hvor Brian Mikkelsen ikke mere er digiselvmordskanditaten i spidsen af robothæren?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere