Justitsministeren forsvarer 460 spildte Polsag-millioner

Hvorfor fik staten kun 40 millioner kroner tilbage fra CSC, da Polsag-systemet til politiet blev skrottet, når det kostede en halv milliard? Sådan spørger Dansk Folkeparti justitsministeren, som er tilfreds med erstatningen.

Det kom aldrig til at virke og endte med at blive skrottet fuldstændigt, inden det for alvor blev taget i brug.

Men it-systemet Polsag kom alligevel til at koste staten det meste af en halv milliard kroner, selvom producenten CSC ikke leverede varen. Forliget om at stoppe Polsag-projektet kastede nemlig kun en erstatning på 40 millioner kroner af sig, og Dansk Folkepartis it-ordfører Dennis Flydtkjær vil gerne høre, om det er meningen.

I et skriftligt spørgsmål til justitsminister Morten Bødskov (S) udbeder han sig svar på, om denne erstatning er tilfredsstillende for staten, og med henvisning til Kammeradvokatens anbefalinger mener ministeren, at det var det bedst mulige resultat.

»Det er Kammeradvokatens anbefaling, at forligsaftalen tiltrædes, da det er Kammeradvokatens vurdering, at staten ikke kan opnå et bedre resultat i tilfælde af, at der gennemføres en retssag mod CSC. Som det fremgår af orienteringen, finder Justitsministeriet og Rigspolitiet, at der er tale om en tilfredsstillende aftale, der ligger inden for den økonomiske ramme i det aktstykke, som blev tiltrådt af Folketingets Finansudvalg,« skriver Morten Bødskov.

Forliget kom på plads i slutningen af juni og betød, at både staten og CSC blev forskånet for en potentiel svær retssag, hvor ansvaret for it-fiaskoen skulle fordeles mellem kunde og leverandør.

Polsag-systemet skulle have afløst det aldrende Polsas-sagsbehandlingssystem hos politiet, men blev siden projektets start i 2006 både meget dyrere end forventet og stærkt forsinket.

Da Polsag i december 2010 endelig kunne komme i pilottest i landets mindste politikreds, Bornholm med 80 betjente, var det ikke en succes. Lange svartider og mange forskellige fejl, der gjorde politiarbejdet meget besværligt, satte de bornholmske betjente under så meget pres, at sygefraværet eksploderede.

En ekstern - og hemmeligholdt - rapport om mulighederne for at rette op på Polsag konkluderede, at det bedste ville være at droppe systemet helt og starte forfra, hvilket i februar 2012 fik Rigspolitiet og Justitsministeriet til at trække stikket på det skandaleramte it-system.

Læs også: Anonyme kilder tæt på Polsag: Derfor gik det helt galt

Få måneder efter stoppede Rigspolitiets it-chef. Afløseren blev afsløret i begyndelsen af august, nemlig den nuværende it-direktør i Region Sjælland, Michael Steen Hansen.

Læs også: EPJ-boss skal redde Rigspolitiet op af Polsag-sumpen

Læs hele svaret fra Morten Bødskov:

Regeringens beslutning om at opgive POLSAG-projektet blev truffet på baggrund af en ekstern undersøgelse, som på grundlag af grundige tekniske analyser anbefalede, at projektet blev stoppet.

Jeg udtalte i den forbindelse, at regeringen har truffet beslutningen fordi, det samlet set er det rigtige og økonomisk mest ansvarlige at gøre. Jeg slog også fast, at det er dybt frustrerende at måtte opgive et projekt, der er brugt så meget tid og så mange penge på, men at vi måtte erkende, at statens tab på projektet ville blive endnu større, hvis det fik lov til at fortsætte.

Ved fortroligt aktstykke G af den 1. februar 2012 anmodede jeg om Finansudvalgets tilslutning til, at Rigspolitiet fik mandat til forinden opsigelsen af kontrakten at søge at indgå aftale med CSC med henblik på at opnå det bedst mulige økonomiske resultat. Aktstykket blev tiltrådt af Finansudvalget den 23. februar 2012 med en bemærkning om, at ”Finansudvalget understreger og tilskynder til, at ministeren skal gøre, hvad der er muligt for at varetage statens interesser bedst muligt i den foreliggende sag, herunder også såfremt dette inkluderer en eventuel retssag”.

På den baggrund er der nu indgået forlig mellem Rigspolitiet og CSC Danmark A/S. Jeg har ved brev af den 25. juni 2012 orienteret Finansudvalget om forligsresultatet. Rigspolitiet har i forhandlingerne med CSC haft juridisk assistance fra Kammeradvokaten. Det er Kammeradvokatens anbefaling, at forligsaftalen tiltrædes, da det er Kammeradvokatens vurdering, at staten ikke kan opnå et bedre resultat i tilfælde af, at der gennemføres en retssag mod CSC.

Som det fremgår af orienteringen, finder Justitsministeriet og Rigspolitiet, at der er tale om en tilfredsstillende aftale, der ligger inden for den økonomiske ramme i det aktstykke, som blev tiltrådt af Folketingets Finansudvalg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Per Hansen

Jeg skulle mene der blev spurgt om, hvorfor erstatningen kun var 40 millioner, men dette svarer ministeren ikke på. Det nærmeste han kommer er delsætningen "det er Kammeradvokatens vurdering, at staten ikke kan opnå et bedre resultat i tilfælde af, at der gennemføres en retssag mod CSC".

Men spørgsmålet gik jo på hvorfor. Altså: hvorfor vurderede Kammeradvokaten det, de vurderede? Betyder deres udtalelse, at de vurderer, at Rigspolitiet begik (500-40)/500 = 92 % af fejlene og CSC kun 8 %? Eller hvad? Hvor gik det galt? Og hvem havde ansvaret, så vi kan få de pågældende fjernet fra deres poster, som de tilsyneladende ikke magter at besidde? De har jo misbrugt vores penge i ekstrem grad.

Forestil jer, at det var en bro, der skulle bygges, men som viste sig slet ikke at fungere og man derfor måtte droppe den - samtidig med at dem, der skulle bygge broen, fik et kæmpe beløb udbetalt og næsten ingen erstatning skulle betale for en ubrugelig bro. Nej, vel? Det sker bare ikke. Hvorfor sker den slags inden for it? Hvis det var Rigspolitiet, der begik 92 % af fejlene, hvorfor gjorde CSC så ikke højlydt opmærksom på det undervejs og fx nægtede at fortsætte arbejdet uden en klar arbejdsbeskrivelse (hvis det var det, som var problemet)? Selv mistænker jeg CSC for at gå efter pengene frem for at lave et godt stykke arbejde (og nægte at lave et dårligt), men den mistanke kunne jo blive udryddet (eller bekræftet) hvis begge parter lagde alt frem offentligt.

Jeg synes der er mange spørgsmål, der bør besvares i denne sag, og ministerens såkaldte "svar" ovenfor er stort set ubrugeligt.

  • 18
  • 1
#3 Brian Petersen

Nu er spørgsmålet ministeren besvarer:

”Mener ministeren, at det er en tilfredsstillende erstatning, som Rigspolitiet har fået for det fejlslåede IT-system POLSAG, hvor der kun tilbagebetales 40 mio. kr., selvom systemet har kostet staten op imod en halv mia. kr.?”

Så er bliver slet ikke spurgt om hvorfor. Hvilket nok er grunden til at det spørgsmål ikke bliver besvaret. Sjovt nok.....

  • 4
  • 0
#5 Anonym

I denne og andre offentligtlige it-sager, er der ikke sammenhæng mellem pengene og opgavens udførelse. Det er der ikke, fordi det er en udviklingsopgave, hvor leverandøren ikke har forudsætning for at kunne løse opgaven. Allerede når opgaven bliver tildelt, tages beslutning om, at pengene tildeles leverandøren.

Der ER tale om umådelig dårlig indsats, fra begge sider. Men den fejl ligger i indkøbsfasen.

Polsag er bare et enkelt eksempel. NemID er heller ikke blevet færdigt leveret. I.den forbindelse fik man udsættelse, og en bøde på 4 millioner for for sen levering, samtidigt med, at staten accepterede at betale en lille milliard, for en vare der aldrig komog sandsynligvis aldrig vil blive leveret af DanID.

Det interessante er IKKE pengene. Det interessante er hvor pengene forsvinder hen, og hvem der "arbejder sammen" i disse beslutningsproceser.

Man kan ikke være kritisk over for ministeren, da han ikke har haft indflydelse på, hvordan kontrakten er udformet. Man kan være kritisk over for ministeren, af andre grunde, men ikke på dette grundlag.

For ALLE opgaver af denne type gælder det, at det er noget som kun ganske få kan løse. Organisationen og virksomhedens størrelse er mindre vigtig, for har man ikke tilgang til en eller flere personer, som kan løse opgaven, så bliver den aldrig løst.

  • 2
  • 0
#7 Adam Tulinius

Hvor gik det galt? Og hvem havde ansvaret, så vi kan få de pågældende fjernet fra deres poster, som de tilsyneladende ikke magter at besidde? De har jo misbrugt vores penge i ekstrem grad.

Meget af skylden kan du give til den måde opgaver kommer i (EU)-udbud på; i bund og grund har leverandør og kunde ikke mulighed for at kommunikere i forbindelse med udbuddet*, og hvis man laver for store ændringer i udbuddet efter leverandøren er fundet, kan man risikere at skulle starte forfra med en ny udbudsrunde.

*al kommunikation mellem kunde og en leverandør skal videreformidles til de andre interesserede leverandører, hvilket betyder at tvivlspørgsmål vedr. udbuddet ikke nødvendigvis bliver afgjort før det er for sent :-)

  • 2
  • 0
#8 Anonym

Adam Tulinius, har svaret omkring udbud & indkøb.

Valget af leverandør har dog også andre aspekter.

Digitaliseringssttyrelsen, det tidligere IT & Telestyrelsen, finder hjemmel i terrorloven i forbindelse med deres valg af leverandør og i forbindelse med at videre formidle viden. Man kan på den måde opstille krav om viden, som formidles videre, samtidigt med, at man forbeholder sig ret til valg af leverandør.

I realiteten betyder det, at hvis man kan løse en given opgave, så har man kun få muligheder. Hvis man kan løse opgaven, så skal man afgive sin viden, uden at der er nogen garanti for, at denne viden honoreres. Eller man tager chancen, og er imødekommende, med risiko for at blive anklaget for terror, hvis man ikke ønsker at afgive sin viden, og dermed hjælpe konkurrenten i løsningen af opgaven.

En helt paradoksal situation, hvor man forhindres i overhovedet at byde ind, med mindre man er sikker på, at man vinder opgaven.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere