Justitsminister står fast: Myndigheder skal kunne dele data uden borgeren informeres

Illustration: Screenshot fra ft.dk
Tirsdag eftermiddag stod Justitsminister Søren Pape Poulsen skoleret foran Retsudvalget, der var bekymrede over Danmarks tolkning af den europæiske persondataforordning.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) afviser en række partier på Christiansborg, der mener, at den danske implementering af GDPR er ved at blive indført på en måde, der lugter af overvågningssamfund.

»Jeg har svært ved at forstå, hvor den store overvågning er i det her forslag. I Danmark har vi tillid til de offentlige myndigheder,« sagde justitsministeren i et åbent samråd i Retsudvalget i Folketinget i dag, tirsdag.

Læs også: Sådan vil regeringen lade myndigheder analysere borgerdata i smug

Mødet var indkaldt efter, at danske medier som Version2 og Politiken har sat fokus på sagen, hvilket også kunne læses i Ingeniørens leder 19. januar.

Modsat justitsministeren sad Josephine Fock (Alt), Zenia Stampe (RV) og Eva Flyvholm (EL), der alle havde en række spørgsmål og bekymringer til ministeren.

De foreslog sammen, at ministeren ændrer den del af loven, der giver myndighederne lov til at udlevere data på borgere, der er indsamlet til andre formål.

Men det blev direkte afvist:

»Jeg vil ikke finde mig i socialt bedrageri. Derfor vil jeg ikke stå på mål for, at oplysninger indsamlet til andet formål ikke kan bruges til at afsløre socialt bedrageri,« siger Søren Pape Poulsen, der tilføjer, at han i øvrigt mener, at der er tale om en ganske snæver undtagelse i loven.

Ministeren understregede desuden, at det vil gøre sagsbehandlingen lettere for en lang række myndigheder, og han forstår ikke, hvorfor en borger hellere vil have fire breve end et, hvis de samme data deles indenfor samme myndighed - fx en kommune.

Det var Josephine Fock dog ikke enig i:

»Det er problematisk, at ministeren siger, at der er tale om en meget snæver undtagelse. Der er mange eksperter, der peger på, at det her er særdeles problematisk,« siger hun.

Overhører eksperterne

Hun spurgte derefter, om ministeren ikke tænker over, at eksperter som Peter Blume fra Københavns Universitet eller Hanne Marie Motzfeldt fra Aarhus Universitet har udtalt sig kritisk om lovforslaget.

»Det gør altid indtryk, og som politiker lytter man jo. Men der er ikke lighedstegn mellem at lytte og at give ret. Dem der udtaler sig har nogle bekymringer, men jeg tror ikke, at mine egne jurister i ministeriet har lavet fejl,« svarer justitsministeren.

Men i lyset af sagens væsentlighed er det ærgerligt, at ministeren ikke reagerer på de danske eksperter, anfører Josephine Fock over for Version2.

»Det her er et meget kompliceret lovforslag. Det er et nybrud i forhold til, hvordan vi hidtil har tænkt om borgernes data, så det er problematisk, at han på den måde overhører eksperterne,« fortæller hun til Version 2 efter samrådet.

»Jeg blev lidt skuffet over ministerens svar. Nu stiller vi nogle flere spørgsmål. Der var meget vi ikke fik svar på, og der var mange spørgsmål, vi ikke nåede at stille,« siger Josephine Fock til Version2

Sneget en paragraf gennem Folketingssalen

Zenia Stampe spurgte Søren Pape Poulsen, hvorfor han ikke tidligere har bragt fokus på de problematiske paragraffer, da de talte om loven i Folketingssalen.

»Der er et nationalt råderum. Og derfor har vi implementeret det som en del af det råderum. Vi bragte det ikke op i salen, da vi ikke synes, det er en særligt stor ting,« svarer Søren Pape Poulsen.

Dialogen blev hurtigt til en snak om retsikkerhed på den ene side mod myndighedernes interesse på den anden.

»En af diskutionerne er, om det her er dårlig retssikkerhed eller ej? Hvis man har haft mit job i min uge, så er man ikke i tvivl om, at vi skal kunne noget som samfund. Det er klart, der er et spørgsmål om, hvor man finder den balance,« anerkendte justitsministeren.

Eva Flyvholm mente dog, at man skal huske det større billede - både it-mæssigt og rettighedsmæssigt.

»Der er dybe problemer med datasikkerheden i det offentlige. Derfor er jeg glad for, at vi laver nogle regler, der skal øge datasikkerheden, men det er ærgeligt, hvis man gør det uden at huske borgerenes retssikkerhed,« sagde hun.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (31)
Anne-Marie Krogsbøll

... bør - med hjælp af diverse eksperter og andre - få fremstillet en række konkrete eksempler, som kan illustrere, hvad det er, vi frygter, kan blive resultatet, og så forlange svar fra ministeren på, om disse eksempler er realistiske. Eks. om politiet med forslaget administrativt vil kunne gives adgang til genomcentrets data, således at dette kan anvendes til dna-database i kriminalsager. Det ville være et alvorligt eksempel på formålsglidning. Dagens samråd var alt for lidt konkret, og det gjorde det alt for nemt for ministeren at lægge en røgslør at pæntlydende spin ud over forslaget.

Desuden brugte han det gamle kneb med at "Nu kan vi gennemføre forslaget, og så lover jeg en evaluering om et par år". Hvad er vore erfaringer med den slags "evalueringer om et par år"? Vist ikke særligt gode - det er en måde at luske forslag igennem på, som ellers møder modstand - og når først de er vedtaget, er de meget svære at få "evalueret" for alvor.

Det er ærgerligt, at man i samråd ikke kan kalde ekspertvidner ind til så kompliceret lovgivning - hvis spørgerne f.eks. kunne få folk som Jesper Lund ind og stille spørgsmål til ministeren, så ville han ikke slippe så let uden om de mest ømme punkter, som jeg synes, at han gjorde i dag.

René Pagh

Må sige at de bar tydeligt præ af at der virkelig er lang vej igen, det virkede ikke som at spørgerne havde gjort særligt meget hjemmearbejde, og derfor bleve der sovset meget rund i at en kommune skal kunne bruge data på tværs af forvaltninger.

Der blev ikke taget stilling til de meget vidtgående konsekvenser som Anne-Marie Krogsbøll også peger på omkring genomcentrets data, samt alle de andre punkter hvor det også kan være problematisk.

I det digitale samfund vi har i dag kan en sådan gummiparagraf have uoverskuelige følger for den enkelte borger med den eksplosion der for tiden er i automatisk opsamling af data. myndighederne samler data lige fra udstedelse af p-bøder til generel registrering i trafikken til automatisk paskontrol i Kastrup lufthavn, og ikke mindst den omstridte logningsbekendgørelse, som dog "endnu ikke" opbevares centralt men hos teleselskaberne.

Der blev flere gange nævnt at nu skulle vi tage det roligt, for det er jo ikke DDR det her, det er Danmark... (Den lader vi bare stå her)

Jeg kan kun sige at jeg er meget skuffet over det format spørgerne havde og den generelle forberedelse med mange øhh bøhh, så jeg håber at de i fremtiden vil bruge de 20 min det tager at tage kontakt til folk der forstår problematikken og derfor kan klæde dem godt på i fremtiden.

Christian Nobel

»Det gør altid indtryk, og som politiker lytter man jo. Men der er ikke lighedstegn mellem at lytte og at give ret. Dem der udtaler sig har nogle bekymringer, men jeg tror ikke, at mine egne jurister i ministeriet har lavet fejl,«

Det han virkelig mener:
»Det gør ikke en s... indtryk, og jeg gider overhovedet ikke lytte.
Og selv om jeg så måske lyttede har jeg allerede påtaget mig en holdning, som ikke kan ændres.
Dem der udtaler sig er bare nogle fjolser, mens mine egne jurister i ministeriet er guddommelige, så deres udmeldelser kan ikke anfægtes.«

Mage til usympatisk og arrogant afvisning skal man lede længe efter.

Og den der med:

»Jeg har svært ved at forstå, hvor den store overvågning er i det her forslag. I Danmark har vi tillid til de offentlige myndigheder,«

Ja tak det er fint, men det drejer sig jo ikke kun om tillid til de offentlige myndigheder, men i høj grad også hvem de offentlige myndigheder deler data med, plus det offentlige jo notorisk er ekstremt dårlige til at sikre at data ikke ender på forkerte hænder.

Hvad hvis der kommer et "usympatisk" magtskifte i morgen, så ligger der en guldgrube klar til forfølgelse, f.eks. af seksuel tilbøjelighed.

Og den der naive tiltro til at vi i Danmark har en varig fred er lidt skræmmende - vores demokrati er stadig meget ungt, og det kan sagtens blive skudt i sænk.

Martin Kofoed

At kalde det politikerlede er i virkeligheden dumt. Det er hele embedsværket, der bøjer befolkningen forover i disse år. Politikerne er blot de nyttige idioter, for hvem genvalg er mere vigtigt end idealer og integritet. Det er dem, vi bliver sure på, selvom vores vrede retteligt burde gå til hele magtapparatet bag politikerne. Dem, der aldrig er på valg.

Vores efterkommere vil nok spørge sig selv, hvorfor vi aldrig følte trang til at drage mod Christiansborg med fakler og høtyve. Vi må være enten indoktrinerede og/eller lullet ind i en selvtilfreds døs.

Morten Christiansen

Før i tiden kunne en kommunal sagsbehandler se alle borgers data mellem alle myndigheder og samlet set se ind gennem en boligportal hvad lejere betalte i varme mv.

I dag er det hele splittet så meget op at sagsbehandlere skal side inde med en masse pdf'er og andet på deres som boger har fremsendt mellem de forskellige instanser.

Sikkerhedsbristen liger i at sagsbehandler ikke må gå ind og kige i systemmet som i gamle dage og det hele foregår elektronisk mellem borger og kommune og de digitale dokumenter der flyder.

mig og min kæreste har lige skulle søge tandlægestøtte til hende, det blev til 30Xa4-pdf'er så det er ikke underligt det går galt for sagsbehandler og systemmet.

Min kæreste skulle underskrive tro og love erklæring for at de kan indhente oplysninger, men skulle de have haft oplysninger om hvad der betalles i forsikring ville de også være nød til at have en tro og lover erklæring fra mig.

Så det er ved at være et F**** up system hvis folk ikke kan se det kan gå 9 timer før man bliver færdig med at samlet dokumentation sammen til sagsbehandler.

I 2004 tog det mig 30min at søge en lejlighed og lige 15min for at søge et indskud hos min sagsbehandler i roskilde det var sgu rekord og min dag var overstået.

Anne-Marie Krogsbøll

Morten Christiansen:
Eksempler som dit er bøvlede og irriterende, men alternativet - at staten ved alt, samlet på ét sted - er værre. Det er simpelthen totalitært.

Og det store problem er jo, at man overhovedet indsamler disse enorme mængder data. Hvis det kun var, hvad vi alle kan forstå som relevante data til sagsbehandling, var det jo noget andet. Men nu samles der langt flere data end før i tiden, især til forskning - og det er ikke nødvendigvis relevant ift. sagsbehandling. Og det vil staten - i følge Papes forslag - fremover kunne gøre uhindret og grænseløst (sådan læser jeg det i hvert fald, på trods af Papes forsøg på beroligende spin).

Og hvad er begrundelsen? At det er for "byrdefuldt" for staten at skulle respektere retten til privatliv. Men er et økonomisk argument virkeligt noget, der skal overtrumfe almindelige borger- og menneskerettigheder i Danmark? Ikke i min optik - det er rendyrket magtmisbrug.

Og Pape sagde yderligere på samrådet: "»Det er vigtigt, at den nye lov én gang for alle fejer tvivlen om deling af data af bordet. Det gør vores lovforslag,"

Ja, det er lykkedes - det er nemlig nu tydeligt for os, at Pape og hans magtglade meningsfæller - herunder desværre socialdemokraterne - simpelthen vil have lov at tilsidesætte alle rettigheder til privatliv. Det er jo det, det handler om - at de med dette forslag simpelthen afskaffer denne ret - for den er for "byrdefuld" for staten. Det er faktisk rystende - og endnu mere rystende, at man har forsøgt at luske dette totalitære forslag igennem i ly af GDPR. Hvis ikke nogle aktivister havde været vågne, havde vi - borgerne - først opdaget det, når det var for sent.

Hvis det egentlige ærinde blot var afbureaukratisering ved sagsbehandling, så ville det jo være muligt at afgrænse lovforslaget til det formål (ikke, at det ville ændre min holdning til det væsentligt) - men man tager hele armen, mens man er i gang. Og hvorfor? Jeg gætter på, at det har at gøre med regeringens planer om at sælge danskerne som datamalkekøer for diverse forskningsprojekter og erhvervseventyr - til stor glæde for medicinalfirmaer og partikasser og sundhedsministre (og andre ministre) med formuer i aktier i disse firmaer (se diverse vækststrategier, som er kommet frem de senere måneder - det bekræfter denne mistanke). Så hele denne sag skal ses i sammenhæng med de seneste dages nyheder - at uligheden i verden endnu engang vokser. "Bunden" af menneskeheden skal reduceres til umælende forsøgsdyr, så "toppen" kan få endnu mere magt og midler.

Forleden kunne man i Politiken læse følgende (kræver abonnement):
"Danmark er et af de lande i verden, hvor staten indsamler allerflest personoplysninger om sine borgere. Når fagfolk og forskere fortæller udlændinge om, hvad der egentlig bliver registreret om danskerne, hæves øjenbrynene – enten i begejstring eller afsky:
»Først tror de ikke på mig, og så bliver de meget mistænksomme. Hvis de er registerforskere, savler de om munden. Hvis de er privatlivseksperter, bliver de meget chokerede«, fortæller postdoc Ayo Næsborg-Andersen om sine erfaringer."

https://politiken.dk/indland/art6292027/Nu-haster-det-med-mere-beskyttel...

Politikerne er bange for, at borgerne vil sige "nej" til en sådan skrupelløs udnyttelse af deres privatliv. Og hvad er så løsningen på det, hvis nu man ikke har en samvittighed eller et embedsapparatet til at bremse en? At man lusker et lovforslag igennem, som giver ministre mulighed for med et pennestrøg at udradere retten til privatliv, og sælge dette til medicinalindustrien og andre industrier - og politiet.

Det er faktisk så voldsomt og graverende, at det er svært at fatte. Men denne regering har jo allerede flere gange vist, at man er parat til at strække sig langt for at bøje jura og sandhed og borgerrettigheder og retssikkerhed - se bare den nylige Trivselsmåling, Landbrugspakken, Støjbergs forskellige sager - så vi må se i øjnene, at det er det, der sker. Og desværre med socialdemokraterne som villigt halehæng. Sikke en gang kræmmerpartier - som sjovt nok vist er de samme, som aldrig vil være med til at ændre Mørklægningslov og lov om indsigt i parti- og kandidatkasser.

Hvorfor mon?

Jesper Frimann

@Morten Christensen
Det er jo en kanon dårlig undskyldning at bruge manglende integration, som er et resultat af manglende respekt for IT-faglighed og aktitektur, som undskyldning for at tromle folks rettigheder.
Der er jo ingen der jo ingen her der siger at en sagsbehandler ikke nemt skal kunne tilgå relevante data for at kunne lave sagsbehandling, eventuelt med din accept hvis der er data som er af lidt mere privat karakter.
Det vi er mange der er bekymrede over er f.eks. at rigspolitiets skulle samkøre feks vores børns dna profiler, deres skole trivseslsundersøgelsesdata......etc etc. I deres nye palantir system.

//jesper

Bjarne Nielsen

få fremstillet en række konkrete eksempler, som kan illustrere, hvad det er, vi frygter, kan blive resultatet

Det er vel i virkeligheden, at gå ind i en falsk diskussion, for selvfølgelig er der en række steder, hvor deling af data giver fuldkommen god mening ... og også det modsatte.

Men det er ikke problemet. Problemet her er tofold:

  1. at man ønsker at gøre spørgsmålet om, hvad der er rimeligt og hvad der er urimeligt, til den intern beslutning i embedsværk og ministerier, godt dækket af mørkelygten. Hvis man kun deler data, hvor det er rimeligt, så har man ikke noget at skjule...!
  2. at man ønsker at kunne gøre det med bagudvirkende kraft. Hvad er det, som forhindrer at når man erkender et behov for nye data-delinger, at så gør man det fremadrettet, og efter at have orienteret borgerne før det sker?

Og så mangler man efter min mening helt at redegøre for, hvorfor det, som man allerede gør i dag, skulle være utilstrækkeligt (det er IMHO allerede på mange punkter alt for vidtgående, men lad os tage den diskussion en anden gang). Og ønsker man en forsøgsordning, så kunne vi forsøge at gøre, som vi allerede gør, og så evaluere på det efter nogen tid. If it ain't broke, don't fix it.

Transparens skaber tillid. Lusk det modsatte.

Anne-Marie Krogsbøll

Bjarne Nielsen:

Det er vel i virkeligheden, at gå ind i en falsk diskussion, for selvfølgelig er der en række steder, hvor deling af data giver fuldkommen god mening ... og også det modsatte.


Måske - men måske en nødvendig tilgang for at forhindre Pape og andre i at formulere sig så tåget, at det bliver helt uigennemskueligt - som jeg synes, at det lykkedes han at gøre i går.

Jeg vil f. eks, meget gerne have et helt konkret svar på, om genomcentret via en bekendtgørelse e.l. kan stilles til rådighed for politiet - for jeg er sikker på, at det har Pape ikke spor lyst til at svare på. Og hvis man lader ham selv opfinde de konkrete eksempler, så ved vi godt, hvad der sker - han nævner kun dem, hvor vi alle kan blive enige om, at det kunne nok gøres smartere. Men de eksempler er jo ikke interessante - det er de andre, som han aldrig frivilligt vil drage frem.

Diskussionen skal ikke foregå på ministrenes betingelser - og der kan konkrete eksempler være med til at få frem i lyset, hvad denne lovgivning kan bruges til - og det er det, der er relevant for at illustrere, hvad risikoen er.

I øvrigt enig med dine punkter.

Jesper Frimann

Diskussionen skal ikke foregå på ministrenes betingelser - og der kan konkrete eksempler være med til at få frem i lyset, hvad denne lovgivning kan bruges til - og det er det, der er relevant for at illustrere, hvad risikoen er.

Mit personlige take er, at den her lille krølle på loven, slet ikke er så gennemtænkt. Set i lyset af, at det er Justitsministeren, der kommer med den her krølle, så er det nok noget i hans eget område der har brug for den.

Som det også før har været diskuteret her, så har mange undret sig over at man har solgt POL-Intel, som sådan en Google funktion der ligges oven på eksisterende systemer. For mange af de systemer, som det 'lægges oven på' er jo gamle Mainframe baserede systemer, der så absolut ikke er lavet til datamining og store transaktions mængder.
Derfor er jeg rimelig sikker på at POL-Intel defacto er en ny database der består af udtræk fra (som opdateres løbende) mange andre systemer, systemer som f.eks. ikke ligger under justitsministeriet. F.eks. er CPR under Kirkeministeriet etc. etc.

Og det her er så simpelt hen en måde at lovliggøre, at man måske ikke lige har gjort tingene rigtigt fordi man fra Djøffernes side købte salgsgassen, men ikke gad forstå at implementeringen, som altså nok krævede at man f.eks. tog datatilsynet m.m. ind over.

Der ligger nok en god lille artikel gemt her.. hvis man ellers tør lægge sig ud med rigspolitiet.

// Jesper

Christian Nobel

Morten, jeg har lidt svært ved at greje hvad det egentlig er du siger, eller rettere mener.

Jeg kan godt forstå dine oplevelser med det offentlige lommepengesystem, men præcis hvad er din holdning til selve overvågningsaspektet?

Før i tiden kunne en kommunal sagsbehandler se alle borgers data mellem alle myndigheder og samlet set se ind gennem en boligportal hvad lejere betalte i varme mv.

Ahr det er da vist en sandhed med modifikationer.

Dels rækker "før i tiden" væsentligt længere tilbage end til planløs digitalisering, dels har registersamkøring været en endog meget varm kartoffel i den offentlige forvaltning, og i lang tid en decideret no go'er.

René Pagh

Det er vel i virkeligheden, at gå ind i en falsk diskussion, for selvfølgelig er der en række steder, hvor deling af data giver fuldkommen god mening ... og også det modsatte.

Jeg mener ikke det er en falsk diskussion, men netop præcist sagens kærne, for alt kommer an på hvordan ting vinkles fra start af.

Vi kan taget et meget konkret eksempel...

Børnopornofilteret:
Du kan næsten ikke augmentere mod et børnopornofilter, uden at have risiko for at blive stemplet som pædofil mm. Alle kan hurtigt blive enige om at sider skal lukkes og folk skal lynches samt alverdens grumme ting. men faktum er at i dag bruges det filter til at blokere for adskillige hjemmesider som intet har noget med børneporno at gøre, og indtil for ganske nylig blev det kun gjort administrativt. Der var efter 2012 hvor politiet ved en fejl fik blokeret Google og Facebook samt 8.000 andre sider nogle teleselskaber der bad om en dommers ord for de bare skulle lukke sider i øst og vest.

Nu kommer vi så frem til Paragraf 5 stk 3
Her er justitsministerens augmentation så, at jeg tolerere ikke socialt bedrag og myndighederne skal have effektiv og ordentlig sagsbehandling.

Også 2 punkter der meget svære at augmentere i mod.
Men når vi nu læser i avisen om jobcentre mm. som strækker loven til det absolut yderste (og måske nogle gange lige på den anden side). Så er jeg ikke længere sikker på hvordan reglerne vil blive brugt i fremtiden.
På nuværende tidspunkt er det utænkeligt at en offentlig arbejdsgiver slår op i din sundhedsjournal i forbindelse med en ansættelse og ser at du har været gået ned med stress for 8 år siden men det kan augmenteres at det er god effektivisering af ansættelsesprocessen.

Jeg ikke overbevise mig selv om at dette ikke er starten på en slip and slide.

I stedet skulle det have været vinklet fra den anden side så censur og privatliv, og dermed også grundlovens paragraf 77 er det der er i fokus. for så skal man til at augmentere mod frihed og grundlov

Bjarne Nielsen

Jeg ikke overbevise mig selv om at dette ikke er starten på en slip and slide.

Heller ikke jeg. Så er vi meget enige om, at det ikke er så nemt, som det umiddelbart lyder.

Det jeg mente med, at det var en falsk diskussion er, at ministeren ikke kan bruge et generelt behov til at argumentere for en konkret løsning. Uden her at tage stilling til, om hans eksempel er relevant eller ej, så påpeger jeg, at han bekvemt "glemmer" at argumentere for at det ikke allerede kan løses i dag, og dermed at pgf. 5, stk. 3 er nødvendig.

Og det er den efter min mening ikke, fordi:

  1. Folketinget kan allerede i dag lave undtagelser.
  2. Man kan allerede i dag præcisere samtykker, som fremadrettet tillader anvendelsen.

Men det kræver selvfølgelig at man er villig til at spille med åbne kort.

Svend Nielsen

Hvis man ikke har set filmen "De andres liv" (Das leben der anderen), så var det måske på tide. Vi skal som borgere åbenbart til at indrette os efter at beskytte os selv mod "samfundet". Der er en del erfaringer fra DDR tiden som stadig er gangbare, og som beskrives så udmærket i filmen.
I DDR formåede man i øvrigt at forfine overvågningen af borgerne til et niveau, hvor en stor del af borgerne selv deltog i overvågningen af hinanden - naturligvis kun for at "beskytte". Heldigvis har den slags systemer det med ikke at være langtidsholdbare - de bryder sammen når landets politikere ikke længere lytter efter hvad borgerne siger.

Morten Sabroe Mortensen

Frem for at myndigheden sammenkører informationer bag om ryggen på borgerne, og frem for at borgerne selv sammensætter bunker af dokumentation til den enkelte myndighed, så er der jo altså den tredje mulighed, at informationer gøres tilgængelige imellem myndigheder og under forudsætning af, at borgeren har givet sit samtykke, kan se sit samtykke, og kan trække det tilbage igen.

En sådan løsning følger den moderne jura i forordningen, og den følger moderne retninger inden for it-arkitektur, hvor at bl.a. offline-sammenkørte integrationsdatabaser er afløst af online-løsninger med tilgang til applikationsdatabaser i form af mikroservices.

At undgå socialt bedrageri kunne jo lige som kræve, at hvis man som borger ønsker at modtage sociale ydelser, så er man nødt til at give sit samtykke til at en mængde ting krydsrefereres. Der er lige som et legitimt formål her ud i at verificere en berettigelse til en social ydelse.

Desværre er der en del pragmatisme inde over emne. Der mangler også en central indgang til at en person kan få en oversigt over tilsagn ud i samtykker og formål.

At sammenkøre alt inde bagved - med lemfældig sikkerhed, ukyndige it-leverandører, tvivlsomme embedsmænd, temporære ministre, hemmeligholdte aftaler med fremmede stater, forældede data - det er i bedste fald gammeldags, det er i hvert fald ikke ret fleksibelt, og det er autoritært.

Lars Skovlund
Peter Søgaard

Jeg forstår ikke hvordan de med $23 i lovforslaget kan frasige sig oplysningspligten i forordningens artikel 13 stk stk 3.
Den eneste undtagelse til artikel 13 stk 3 i forordningen er artikel 13 stk 4:
"Paragraphs 1, 2 and 3 shall not apply where and insofar as the data subject already has the information", som jo ikke kan være tilfældet her.

Nogen jura-eksperter der har en forklaring på det?
Jeg kan godt se at artikel 14 stk 4 kan undtages jf. artikel 14 stk 5 litra c, men altså ikke artikel 13...

Anne-Marie Krogsbøll
  1. At man kan dele data mere under de rette forudsætninger og rammer, er alle jo enige om. Det er ikke de rette forudsætninger og rammer, man lægger op til i lovforslaget - det er rendyrket totalitært panoptikon.

  2. Som man spørger, får man svar. Hvad har man helt konkret spurgt om i den undersøgelse, du henviser til? På hvilken måde har man påvirket deltagerne i forvejen?

  3. Man kan gøre sådanne resultater op på mange manipulerende måder. Hvordan er svarprocenterne helt konkret fordelt?

  4. Spørgsmålet har aldrig for alvor været genstand for folkelig debat. Når man spørger folk, om de vil dele deres data, så aner de fleste overhovedet ikke, hvad det egentligt vil sige. Det er lidt, ligesom når forskere skriver i invitationer til forskningsprojekter, at data ikke vil blive delt med uvedkommende - de færreste er klare over, at "uvedkommende" efterhånden er et fuldstændigt tomt og gennemhullet begreb i det offentlige, når det kommer til datadeling, og at data kan deles med forskere i hele verden. Og når man derefter skriver, at data kun vil blive behandlet i Danmark - mens det, man ikke skriver, er at de opbevares hos en eller flere udenlandske databehandlere (der er masser af den slags eksempler) - så er man uærlig og ikke borgernes tillid værdig.

Og når man ligefrem forsøger at kuppe så vidtgående et forslag igennem i ly af GDPR, i håb om at politiker med lidt mere samvittighed og demokratisk rygrad ikke opdager, hvad man har gang i - ja, så tør jeg slet ikke skrive, hvad jeg mener om de pågældende magthavende politikere og deres medløbere. I mine øjne er sagen en rigsret værdig - den er vanvittig alvorlig.

Man har fra myndigheders og førende forskeres side i mange år brugt denne type rendyrket spin og manipulation til at lulle befolkningens årvågenhed i søvn på dette punkt. For eksempel tror jeg, de færreste ved, at de data de af deres gode hjerte donerer til befolkingsundersøgelser (i hvert fald nogen af dem) anvendes i forskning bestilt af medicinalindustrien.

Er der overhovedet nogen form for datahøst og datadeling, der vil kunne bekymre dig, Twan Manders? Går din grænse overhovedet nogen steder? Fortæl - hvad synes du ikke skal være tilladt?

Siden du tager meget afslappet på det med privatliv, så vil du vel gerne fortælle lidt om din baggrund? Mit gæt: Du er forsker - ansat et sted, hvor medicinalindustrien har en finger med i spillet? Korriger mig gerne, hvis jeg gætter fejl.

Frithiof Jensen

At undgå socialt bedrageri kunne jo lige som kræve, at hvis man som borger ønsker at modtage sociale ydelser, så er man nødt til at give sit samtykke ...

Tjaeh - Men det betyder at underklassen tvinges ind i overvågnings- og kontrol-maskinen alt imens overklassen kan "köbe sig fri" og dermed er rimeligt sikker på ikke at få deres data hacket eller slöset ud over nettet.

Fordelen ved Min-Just's drömme om Den Totale Overvågning er netop at man i det mindste med en sandsynlighed på 1.0 (i fölge formkurven) også vil have alle de ansvarlige ministre og embedsmänds helt personlige og private data på pastebin til sjov og ballade - for altid. Det er jo på en måde meget demokratisk - med lidt MAD oveni.

Hvis man ikke kan håndtere opgaven med, f.ex., at kontrollere socialt bedrageri så kunne man starte med at forenkle reglerne til noget man faktisk kan håndtere professionelt*. At pakke en "blob" af regler ind i en endnu mere kompleks "blob" af overvågning og algoritmer vil helt sikkert hverken forbedre sagsbehandlingen samt kvaliteten af den.

En rapporteret fejlprocent tät på 100% i sager om tvangsfjernelse af börn er chokerende elendig forvaltning og det hjälper ikke på sagen at kommunerne i fremtiden, efter milliarder er häldt i vasken, kan sige at "blobben gjorde det!".

*) Et ganske åbenlyst sted at starte, som vil frigöre mange kommunale arbejdstimer fra FaceBook, ville for eksempåle väre hvis ydelsen fulgte den enkelte og staten dermed ikke interesserede sig for om folk har en partner eller ikke.

Kevin Johansen

For min skyld må du bruge DNA så meget du overhovedet lyster i kriminalsager; DNA er et skod værktøj til at bevise skyldsmål, men PERFEKT til at undgå justitsmord.

Desuden, lytter man lidt til efterforskere, der arbejder med DNA spor, er det sjældent de har "ren" DNA; som regel er det stumper, sovset ind i mange forskellige mennesker og for den sags skyld dyr. Vi er trods alt et ret dynamisk samfund, så vores DNA sidder rundt omkring på mange flere steder end vi tror.

Men som bevis kan DNA sjældent bruges, netop fordi det er så uhyre sjældent man kun finder DNA fra én person på et gerningssted.

Jesper Lund

Jeg forstår ikke hvordan de med $23 i lovforslaget kan frasige sig oplysningspligten i forordningens artikel 13 stk stk 3.

Der er tale om en begrænsning af oplysningspligten efter artikel 13 og 14. Sådanne begrænsninger må kun ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23. De betyder bl.a. at de skal være nødvendige og forholdsmæssige i et demokratisk samfund af hensyn til en af de begrundelser som er oplistet i artikel 23, stk. 1.

Ifølge lovforslagets bemærkninger sker begrænsningen af hensyn til artikel 23, stk. 1, litra e), som er

andre vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Unionens eller en medlemsstats generelle samfundsin­teresser, navnlig Unionens eller en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, folkesundhed og social sikkerhed.

I IT-Politisk Forenings høringssvar (se afsnittet "Begrænsning af oplysningspligt ved viderebehandling til andre formål (§ 23)") skrev vi, at vi har meget svært ved at forstå denne begrundelse, specielt fordi det i disse tvangsdigitaliseringstider skulle være relativt billigt for offentlige myndigheder at give borgerne den relevante information.

Det kommenterede Justitsministeriet selvfølgelig ikke i høringsnotatet.

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017