Justitsminister skal forsvare ministeriers spion-bokse

Enhedslisten vil nu have justitsminister Lars Barfoed til at svare på, om it-varslingstjenesten Govcerts overvågning af datatrafik til og fra det offentlige, er i orden.

»Det er rystende læsning, og jeg er dybt foruroliget over de oplysninger, der fremkommer i artiklen,« siger Enhedslistens it-ordfører Per Clausen.

Per Clausen henviser til de oplysninger, Version2 torsdag har afdækket om, at den statslige it-varslingstjeneste Govcert inden længe vil sætte særlige spionbokse op i alle ministerier, der skal overvåge og logge al datatrafik til og fra ministeriet. Boksen gemmer dataene i seks døgn, og Govcert erkender, at der vil være personfølsomme oplysninger iblandt de data, som bliver analyseret.

Derfor har Per Clausen nu bedt justitsminister Lars Barfoed om at besvare følgende spørgsmål:

*Mener ministeren, at det er rimeligt, at den statslige it-varslingstjeneste Govcert fremover vil indsamle og gemme al datatrafik til ministerierne i 6 døgn, selvom det betyder, at også personfølsomme oplysninger registreres? *

Govcert har selv i en såkaldt privatlivsimplikationsanalyse redegjort for, at det indgreb, som løsningen med spionboksene gør i ansattes og borgeres privatliv, står mål med udbyttet.

Per Clausen mener derimod, at der er et totalt misforhold i proportionerne mellem udbyttet og alvorlighedhen af indgrebet i borgernes privatliv.

»Hvis man på den måde registrerer alle mennesker, der henvender sig til ministerierne, har man jo i princippet et arkiv over, hvem der henvender sig om hvad ? og hvor ofte. Det kan godt være, at de selv har skrevet en rapport, der frikender dem selv, men nu må justitsministeren svare på, om han ud fra en politisk vurdering synes det er i orden,« siger Per Clausen.

I Dansk Industris brancheorganisation ITEK, mener chefkonsulent og privacy-ekspert Henning Mortensen dog ikke, at indgrebet er ude af proportioner:

»Jeg mener, at løsningen er så lidet indgribende, som noget kan være. Det, de kigger på, er jo først og fremmest trafikinformationerne, og hvis det er muligt, sletter de personoplysninger, inden dataene bliver analyseret. Og så er arbejdet ekstremt vigtigt for at undgå, at Danmark havner i samme situation som Estland for et par år siden,« siger Henning Mortensen med henvisning til, at Estland i 2007 blev udsat for et cyberangreb, der i flere dage lagde landet digitale infrastruktur ned.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Deleted User

»Hvis man på den måde registrerer alle mennesker, der henvender sig til ministerierne, har man jo i princippet et arkiv over, hvem der henvender sig om hvad – og hvor ofte. Det kan godt være, at de selv har skrevet en rapport, der frikender dem selv, men nu må justitsministeren svare på, om han ud fra en politisk vurdering synes det er i orden,« siger Per Clausen

Mon ikke at ministeriet allerede foretager denne registrering af hvem der har henvendt sig og hvornår. For hvordan skal de ellers kunne svare på aktindsigt?

  • 0
  • 0
#6 Peter Sommer

Der findes en langt bedre løsning på det! Lad være med at pisse russerne op og ned af ryggen efter man har revet mindesmærket ned over de 25 mill. liv de ofrede i kampen mod nazi tyskland!

Kort sagt diplomati!

Jeg er nærmest glad for at det lykkes rusland at "straffe" esterne er denne måde..! Var det ikke lykkedes at ramme deres IT, havde de nok grebet til andre midler!

Hvis man er i tvivl om hvad den sag betyder i rusland (og andre sovjetlande), kan man jo tage en tur til den røde plads den 9. maj...

Nå en smule af sporet...

Som andre har jeg svært ved at se, hvordan det skal dæmme op mod ddos angreb! For mig lugter det langt væk af en dårlig undskyldning overvågning - sansynligvis rettet mod de ansatte...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere