Sessionslogning, den omstridte internetovervågning af alle danskere, er nu lagt i graven, og en ændring af logningsbekendtgørelsen vil i løbet af få dage sørge for, at sessionslogning bliver fjernet fra den danske lov.
Men det sker ikke som en reaktion på, at EU-Domstolen i april dømte, at hele EU-direktivet om telelogning var ulovligt – nej, det er en konstatering af, at sessionslogning rent praktisk ikke var et godt værktøj.
Det fortalte justitsminister Karen Hækkerup på et samråd i Folketingets Retsudvalg mandag eftermiddag. Dermed bekræfter ministeren og ministeriet ret præcist den kritik, der har været af sessionslogning, siden det blev indført i 2007, nemlig at det rent teknisk var en dårlig løsning, som ville være meget svært for politiet at få nogen glæde af.
»Vi har tidligere sagt, og den tidligere regering har nok også sagt, at sessionslogning var et nødvendigt og brugbart redskab. Det var det også – i teorien. Problemet er bare, at den måde, det er pakket på, ikke virker. I virkelighedens verden betyder den måde, det er skruet sammen på, at vi ikke kan opklare det, vi ville,« sagde ministeren på samrådet.
Samtidigt lagde hun op til, at internetovervågning af danskerne kunne vende tilbage i en ny form, der var bedre at arbejde med for politi og efterretningstjenester.
»Det er måden, man har valgt at sessionslogge på, der ikke virker, og derfor har det været bedst at ophæve reglerne. Ikke fordi, det ikke er godt at have det, men fordi den nuværende løsning ikke virker. Jeg synes personligt, at logning er et rigtig godt redskab. Så sætter man et fingeraftryk, og så man kan gå ind og se, hvem der har rørt ved havd,« sagde Karen Hækkerup.
Karina Lorenzen, retsordfører for SF, ville høre, om der er eksempler på domme som følge af logningen, der sidste år var årsag til over 90 procent af de 3.500 milliarder registreringer om danskernes adfærd med telefon og internet.
Men det var der ikke, sagde Karen Hækkerup.
»Vi kan ikke pege på nogle domme,« sagde hun.
Dansk Folkeparti var i 2012 i første omgang med i et flertal uden om regeringen, som ville have fjernet sessionslogning, men sprang i målet, da partiet blev overbevist af justitsministeriet om, at det var et vigtigt redskab til politiets arbejde.
Nu var Dansk Folkeparti derfor forundret over, at den socialdemokratiske justitsminister kaldte sessionslogning for et redskab, der ikke virkede.
»Det virker sjusket og uprofessionelt, at man afskaffer det uden en evaluering. Man har tidligere sagt, at man regnede med at bruge sessionslogning mere og mere,« sagde partiets retsordfører Martin Henriksen og hev et par citater fra den tidligere justitsminister Morten Bødskov frem.
Det måtte Karen Hækkerup på det nærmeste undskylde for.
»Jeg er ked af, hvis det virker sjusket. Jeg havde også selv den opfattelse, at det var et godt redskab. Jeg kan nu bare konstatere, at det ikke virker. Man kan prøve at lave det på en anden måde, men som det er i dag, virker det ikke,« sagde hun til samrådet.
De samlede danske regler for telelogning, altså også logning af telefonopkald, sms’er og nærmeste mobilmast, skal revideres til efteråret. Her kan eventuelle nye måder at indføre sessionslogning på også blive diskuteret.
Reglerne om sessionslogning, der er en særlig dansk opfindelse i EU, blev fastlagt i 2006 og trådte i kraft i september 2007. Hele vejen har teleselskaber og teknikere strittet imod konceptet, blandt andet med henvisning til, at den omfattende logning – der har kostet teleindustrien mange millioner at indføre – slet ikke ville stå mål med resultatet.
En planlagt revision af reglerne blev af både VK-regeringen og af S-SF-R-regeringen udskudt gang på gang, men truslen om et alternativ flertal uden om regeringen fik i 2012 Justitsministeriet til at forfatte en rapport, hvor politiet og PET svarede, at brugen af sesssionslogning var meget begrænset.
Siden kom det også frem, at der i de første fem år med sessionslogning var tekniske problemer hos politiet, som slet ikke kunne læse de data, som teleselskaberne var pålagt at gemme i billion-tal.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
