Justitsminister: Rigspolitiets håndtering af teledata har været særdeles utilfredsstillende

Illustration: Kim Matthäi Leland
Rigspolitichefen, rigsadvokaten og Justitsministeriets departement har afleveret redegørelser i teledata-sagen til justitsministeren.

Myndighedernes redegørelse om teledatasagen viser, at Rigspolitiets håndtering af teledata har været særdeles utilfredsstillende.

Det konstaterer Justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.

Redegørelserne viser, at der i en årrække har været fejl i Rigspolitiets konvertering af teledata. Rigspolitiet har ikke haft en tilstrækkelig kvalitetskontrol, og der har ikke været tilstrækkelig dokumentation af og opfølgning på fejl, lyder det i pressemeddelelsen.

Læs også: Få overblikket i Rigspolitiets teleskandale

Endelig har det ledelsesmæssige fokus på Rigspolitiets Telecenters virksomhed igennem flere år været utilstrækkeligt. Samlet set har disse forhold betydet, at der over en årrække har været fejl i og risici ved brug af teledata, der anvendes i straffesager, som ikke har været kendt blandt efterforskere, anklagere, forsvarere og dommere.

Det har været anført, at Justitsministeriets departement har 'holdt sagen hemmelig,' står der i pressemeddelelsen.

Det fremgår af Rigspolitiet og Rigsadvokatens redegørelse, at de første orienteringer af Justitsministeriet fra Rigspolitiets side ikke var fyldestgørende eller entydige, da der bl.a. ikke var overblik over problemets omfang og de mulige konsekvenser. Det fremgår også, at det er et forløb, som Rigspolitiet oprigtigt beklager.

»Som Rigspolitiet også selv beklager, har de første orienteringer af departementet ikke været fyldestgørende og entydige og derfor ikke klargjort sagens alvor. Jeg har ingen grund til at tro, at man i departementet har haft et ønske om at hemmeligholde noget. Og jeg tror også, det er vigtigt at huske, at man ikke kan vurdere forløbet i departementet i forbindelse med Rigspolitiets første orienteringer ud fra det, vi i dag ved om sagens rette omfang og karakter,« udtaler Nick Hækkerup i pressemeddelelsen, som fortsætter:

»Jeg finder det dog samtidig beklageligt, at departementet ikke på et tidligere tidspunkt udviste større initiativ i forhold til at sikre tilstrækkelig fremdrift i myndighedernes afklaring af sagen. Det forløb forventer jeg, at departementet lærer af.«

Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt udskrivelsen af valg til Folketinget den 7. maj 2019 havde betydning for myndighedernes håndtering af teledata-sagen.

Det fremgår af departementets redegørelse, at departementet på et møde med Rigspolitiet den 26. april 2019 tilkendegav, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten kunne fortsætte arbejdet med sagen uafhængigt af en eventuel valgudskrivelse. Det fremgår endvidere af Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse, at der er enighed mellem Rigspolitiet og Rigsadvokaten om, at valgkampen var uden betydning for orienteringen af forsvarerne og domstolene.

Departementets redegørelse viser, at departementet udviste tilbageholdenhed i forhold til den politiske og mediemæssige håndtering, efter at departementet den 4. juni 2019 blev orienteret af Rigspolitiet om status i sagen.

Justitsministeren holder pressemøde om myndighedernes redegørelser i teledatasagen i dag kl. 9.30.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (27)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Lysemose

Det er en fejl i et IT-system så det er ingens skyld?

Jeg undrer mig over at staten stiller så voldsomme lovkrav om dokumenteret test & validering af IT-systemer til f.eks. medicinproducenter, mens der slet ingen krav til eller ansvar er for det offentlige selv?

Telecentret modtog således eksempelvis i både februar, maj, august og september 2018 henvendelser fra rekvirenter, der konstaterede manglende historiske teleoplysninger i konverterede datasæt, hvilket blev håndteret i de konkrete tilfælde, men uden at det gav anledning til en mere systematisk gennemgang af data, konstaterer redegørelsen.

Blandt andet fortalte Østjyllands Politi allerede i februar 2018, at der var såkaldte konverteringsfejl i teledata. En fejl, som Østjyllands Politi sendte videre til Rigspolitiets Telecenter, der tilsyneladende ikke reagedere.

Redegørelsen konstaterer også, at Østjyllands Politi fandt 30 forskellige fejltyper i teledata, som alle blev sendt videre.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/rigspolitiet-overhoerte-talrige-advars...

  • 13
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Har netop set pressemødet. Den sag stinker. Endnu en kæmpeskandale, som tidsmæssigt strækker sig over både blårøde og blå regeringers hærgen. Og resultatet er som så mange gange før, at flertallet på Borgen ingen interesse har i at afdække forløbet og drage nogen til ansvar.

Hækkerups bortforklaringer for ikke at fyre nogen er pinlige at høre på, utroværdige, og endnu mere undergravende for tilliden til både politiet og de folkevalgte - på trods at det påståede ønske om det modsatte.

Læs f.eks. dette:
https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-10-04-medarbejdere-i-rigspolitiet-bl...

Hvordan kan ledelsen give en medarbejder ordrer om at lyve om sagen - og alligevel mener Hækkerup ikke, at der er grund til at fyre nogen, og hævder, at Jeg har ingen grund til at tro, at man i departementet har haft et ønske om at hemmeligholde noget. "?

Mennesker kan potentielt sidde uskyldigt fængslet, og retssystemet og retsbevidstheden ligger i ruiner, så I mine øjne burde de pågældende ikke bare fyres, men retsforfølges.

Hækkerup mener også - selv om det er menneskers liv og skæbner, og tilliden til retsstaten, der er på spil - at det var i orden, at justitsministeriet "stallede" orienteringen, da der var udskrevet valg, da ministeriet derefter blot er et forretningsministerium. Latterligt argument for at lade forkerte retssager fortsætte.

Hvis ingen af vore store partier gider håndhæve og beskytte retsstaten og retssikkerheden, kan vi så overhovedet stole på dem i nogen som helst sammenhænge? Hvad kan de mere finde på?

Jeg går ud fra, at Hækkerup har sit bagland bag sig, og deres valgløfter gik på at genopbygge tilliden - alligevel er det nu lykkedes på et splitsekund at undergrave tilliden til politikerne. Dette sagt på trods af, at jeg selv hører til på venstrefløjen. Det er pinligt at se på. ​

  • 13
  • 0
Mogens Lysemose

Hvordan kan ledelsen give en medarbejder ordrer om at lyve om sagen - og alligevel mener Hækkerup ikke, at der er grund til at fyre nogen,


Man kan ikke fyre den leder fordi vedkommende blev "forflyttet" og selv sagde op.

Jeg har ingen grund til at tro, at man i departementet har haft et ønske om at hemmeligholde noget.

Fordi sagen er blevet bagatelliseret af rigspolitiet da de orienterede departementet.

I mine øjne burde de pågældende ikke bare fyres, men retsforfølges.

Enig.

Det er pinligt at se på.

Enig.

  • 9
  • 0
Christian Nobel

... er der ingen, absolut ingen, der beskæftiger sig med det absolut mest misforståede forhold, nemlig ideen om at man kan sætte lighedstegn mellem en person og en telefon.

Det har været debatteret mange gange, hvorfor dette er en misforståelse, og hvordan denne antagelse kan bruges forkert, fejltolkes, eller decideret misbruges.

Og hvorfor i alverden taler man om at man i 100 dage har vidst det ene eller det andet, når problemet har eksisteret i årevis?

I sagen om dyrlægen Mette Hansen fremgik det tydeligt, at man ikke ikke kan benytte teledata som bevis - så hvorfor har man ikke taget hensyn til dette i de 6 år der er gået?

https://www.information.dk/moti/2015/08/vidste-uskyldig

Det er skammeligt at man lystigt i 6 år fortsætter med at lave forkerte antagelser, og benytte dem i retssager.

Det er en skandale, der på ingen måde skal tørres af på snik-snak om IT systemer, da det er hele grundpræmissen der er 200% forkert!

  • 8
  • 3
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Mogens Lysemose.

Man kan ikke fyre den leder fordi vedkommende blev "forflyttet" og selv sagde op.


Er det John Vestergaard, du tænker på? Som jeg har forstået det, er han bare blevet "forflyttet". Og under alle omstændigheder kunne man vel godt retsforfølge for at opfordre til at lyve (hvis det altså er ham)?

  • 6
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Du har helt ret, Christian Nobel. Men jeg tænker da, at det netop er det, sagen handler om? At "nogen" i så mange år har ignoreret de fakta, du anfører?

Men det er rigtigt, at det i medierne og hos politikerne kunne lyde som om, man ikke sætter spørgsmålstegn ved selve anvendelsen af disse data, og den ulovlige indsamling. Det er mere måden, de er anvendt på... og det er pinligt.

  • 2
  • 2
Uffe Kousgaard

Jeg er sikker på, at samtlige forsvarsadvokater påpeger, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem personen og mobilens placering. Ikke mindst, hvis der er noget som helst som peger på dette i den konkrete sag.

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg har ingen grund til at tro, at man i departementet har haft et ønske om at hemmeligholde noget. "?


Jeg må lige opfordre mig selv til at huske at lytte med lup her - for som sagen er fremstillet, er det jo ikke i departementet, man har opfordret til at lyve (så vidt vi ved).... Så måske har Hækkerup ret her.... hele redegørelsen virker bare ikke troværdig, så det er ret svært at tro på, at vi har fået alt at vide.

  • 1
  • 0
Gert Madsen

Jeg er sikker på, at samtlige forsvarsadvokater påpeger, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem personen og mobilens placering. Ikke mindst, hvis der er noget som helst som peger på dette i den konkrete sag.


Jeg har noteret at en række forsvarsadvokater har udtalt at det er så ærgerligt at der er fejl i disse mastedata. Jeg har ikke hørt nogen sige at fejlen er, at de bliver brugt i retssagerne.
Det tyder på, at begge sider finder brugen af mastedata belejlig.

  • 5
  • 0
Christian Nobel

Jeg er sikker på, at samtlige forsvarsadvokater påpeger, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem personen og mobilens placering. Ikke mindst, hvis der er noget som helst som peger på dette i den konkrete sag.

Nu skal du ikke glemme at tænke på at forsvarsadvokaterne ikke må lave bevisindsamling, og de må kun se i de fremskaffede beviser på anklagemyndighedens præmisser - jævnfør skueprocessen mod Gottfrid Warg.

Og mange advokater er så blottede for teknisk forståelse, at de f.eks. ikke selv kan skifte et punkteret hjul, så at skulle forstå betydningen af teledata er det samme som at bede dem om at konstruere en rumraket (som jo nu ikke må sendes fra dansk territorium mere!).

Men udover det, så undrer det mig stærkt at sund fornuft åbenbart fuldstændig deponeres ved indgangen til retssalen, og man ikke forholder sig til den viden man har, nemlig at næsten alle kender til det fænomen at en telefon kan være fejlplaceret.

Det er et fænomen der er kendt fra langt før Mette Hansen sagen, faktisk siden indførelsen af GSM systemet.

For hvor mange har ikke oplevet det meget håndfaste bevis ved i et kystområde pludselig at befinde sig i et andet land, eller på en anden ø - men det samme kan sagtens ske i mindre skala og sker dagligt, så vi taler om en mast måske fem km væk i stedet for en km væk.

Dvs. at i 27 år har det faktisk været sådan at en mobiltelefon rent mastemæssigt kan være et andet sted end rent fysisk

DET ER ÅRHUNDREDETS STØRSTE RETSPOLITISKE SKANDALE!
og i den grad med til fuldstændig at underminere tilliden til vores retssystem.

  • 8
  • 3
Mogens Lysemose

Her er berlingskes oprindelige artikel:

Ifølge redegørelsen fik en whistleblower, som har henvendt sig til ministeriet, efter skandalen blev offentligt kendt, direkte »ordre om at dække over situationens alvor og om at nødvendigt at lyve overfor Justitsministeriet, der var begyndt at tage en mere aktiv interesse i telecentret
(...)
På et møde i Justitsministeriet den 10. september 2019 har den pågældende uddybet sine anklager. Her forklarede personen, at det på et morgenmøde blev oplyst, »at Rigspolitiet havde skrevet til departementet, at man lavede nogle manuelle kontroller, og at man ikke gjorde dette, men at man skulle oplyse, at man gjorde dette, hvis man blev spurgt«.
(...)
Den pågældende whistleblower forklarede også på mødet i Justitsministeriet, »at være blevet fortalt af kollegaer, at man i årevis havde kendt til fejl ved konverteringen af teleoplysninger fra rådata til konverterede data,« hvilket politikredsene på en eller anden måde skulle have fået melding om.
(...)
han har videregivet »en del it-fagligt relevante oplysninger i en mail til flere overordnede i Rigspolitiet, og at det vil være i samfundets interesse, at man undersøger, hvor der generelt foregår it-mæssigt, gerne med hjælp fra eksterne konsulenter.«

Den tidligere medarbejder har også anført, at telesagen »efter den pågældendes opfattelse er et symptom på et mere alvorligt problem med bredere implikationer og måske også endnu mere alvorlige konsekvenser.«

https://www.berlingske.dk/samfund/politichef-bad-ansatte-lyve-i-telesag-...

Det er besynderligt at politiet i starten oplyste at forflytningen af telechefen ikke havde noget at gøre med teledata-sagen.

  • 7
  • 0
Louise Klint

Jeg er meget enig med Christian Nobel – man kan ikke bruge teledata som bevis.
Det burde ikke anvendes i retssystemet, der er al for stor usikkerhed omkring disse data. Hvilket også er åbenbaret, i mange varianter, via denne sag. Vi har talt om det nogle gange her.

Jeg ved det ikke, men jeg tror, at teledata simpelthen er
et alt for effektivt værktøj til, at politiet vil lade sig det løbe af hænde.

Forstået på den måde, at
teledata skaber resultater:
En højere opklaringsrate og et lavere ressourceforbrug
(mandskabstimer til efterforskning).

Dvs. politiet kan præstere bedre resultater.
I form af en højere succesrate i opklaring af sager.
Ligesom det kræver færre ressourcer/medarbejdertimer at have adgang til at høste data, end ved ”gammeldags”, lavpraktisk efterforskning.
(Der kan være som at lede efter en nål i en høstak. Ganske omfattende og dyrt. Og ofte uden resultat).
Sagerne kan dermed blive ”opklaret” og afgjort = afsluttet hurtigere.
(Hvilket muligvis også tilfredsstiller retssystemet? Det er jeg i tvivl om).

Det vil jeg tro. Det er derfor, man kæmper med næb og kløer for at fastholde anvendelsen af teledata.

Så kan vi andre stå på den anden side og sige/råbe:
”Hvad med retssikkerheden?!”
”Uskyldige kan blive dømt.”
”Teledata er ikke et bevis” og
”Man kan da på ingen måde (!) sætte lighedstegn mellem en person og hans/hendes telefon. (Det siger sig selv)”.

Situationen er dybt godnat.
Hvad skal vi gøre?

  • 7
  • 0
Mogens Ritsholm
  • men uden at nævne det.

Da logningsbekendtgørelsen blev lavet helt tilbage i 2006 var dataadgang fra en mobil en tjeneste, som man koblede sig op til med en minutafgift og en volumenafgift.

Det man skulle logge var første og sidste mast. Og sådan var det også efter logningsdirektivet, der også blev udstedt i 2006.

Man skal huske, at 3G lige var introduceret dengang.

Vi havde lidt problemer med kravet om sidste mast, da denne slet ikke blev registreret i nettet dengang. Så kan man jo heller ikke gemme den. Det var i øvrigt derfor, at direktivet netop ikke krævede sidste mast gemt.

Men data over mobil udviklede sig hurtigt til en always on adgang via HSPA og HSPDA, som man også kaldte 3,5G.

Det tog logningsbekendtgørelsen som sagt ikke højde for. Der var ikke længere nogen første og sidste mast for dataadgangen, og der var ikke krav om anden logning ved always on adgangen.

Uagtet dette var der et teleselskab, der loggede det. Rigspolitiet gik så til de andre mobilselskaber og bad dem også at logge.

I deloittes rapport kalder de det signaleringsdata, og de siger klart, at det ikke er underkastet logningsbekendtgørelsen, som jo ikke er ændret siden 2006 bortset fra ophævelsen af sessionslogning.

Dermed siger de i virkeligheden, at disse signaleringsdata er gemt ulovligt. For det er jo logningsbekendtgørelsen der indeholder hjemlen til at gemme personhenførbare i 1 år.

Hvor er så hjemlen til at gemme disse sinaleringsdata? Og hvor længe kan de gemmes?

Det findes ikke, og derfor skal de slettes omgående.

Dert var sådan set det, som datatilsynets tidligere afgørelse gik ud på - dog uden at de nævnte, at det i årevis havde været ulovligt. TDC meddelte herefter, at de standsede logningen, men de andre fortsatte. Rigspolitiet sagde til omverdenen, at TDC havde standset logningen på grund af uklarhed i reglerne.

Der var ingen uklarhed. Det var klokkeklart ulovligt og det Deloittes rapport nu uden at nævne det eksplicit.

Er det ikke en ligegyldig detalje, kan man sige.

Men nej. Det er sandsynligvis disse data, som der har været problemer med. De udgør en stor mængde, langt mere end logposter for telefoni og SMS. De er ikke undersøgt i forbindelse med andre typer logning, der er omfattet af reglerne. Og der er ikke en branche standard for denne type logning.

Så skal det jo galt. Det er skanalens egentlige rod.

Men justitsministeren vil tilsyneladende fortsætte ulovligheden hos teleselskaberne, selv om det strider med datatilsynets afgørelse.

Så er det helt sikkert, at det igen går galt

  • 7
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Nu er politiet så i gang med at undersøge denne sag, som også har udviklet sig til en kæmpe skandale:
https://www.dr.dk/nyheder/penge/derfor-blev-bagmandspolitiets-chef-frita...

Hvorfor er jeg ikke helt tryg ved det?

Det er godt nok sørgeligt, at man begynder at tænke sådan om vores politi. Der er mange gode, menige betjente, som i tilspidsede situationer sætter livet på spil for os - men tele-skandalen kaster en skygge over dem alle, og stiller spørgsmålstegn ved politets troværdighed i det hele taget. Hvor er det trist og bekymrende - og synd for alle de gode, hæderlige betjente.

  • 1
  • 0
Hans Nielsen

Pyha - Dræb via drone, på bagrund af maste data.
Godt de skal for en dommer først i Danmark

Det er da godt vi ikke udfører bombeangreb i Danmark på baggrund af telefata.

Men har vi ikke medvirket til det i udlandet ?

Det bliver så også meget være, når man tænker på at disse greb er udført af civile, som ikke er underlagt krigenslove.
Det kan jo retfærdiggøre, gengældsangreb på civile mål, som familjer eller ansatte i den organisation som udfører angrebene.

  • 2
  • 1
Mogens Ritsholm

Slog lige efter i mit materiale og må korrigere min tidligere beskrivelse af lolgningskrav for data via mobil:

Den danske logniongsbekendtgørelse kræver faktisk slet ikke logning af celler ved brug af data via mobil. Så det finder I ikke.

Derimod krævede direktivet logning af første celle ved brug af data. Og danske regler siger generelt at man skal have første og sidste celle.

Da vi dengang også skulle overholde direktivet, tolkede vi det således, at vi ved adgang til data skulle logge første og sidste celle i adgangen til internet.

Og det var også helt sikkert det svar, vi til sidst havde fået, hvis vi havde spurgt i Justitsministeriet. Men der var der ikke længere nogen til at varetage området og derfor uendelige svartider. De forsvandt i alle retninger med politireformen.

  • 4
  • 0
Carsten Jensen

Nu har vi netop set at en tillidsmand er blevet idømt 30 dages betinget fængsel, for at forfalske beviser ved at strege navn og dato ud på et læssedokument hvor en trailer faldt af toget.
Når en politimand/ afdeling så utilsigtet forfalsker beviser, er det alvorligt. Når selvsame politimand /afdeling så gentager forfalskningerne flere gange, så må der vel være rtale om en bevidst kriminel handling, en bevidst kriminel handling udført af særligt betroet personale. At sådan noget ikke får aldeles alvorlige konsekvenser er for mig et tegn på at vi lever i retssikkerhedsmæssig / juridisk en bananrepublik af værste karart.

  • 4
  • 0
Mogens Ritsholm

Endnu en korrektion efter lidt mere læsning af Deloittes rapport:

Det som er logning uden for logningsreglerne (master ved brug af data) kalder de ikke signaleringsdata ( det er alene meget temporær lagring af signaleringsinformation) men "historiske masteoplysninger".

Det er uden for logningsbekendtgørelsen, der alene kræver første og sidste mast registreret ved kommunikation( telefoni, sms og dataadgang jf. tidligere indlæg).

Men politiet kunne i min tid godt bede om alene at få celleoplysningerne i registrerede teleoplysninger fra første og sidste celle. Og det valgte de i nogle tilfælde.

Siden er der så uden for reglerne opstået en logning af celler for dataadgang. Det blev reduceret, da sessionslogning blev ophævet, men fortsatte desuagtet i et betydeligt omfang.

Det interessante er så at størstedelen af nogle fejl åbenbart er knyttet til disse ulovlige logninger. 858 ud af 1131 rækketab (side 47 i rapporten).

  • 2
  • 0
Mogens Ritsholm

Prøv at læse hans svar til retsudvalget:

https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/reu/spm/182/svar/1271081/1557555/...

Som sagt drejer teleskandalen sig om logning af master ved dataadgang, der er logget ulovligt og med forskellige metoder hos teleselskaberne, da der jo ikke er regler for det.

Det viser Søren Pinds svar allerede i 2015 med al tydelighed.

Faktisk beviser svaret også, at Rigspolitiet og ministeriet vidste, at logningen var ulovlig. Det havde de bare ikke noget imod, da politiet stadig kan anvende ulovligt indsamlede oplysninger efter udlevering ved edition.

Men havde de ikke som regeludstedere et ansvar for at påpege ulovligheden alligevel?

Det mente de åbenbart ikke, og det skjules stadig..

Beviset beror på, at man ifølge svaret blot accepterer, at Telia gennem længere tid standser logning af celler for mobil dataadgang.

Men reglerne på området er således, at man enten skal logge efter logningsbekendtgørelsens regler eller også må man ikke logge.

Der findes ikke områder, hvor man som teleudbyder frivilligt kan logge personhenførbare oplysninger

Med dagens viden er svaret fra Søren Pind rystende, og teleskandalen er tydeligvist ikke tilstrækkeligt belyst med de rapporter, som justitsministeren nu har fremlagt.

  • 1
  • 0
Knud Larsen

https://optimalpub.dk/artikler.html
Tendens:
Udviklingen synes at hænge sammen med den stadig mere agressive måde juristerne fordrejer, tolker og presser opfattelser igennem på.
Man holder sig ikke tilbage fra at lovgive i strid med EU retten. (Kun i de tilfælde hvor det er 'klart ulovligt', afholder man sig fra at lovgive i strid med EU retten. Og det er endda sådan at forstå, at det ikke er EU loven man henholder sig til men kun til EU domstolsafgørelser. (Man kan henvise til den gamle joke: "Hvis det ikke er absolut forbudt - kan man godt slippe fra det!")

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere