Justitsminister forsvarer politiets it: Vagtsystemet er OK - men er betjentes syndebuk

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Politiets udskældte vagtplanlægningssystem Polvagt fungerer efter hensigten - betjentene skal bare lære at bruge det, siger justitsminister Morten Bødskov.

Det er ikke it-systemet, den er gal med - det er brugerne.

Så kort kan konklusionen formuleres i det svar, som justitsminister Morten Bødskov (S) har givet Folketingets Retsudvalg om politiets it-system til vagtplanlægning kaldet Polvagt.

Københavns Politiforbund, der organiserer de storkøbenhavnske betjente, har tidligere anklaget Polvagt for at være 'den største trussel mod arbejdsmiljøet' nogensinde. Og det blev ikke bedre af, at problemerne med Polvagt tårnede sig op, umiddelbart efter, at et andet skandalesystem i politiet, sagsbehandlingssystmet Polsag, måtte skrottes.

Læs også: Ny it-skandale hos politiet: Elendigt vagtsystem skaber kaos og frustration

Justitsministerens svar kommer, efter Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup stillede spørgsmålet ”Vil ministeren oplyse, hvilke bestræbelser der pt. gøres for at få POLVAGT-systemet til at blive en fordel for politiet i det daglige arbejde og ikke en belastning?”

Morten Bødskov svarer blandt andet, at politiet er i fuld gang med en ny organisering af vagtplanlægningen, der skal effektivisere ressourceanvendelsen, og at denne spareøvelse falder sammen med implemnenteringen af Polvagt-systemet.

»Implementeringsudfordringer, der i højere grad er relateret til vaner og traditioner i politiet end til tekniske problemstillinger, kommer således ind i mellem til udtryk i form af kritik af Polvagt som it-system,« skriver ministeren således i sit svar og henviser til, at mange bruger ordet Polvagt som synonym for den nye tilgang til tjenesteplanlægningen.

Læs også: Endnu en 'Amanda' i politiet: Københavnske betjente giver vagtsystem ultimatum

Det betyder dog ikke, at Polvagt i sig selv er fejlfrit. Morten Bødskov henviser til en brugerundersøgelse fra sommeren 2012, der konkluderer, at selvom systemer kan bruges, er det ikke fejlfrit:

» Undersøgelsen viste, at Polvagt som teknisk system grundlæggende fungerer efter hensigten, men at der er plads til forbedringer, som kan lette anvendelsen af systemet. Undersøgelsen viste også, at selv om det opfattes som en fordel, at Polvagt sikrer, at reglerne i arbejdstidsaftalen og arbejdsmiljøloven bliver overholdt, så opleves visse af reglerne som begrænsende for den enkelte medarbejders mulighed for indflydelse på tjenesteplanlægningen,« skriver ministeren i svaret.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Heisterberg

.... altså det svar Justitsministeren afgiver.

MEN man skal altså ikke være ret begavet for at forstå, at netop vagtplanlægning er yderst sensitivt område - få ting kommer vel tættere på den enkeltes personlige opfattelse af sit arbejde.

Derfor er den primære fejl stadig begået af Politiets IT organisation, som ikke har udvist rettidig omhu dels ved at forstå sensitiviteten for systemet, dels ved at gennemføre en passende pilot implementering, dels - og især - ved ikke at agere på reaktioner fra den første udruldning.

Tydeligvis har man lavet en plan og krænget den ned over hovedet på brugerne. Når så brugerne har "brokket sig", så har reaktionen været standard: "de er dumme, vi fortsætter bare". Den professionelle reaktion havde været: "hov, gad vist om der er noget v har overset ......".

Muligvis 1 point for teknisk udførelse, men ihvertfald 0 point for kunstnerisk udførelse. samlet karakter: DUMPET.

  • 2
  • 1
Thomas Vestergaard

Derfor er den primære fejl stadig begået af Politiets IT organisation, [...]

Det er jeg ikke sikker på er rigtigt.

[...] politiet er i fuld gang med en ny organisering af vagtplanlægningen, der skal effektivisere ressourceanvendelsen, og at denne spareøvelse falder sammen med implemnenteringen [sic] af Polvagt-systemet.

Forhåbenligt er det ikke Politiets IT organisation, der driver den nye organisering af vagtplanlægningen.

Hvis der er noget, man kan klandrer IT-folkene for ikke at have råbt vagt i gevær over, så må det være følgende.

Polvagt sikrer, at reglerne i arbejdstidsaftalen og arbejdsmiljøloven bliver overholdt, så opleves visse af reglerne som begrænsende for den enkelte medarbejders mulighed for indflydelse på tjenesteplanlægningen,

  • 1
  • 0
Jørgen Halland

Sidste år kom det frem ifbm. revision af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at styrelsen havde fundet det nødvendigt at indføre en "bagvej" for politiet til visse af styrelsens systemet, idet en stor del af politiet ikke evnede at betjene sig af NemLog-in. It-kompetencerne i politiet generelt kan herefter vanskeligt undervurderes.

  • 1
  • 0
Jan Heisterberg

@Thomas Vestergaard Udruldning (implementering) af it-systemer sker normalt i et samarbejde mellem brugerorganisationen og it-organisationen. It-organisationen bør være den "mest vidende part" når det gælder udruldning af it-systemer. Hvis vi ser bort fra situationer, hvor brgerorganisationen nægter at følge anbefalingerne, så har it-organisationen et stort ansvar for hensigtsmæssig rådgivning.

Hvis, som den næste kommentar fra Jørgen Halland antyder, der er et generelt it-kompetance problem hos Politiet, så burde det netop IKKE komme bag på Politiets it-afdeling, og de burde indrette udruldningsplanerne derefter.

Men selvfølgelig, brugerorganisationen kan have sagt "nej" til gode, rimelige forslag. Det kan jeg ikke bedømme objektivt udefra.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere