Justitsminister: EU-dom mod logning sætter ikke stopper for sessionslogning

2. marts 2017 kl. 16:229
Justitsminister: EU-dom mod logning sætter ikke stopper for sessionslogning
Illustration: Rasmus Flindt Pedersen.
Den kontroversielle sessionslogning er ikke taget af regeringens to-do-liste. Overvågning af internetbrug er lovlig under EU-retten, hvis det målrettes, mener Søren Pape Poulsen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

På trods af, at en dom fra EU-retten underkender dansk telelogning, er justitsminister Søren Pape Poulsen ikke på vej til at aflyse planerne om at indføre sessionslogning, som handler om at overvåge nettrafik, herunder ip-adresser.

Forslaget om sessionslogning er flere gange blevet udskudt – og i dag valgte Pape da også at skyde sessionslogning til hjørne indtil næste folketingssamling, hvor logningsreglerne skal revideres for at følge EU-domstolen.

Dommen, der faldt kort før jul, kalder udifferentieret masseovervågning ulovlig – men det udelukker ikke kategorisk sessionsloging, der altså går ud på at overvåge danskeres nettrafik.

»Dommen er ikke til hinder for, at vi kan indfører internetlogning, så længe det er målrettet. Det lovforslag forventer vi at kunne fremsætte i næste samling,« sagde Søren Pape Poulsen i dag på et samråd i Folketinget.

Målrettet er udefineret

Hos Dansk Folkeparti var retsordfører Peter Kofoed Poulsen tilfreds med ministerens beslutning om ikke at suspendere de eksisterende telelogningsregler, før ministeriet kan fremlægge en erstatningslov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Lisbeth Bech Poulsen (SF red.) kalder det nøl. I så fald vil jeg rose ministeren for nøl,« sagde Peter Kofoed Poulsen ved samrådet.

Til gengæld ville ordføren gerne vide mere om, hvad målrettet egentlig vil sige.

»Det rejser mange spørgsmål. Hvornår er man kriminel nok til at blive logget, og hvad vil det medføre af bureaukrati for telebranchen,« spurgte han ministeren, der dog var sparsom med detaljer.

»Jeg kan kun bekræfte, at det bliver en udfordring,« sagde Søren Pape Poulsen.

»Det er alt for tidligt at svare på, hvad der er definitionen af målrettet logning,« fastslog ministeren samtidig.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
3. marts 2017 kl. 11:07

Og så forstår de ikke at der er politikerlede...

7
3. marts 2017 kl. 10:40

I øvrigt er aflytning ikke sammenligneligt med målrettet logning. Det er snarere teleobservation, som er "aflytning uden lyd". dvs. alle teleoplysninger løbende uden indhold.

Teleobservation findes for mobil- og fastnettelefoni, og det bruges i et vist omfang. Men det findes ikke for internet.

For fastnet er det egentlig ikke rigtig teleobservation, da målet jo ikke bevæger sig. Så det bestilles som aflytning uden lyd.

Det kunne være en ide, da problemet med fuld aflytning af internetforbindelser er, at politiet ikke kan fordøje de store datamængder i indholdet.

Det er ikke kun i Danmark politiet har problemer med internetaflytninger. Det har de også i f.eks. USA

6
3. marts 2017 kl. 10:33

Det finder faktisk sted over 1000 gange årligt, hvis vi skal tro den statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden, som Rigsadvokaten udarbejder. Heri står, at aflytning af mobiltelefoner automatisk også omfatter datatrafikken fra dem.

Vi undersøgte det for år tilbage, hvor samme tal optrådte ved den årlige indberetning efter det tidligere logningsdirektiv.

Det viste sig, at man havde samlet alle forespørgsler om internet i tallet, der helt overvejende bestod af forespørgsler om IP-adresser, mens der som sagt var ganske få aflytninger og anmodninger om sessionslog (hvilket vi som teleudbydere selvfølgelig vidste).

Jeg mener, at aflytninger på internet senere er opgjort særskilt, og der er kun ganske få om året - ca. 20

5
3. marts 2017 kl. 09:34

Det er så simpelt at omgå sessionslogning. Ved brug af en krypteret VPN-forbindelse, så ligner det at du konstant snakker med et datacenter et sted i verden. Der findes fine VPN-udbydere, der har danske servere, hvis man foretrækker at "blive i landet". Tor er også en fin mulighed.

Så længe overvågningen hos teleselskaberne ophører, så kan jeg godt leve med at min session på nettet bliver logget. De skal være mere end velkommen til at trævle krypteret trafik igennem mellem mig og et datacenter i Sverige.

Om overvågningen hos teleselskaberne stopper kan jeg dog ikke svare på. EU har afsagt dom i sagen. Så kan man vel også forvente sanktioner eller straffe, hvis dommen ikke bliver efterlevet? Det er da sådan et retssamfund fungerer.

4
Journalistisk redaktør/Editor -
3. marts 2017 kl. 06:31
Journalistisk redaktør/Editor

Det hedder internetaflytning, og bruges kun cirka 20 gange om året.

Det finder faktisk sted over 1000 gange årligt, hvis vi skal tro den statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden, som Rigsadvokaten udarbejder. Heri står, at aflytning af mobiltelefoner automatisk også omfatter datatrafikken fra dem. Jeg har svært ved at tro, at det er sandt, men har på den anden side heller ikke kunnet bevise, at det er forkert. Hvad andre har mere viden end mig, så sig endleig til.

3
2. marts 2017 kl. 20:56

... vil der ikke være den store forskel mellem metadata i form af internetforbindelsesoplysninger (det nye ord for sessionslogning) og den fulde datastrøm.

@ Jesper Lund, Hvis man prøver at køre f.eks. Wireshark (et analyseprogram for netværkstrafik) på et typisk scenario for en persons internettrafik, så vil man konstatere, at der er en meget væsentlig forskel i detaljeringsgraden mellem 'internetforbindelsesoplysninger' og den fulde datastrøm. (Og bemærk venligst, at Wireshark er et 'råt' analyseprogram nærmest uden fortolkere, dekodere. m.v.) Justitsministeriets/Rigspolitiets svar, som du henviser til, er helt til grin og demonstrerer (en hvert fald på daværende tidspunkt) nærmest total mangel på kapacitet på området. Om det skyldes uvidenhed eller decideret sjusk hos de to parter er ikke til at vide, men kønt er det sandt for dyden ikke ...

2
2. marts 2017 kl. 18:59

Det hedder internetaflytning, og bruges kun cirka 20 gange om året. Her prøver Justitsministeriet at forklare hvorfor:http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/reu/spm/330/svar/1308780/1612248.pdf

Helt præcist omfatter internetaflytning hele datastrømmen fra den aflyttede person, men i en verden hvor det meste internettrafik er end-to-end krypteret, vil der ikke være den store forskel mellem metadata i form af internetforbindelsesoplysninger (det nye ord for sessionslogning) og den fulde datastrøm. Udover at internetforbindelsesoplysninger måske er lidt mere struktureret.

1
2. marts 2017 kl. 17:18

Hvordan er det lige at politikere vedbliver med at fortælle os borgere at vi SKAL blive i EU, når de konstant selv nægter at følge EU regler/love og domme, når de konsekvent gør præcis hvad DE vil trods EU regler, altid leder med lyskastere efter de mikroskopiske huller/smutveje for at gøre hvad de vil ! Jeg syntes at Søren Pind var ekstremt alternativt begavet, men Pape er squ ikke det mindste bedre, hvad er det lige der gør at de ¤¤¤ kan stille sig op og reelt fortælle os borgere at DE VED ALT LANGT BEDRE END DEM DER STEMMER DEM IND I FOLKETINGET, primært fordi der ikke er noget reelt andet valg at tage ! Flertallet stemmer ud fra "vi ved hvad vi har ikke hvad vi får" håbløst !