Tre forskellige politiske initiativer lægger lige nu op til mere datadeling, mere automatisk sagsbehandling og mindre inddragelse og information af borgeren.
Tiltagene kan tilsammen give en mere effektiv offentlig administration, men med en langt dårligere retssikkerhed for borgerne, vurderer Birgitte Arent Eiriksson, der er advokat i tænketanken Justitia.
»Det er bekymrende. Alt i alt betyder det, at myndigheder kan dele mere og mere og kontrollere mere og mere uden lovhjemmel og uden at informere borgeren,« siger hun.
Tre tiltag om statens databrug
I oktober kom regeringens udkast til en Databeskyttelsesloven, som skal implementeres til maj sammen med EU’s persondataforordning.
Lovens paragraf 5 giver som noget helt nyt ministre øgede beføjelser til at blåstemple, at data om borgere bruges til andre formål, end det oprindeligt var indsamlet til.
Paragraffen er blevet mødt med kritik fra eksperter, og regeringspartiet Liberal Alliance tilkendegav mandag, at loven gik for vidt.
I denne måned kom så den politisk brede aftale ‘Digitaliseringsklar lovgivning', som lægger vægt på genbrug af data samt mere automatisk sagsbehandling.
Aftalen siger konkret, at denne datadeling ikke kun skal komme borgeren til gavn – den skal også give mere kontrol af borgere på et digitalt plan.
Og endelig peger Birgitte Arent Eiriksson på en varslet ændring af forvaltningsloven, hvor man vil se på ændringer i partsrettigheder, fordi de gør det vanskeligt at digitalisere.
»De gældende regler betyder, at man skal orientere en borger, om de oplysninger man har og give borgeren mulighed for at udtale sig, inden man afgør en sag – og det er ikke muligt med de robotafgørelser, der er lagt op til,« forklarer juristen.
Står uden for egen sag
Tilsammen kan de tre tiltag hånd i hånd med at bane vej for langt mere automatisk sagsbehandling med data indsamlet fra mange forskellige steder i det offentlige. Men det åbner altså også en dør for problemer for den enkeltes retssikkerhed, mener Birgitte Arent Eiriksson.
»Problemet er, at hvis der er en fejl i data et sted, så bliver fejlen spredt ud, og man får ikke mulighed for at få den rettet, fordi man ikke bliver informeret, når myndigheder deler og anvender data,« siger hun og fortsætter:
»Man står uden for sin egen sag, mens man får spyttet afgørelser i hovedet uden mulighed for at korrigere eller supplere.«
Det kan fx betyde, at oplysninger man har givet i en sag om forældremyndighed pludselig kan blive brugt i en kontrol-sammenhæng i en sag om boligtilskud. Selv om formålet med den nye anvendelse er helt uforeneligt med det oprindelige formål, forklarer Birgitte Arent Eiriksson.
»Man bliver nødt til at udtrykke sig ekstremt præcist og med forbehold, fordi man kan risikerer, at oplysninger bliver brugt negativt mod én i en anden sammenhæng. Det synes jeg er meget problematisk.«
Utrolig billigt
I Digitaliseringsaftalen har partierne indskrevet et krav om, at en minister skal vurdere konsekvenser for borgerne, når sagsbehandling automatiseres – herunder konsekvenser for retssikkerhed. Men det er dårligt gennemtænkt, mener Birgitte Arent Eiriksson.
»Der bliver ikke placeret ansvar for noget. Hvis en borger har en skæv sag, hvem har så ansvaret for, at den bliver fundet,« spørger hun retorisk.
»Der er vendinger om, at man skal have fokus på retssikkerheden. Men det er utrolig billigt, når man ikke konkretiserer det eller placerer ansvaret.«
Advokaten nævner som eksempel en sag, hvor en studerende blev ramt af en kræftsygdom. Først røg SU’en, fordi hun ikke kunne passe studiet, så røg kontanthjælpen, fordi kommunen ikke mente, hun stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Og til sidst røg lejligheden, fordi den kræftramte studerende stod uden indtjening.
»Den type sager tager aftalen om Digitaliseringsklar lovgivning ikke stilling til. Jeg frygter, at man forsøger at lægge ansvaret over på borgerne, men hvordan skal man sætte sig ind i de her omfattende regler, når man samtidig er syg af kræft. Det er helt umuligt.«
I Danmark har vi tillid
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) var tirsdag indkaldt til samråd af Alternativet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre. De fire partier er alle skeptiske over for de beføjelser, som loven introducerer.
En lignende konklusion er man tilsyneladende også kommet frem til i Liberal Alliance. Partiets retsordfører Christina Egelund udtalte mandag til Politiken:
»Jeg bryder mig ikke om, at Folketinget blindt skulle give denne bemyndigelse til ministeren og diverse myndigheder – slet ikke, når det potentielt kan være krænkende for borgernes retssikkerhed«.
Men det var justitsminister Søren Pape Poulsen på ingen måde enig i.
»Jeg har svært ved at forstå, hvor den store overvågning er i det her forslag. I Danmark har vi tillid til de offentlige myndigheder,« sagde justitsministeren samrådet i Retsudvalget tirsdag eftermiddag.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
