Jurister: Ny ombudsmand skal have indsigt i digital forvaltning

Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen er blevet indstillet som dommer i Højesteret. Derfor blev der afholdt møde i Retsudvalget den 22. august, hvor der blev drøftet proces i forbindelse med indstilling og valg af ny ombudsmand.

Det får to jurister, Hanne Marie Motzfeldt, som er jurist og lektor ved Center for Informations- og Innovationsret ved Københavns Universitet, og tænketanken Justitias vicedirektør, Birgitte Arent Eiriksson, til at appellere til retsudvalget.

I en henvendelse fra juristerne står der:

»Valg af ny ombudsmand er naturligvis altid af stor betydning. Det gælder ikke mindst nu, hvor den offentlige forvaltning er under voldsom forandring på grund af digitalisering og anvendelse af nye teknologier som f.eks. kunstig intelligens. Den forestående beslutning om, hvem der skal afløse Jørgen Steen Sørensen, vil derfor være af afgørende betydning for udviklingen af den fremtidige offentlige forvaltning og dermed også borgernes retssikkerhed og tillid til det offentlige. «

Det er juristernes opfattelse, at den offentlige forvaltning er under en meget omfattende forandring, der har karakter af en egentlig transformation. Digitalisering og ny teknologi ændrer alle forvaltningsområder, herunder arbejdsgange, organisering, kvalitetssikringsmekanismer og den måde, som forvaltningen møder borgerne på.

»Robotter og kunstig intelligens vil helt eller delvist overtage sagsbehandlernes opgaver. F.eks. indføres velfærdsteknologier som intelligente toiletter, vaskerobotter og digitale fysioterapeuter i plejesektoren. Kunstig intelligens er også på vej ind i sundhedsvæsenet og skal hjælpe med at stille diagnoser, lægge behandlingsplaner og meget andet. Der sker – kort sagt – en overgang fra offentligt ansatte mennesker (professioner) til digitale løsninger (produkter). «

Offentlige digitale produkter skal være forsvarlige og lovlige

Det fremhæves ofte, at de digitale produkter kan forbedre, effektivisere og billiggøre den offentlige service. Det er dog en forudsætning, at de digitale produkter er forsvarlige og lovlige, fastslår Hanne Marie Motzfeldt og Birgitte Arent Eiriksson.

»Fejl i f.eks. sagsbehandlingsløsninger, vaskerobotter eller diagnosticeringsteknologier kan få helt uoverskuelige konsekvenser for borgernes retssikkerhed, fysiske sikkerhed og sundhed. Der er endnu ingen, som med sikkerhed ved, hvordan der skabes stærke, afbalancerede rammer, der kan sikre de digitale løsningers kvalitet og lovlighed, når mennesker erstattes af digitale produkter. Baseret på de historiske erfaringer er der imidlertid ingen tvivl om, at en formel og reel uvildig ombudsmand med fokus på og indsigt i dette område er helt afgørende for de kommende års udvikling, og at vi som samfund kan udvikle rammer, der sikrer en forsvarlig digitalisering. «

Juristerne peger også på behovet for, at kandidater til stillingen har en indsigt og forståelse for både de praktiske og principielle spørgsmål, som digitalisering af den offentlige forvaltning og anvendelse af ny teknologi rejser.

»Det er bl.a. vigtigt, at de etiske standarder om forsvarlighed og ordentlighed, der ligger i god forvaltningsskik, kan kombineres med overvejelser om etisk brug af data, hvis vi skal sikre en sund udvikling af den offentlige forvaltning, som tager de fornødne hensyn til borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder, sikkerhed og sundhed, samt at beslutninger om at udvikle og indkøbe digitale løsninger hviler på et oplyst grundlag.«