Jurist om lognings-dom: Dansk telelogning i klar strid med EU-afgørelse

En afgrænset logning vil sandsynligvis få negative konsekvenser for politiet i sager om drab og kidnapninger, selvom retssikkerheden styrkes, mener jurist Jacob Mchangama.

EU-Domstolen erklærede kort før jul de svenske logningsregler for ugyldige - en dom, der har fået både Tele2 og Telenor i Sverige til at indstille massiv dataindsamling af kunders trafik.

Hos Telenor i Danmark afventer man imidlertid Justitsministeriets vurdering, som ikke kommer, før dommen er blevet ‘nærstuderet.’

Men ifølge Jacob Mchangama, der er jurist og direktør i tænketanken Justitia, er det svært at forstå EU-dommen anderledes, end at den danske telelogning er ulovlig.

Det skriver han i en gennemgang for mediet Zetland.

Læs også: Længe ventet EU-dom: Teleselskabers massive dataindsamling er ulovlig

Dommen sætter sig konkret i mod enhver national lov, der 'fastsætter en generel og udifferentieret lagring af samtlige trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende samtlige abonnenter og registrerede brugere i forbindelse med samtlige midler til elektronisk kommunikation,' lyder beskrivelsen.

‘På den baggrund er det svært at konkludere andet, end at de danske logningsregler i deres nuværende form er i strid med EU-retten,’ skriver Jacob Mchangama.

Hvad Danmark frygtede

De danske logningsregler betyder i dag, at danskere får logget deres sms’er og telefonopkald samt lokation i form af mastedata. Dertil har VLAK-regeringen varslet, at en udvidelse af datalogningen skal behandles i starten af dette år.

Læs også: Sådan foregår registreringen af danskernes mobiltelefoner

Den længe ventede dom blev da også forsøgt påvirket af Danmark, som sammen med andre EU-lande har afgivet et indlæg til sagen, der skulle støtte en mere logningsvenlig fortolkning af loven.

‘Det var netop det udfald, den danske regering frygtede,’ skriver Mchangama.

Rockere og rabiate

Dommen kommer ikke til at betyde, at logning over en kam er ulovlig, understreger juristen i sin vurdering af afgørelsen. Men overvågning skal begrænses til målrettet dataindsamling, og målretningen kan ikke ‘foretages alene på grund af politisk aktivitet, religiøs overbevisning, etnicitet eller herkomst,’ understreger Jacob Mchangama.

Det betyder ifølge juristen, at man kan målrette overvågning mod personer, der færdes i ekstremistiske miljøer eller i rockerbander - uden at der foreligger en konkret mistanke.

Læs også: Telenor stopper logning af svenske kunders trafik - men fortsætter som hidtil i Danmark

Men omvendt har man ikke den generelle logning af alle danskere, som giver politiet et værktøj i efterforskning af f.eks. mordsager. I den igangværende sag om mordet på 17-årige Emilie Meng har politiet trukket på teledata for at finde mistænkte, der har opholdt sig, hvor Mengs lig blev fundet.

‘Med en afgrænset logningsordning vil dette som udgangspunkt ikke være muligt, hvilket selvsagt vil være et tilbageslag for politiet (og svært at forklare for den almindelige dansker),’ bemærker Mchangama.

EU-Domstolen har her vægtet respekten for privatlivet højest, vurderer Jacob Mchangama og påpeger, at logning inden for EU-dommens rammer vil styrke retssikkerheden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"‘Med en afgrænset logningsordning vil dette som udgangspunkt ikke være muligt, hvilket selvsagt vil være et tilbageslag for politiet (og svært at forklare for den almindelige dansker),’ bemærker Mchangama."

Måske svært at forklare - men i en ikke så fjern fortid havde man dog en vis forståelse for, at frihedsrettigheder koster. Det er tragisk i en sag som den om Emilie Meng - men hvor går grænsen, hvis man lader sådanne sager styre lovgivningen? Hvis man vælger det udgangspunkt, at alle sager skal kunne opklares, så bliver det svært at argumentere imod chippen i nakken.

I Emilie Meng-sagen er jeg glad for, hvis det viser sig, at de data man har, kan medvirke til opklaringen (nu må vi se). Men har nogen analyseret på, om den mangeårige udsultning af politiet også har vanskeliggjort opklaringsarbejdet? Fik man fra starten sat nok personale ind? På det seneste har jeg et par gange undret mig over, at lig, der findes i weekenden, tilsyneladende først kan obduceres om mandagen (det var f.eks. tilfældet med det bestialske drab på en gravid kvinde i Herlev ) - Hvorfor? Taber man ikke værdifuld tid i opklaringen der? Er det umuligt at have en retsmediciner på en eller anden vagtordning i weekenderne, eller vil man bare ikke betale for det?

Så vidt jeg husker (kan huske fejl), gik der også en rum tid, inden man finkæmmede vandhullet i Herlev-mordet. Igen - hvorfor, i en så bestialsk sag? Er hurtigt efterforskningsarbejde ikke mindst lige så vigtigt som logning - som jo, så vidt jeg har forstået, ikke kan levere de endegyldige beviser, da man ikke kan se, hvem der bruger telefonen. Det er jo ikke nødvendigvis ejeren.

Hvis man tillader den ønskede logning af stort set alt - vil det så ikke bare blive brugt som begrundelse for at skære yderligere i den almindelige politiefterforskning - som måske kunne have været lige så effektiv, hvis man havde ressourcerne?

  • 18
  • 0
Christian Nobel

Det er tragisk i en sag som den om Emilie Meng - men hvor går grænsen, hvis man lader sådanne sager styre lovgivningen?

Meget enig.

Uagtet at sagen er nok så tragisk, så er det hverken den første eller sidste i historien, så det vil være meget forkert at binde hele opklaringen op på fiskeri i mobilloggen.

Med de skræmmende spor fra dyrlægesagen i baghovedet kan man stadig blive bange for risikoen for justitsmord, f.eks. hvis en tidligere dømt sædelighedsforbryders mobiltelefon (ikke nødvendigvis personen) ved et rendyrket tilfælde (eller en ondsindet handling) pludselig befinder sig i det vod politiet trækker.

Og meget enig i dine øvrige betragtninger om hvorfor politiet i stedet ikke tilføres/prioriterer ressourcer(ne), jævnfør Dorte Tofts tidligere indlæg, i stedet for at tro (og prøve at bilde landets befolkning ind) at forbrydelser opklares ved at indføre endnu mere DDR.

  • 14
  • 0
Bjarne Nielsen

Er noget der hører til i det gamle Østtyskland.

Nej, faktisk ikke. Selvom der var meget af den, og selvom det i mange tilfælde var den gustne slags, hvor det var ens fortrolige, som sladrede, så havde man slet ikke ressourcer til en udifferentiert overvågning af alle. Man var meget bevidst om, hvem der blev overvåget, hvor meget de blev det, og hvornår.

  • 7
  • 0
Mogens Ritsholm

Hvis man alene gemmer data for mistænkte er det ikke logning. Så er det teleobservation, som vi allerede har.

Dommen går desværre ikke ind i substansen med en sondring mellem forskellige typer data. Disse kan inddeles i 3 hovedtyper:

  1. Data, som bruges operationelt, f. eks. til debitering. Dem skal teleselskaberne gemme for alle efter bogføringsregler. Så firkantet fortolket forhindrer dommen debitering.

  2. Data, som teleselskaberne genererer eller behandler ved kommunikation, men som de ikke vil gemme ud fra operationelle hensyn alene. Det er f.eks. masteoplysninger for data via mobil.

  3. Data, som teleselskaberne slet ikke har i hånden, hvis de ikke "indfanges" ved overvågning af trafikken. Det er f.eks. sessionslogning.

Uden at gå ned i disse væsentlige sondringer er det svært at bruge dommen i praksis.

Hvad kan teleselskaberne f. eks. frivilligt logge for alle?

I hvilken grad kan staten selv etablere overvågning i teleselskabernes net?

osv.

  • 8
  • 0
Chresten Christensen

Ja vi må jo ikke håbe at vi får et sådan styre, som i det gamle Østtyskland. Eller et tilsvarende fascistisk statsstyre. Bare tanken om hvad et sådan styre, kan gøre, med de overvågnings muligheder, der er i dag, for slet ikke at snakke om de muligheder, der er i ønskerne fra justitsministeriet og staten. Uha uha. :)

  • 4
  • 0
René Nielsen

men hvor går grænsen, hvis man lader sådanne sager styre lovgivningen?

Problemet er politikere ikke tænker langsigtet. Det hele drejer sig om at vise politisk handlekraft når en sag rammer medierne. I morgen TV bliver et problem præsenteret og til aftennyhederne skal problemet være løst.

Så i stedet for en gennemtænkt løsning, drejer det sig om på TV, at virke politisk troværdig og handlekraftig. Og det er derfor løsninger som at ”Politiet skal have bedre værktøjer” aka sessionslogning er den hurtige TV medicin til sager som Emile Meng.

Hvis politiet og PET tilsammen ikke har ressourcerne i dag til at overvåge ”en af de 100 mest interessante” – PET’s egen beskrivelse af GTA-tossen som skød 2 og sårede flere personer før han selv blev dræbt, så ryster jeg på hovedet over at PET og politi ønsker mere overvågning.

Fra især FBI’s forskning ved vi at hårde kriminelle som rockere og seriemordere ændre deres adfærd og f.eks. ikke medbringer telefoner når de er i gang med deres ”forretninger”.

Så selvom Emile Meng sagen er forfærdelig, så har jeg vanskeligt ved at se andet end det er rendyrket desperation fra politiet, når de vil via teledata vil finde ud af hvem som har været i området.

Og så et sted som Borup, som ligger ikke langt fra motorvejen med cafeteria og rasteplads. Jeg håber ikke at en tidligere dømt har kørt forbi på motorvejen eller blot siddet i toget der i dagene efter Emile Meng forsvandt. Men det er vel også kun 20.000 – 30.000 mistænkte og det skal nok være et godt spor at forfølge.

  • 13
  • 0
Martin Bøgelund

Hvis man vælger det udgangspunkt, at alle sager skal kunne opklares, så bliver det svært at argumentere imod chippen i nakken.

Det var to lige lovlig store sager at fyre af, helt uden mellemregninger.

For det første må ambitionen altid være, at alle sager skal opklares. At det i visse tilfælde ikke kan lade sig gøre, er ikke i sig selv et tegn på at vi har for lidt overvågning - den påstand skal altid holdes op mod vores frihedsidealer.

For det andet: Chippen i nakken både kan og skal vi altid argumentere imod. Det giver eksempelvis ikke mening at man kan påtvinge befolkningen som helhed at skulle gå med chips i nakken, sålænge boligen er ukrænkelig iflg. Grundloven.

  • 3
  • 0
Mogens Ritsholm

har Jacob Mchangama, eller har Jacob Mchangama tænkt sig at anmelde politiet? Ellers bliver det jo ikke til andet end snak.

Du har helt ret.

De danske logningsregler var i strid med vores eget danske lovgrundlag. Sessionslogning blev indført af Lene Espersen, selv om den danske lov klart sagde, at ministeren ikke kunne udstede regler om logning af folks færden på internet. Justitsministeriet gad end ikke besvare spørgsmål til sagen.

Så det vil ikke overraske, hvis EU-dommen heller ikke sætter sig spor i Danmark. De vil sikkert bare sige, at dommen var rettet mod Sverige og UK, og at den derfor ikke vedkommer Danmark.

"the usual suspects" vil kritisere det og mange vil forarges. Men så længe ingen forfølger sagen kan lovbrud ikke standses. Tværtimod opmuntrer det til yderligere lovbrud.

Og det vil næppe være en konservativ Justitsminister, der af egen kraft gør op med en tidligere konservativ justitsministers magtmisbrug.

  • 8
  • 0
Jesper Frimann

De danske logningsregler var i strid med vores eget danske lovgrundlag.

Jup, lige netop Mogens. Der er et dybere underliggende problem under hele den her sag. Nemlig at så længe du har et simpelt flertal i folketingen så kan du gøre som du vil.
Det kombineret med at man har centraliseret magten, udvandet og politiseret 'ekspertisen' og at politikerne generelt alle har samme faglige baggrund (den samme som dem der sidder i ministerierne). Så skal det bare gå galt.

Det er blevet en karriere at være politiker, og afstanden til 'borgen' er meget meget meget lang.

// Jesper

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere