EU-Domstolen erklærede kort før jul de svenske logningsregler for ugyldige - en dom, der har fået både Tele2 og Telenor i Sverige til at indstille massiv dataindsamling af kunders trafik.
Hos Telenor i Danmark afventer man imidlertid Justitsministeriets vurdering, som ikke kommer, før dommen er blevet ‘nærstuderet.’
Men ifølge Jacob Mchangama, der er jurist og direktør i tænketanken Justitia, er det svært at forstå EU-dommen anderledes, end at den danske telelogning er ulovlig.
Det skriver han i en gennemgang for mediet Zetland.
Dommen sætter sig konkret i mod enhver national lov, der 'fastsætter en generel og udifferentieret lagring af samtlige trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende samtlige abonnenter og registrerede brugere i forbindelse med samtlige midler til elektronisk kommunikation,' lyder beskrivelsen.
‘På den baggrund er det svært at konkludere andet, end at de danske logningsregler i deres nuværende form er i strid med EU-retten,’ skriver Jacob Mchangama.
Hvad Danmark frygtede
De danske logningsregler betyder i dag, at danskere får logget deres sms’er og telefonopkald samt lokation i form af mastedata. Dertil har VLAK-regeringen varslet, at en udvidelse af datalogningen skal behandles i starten af dette år.
Den længe ventede dom blev da også forsøgt påvirket af Danmark, som sammen med andre EU-lande har afgivet et indlæg til sagen, der skulle støtte en mere logningsvenlig fortolkning af loven.
‘Det var netop det udfald, den danske regering frygtede,’ skriver Mchangama.
Rockere og rabiate
Dommen kommer ikke til at betyde, at logning over en kam er ulovlig, understreger juristen i sin vurdering af afgørelsen. Men overvågning skal begrænses til målrettet dataindsamling, og målretningen kan ikke ‘foretages alene på grund af politisk aktivitet, religiøs overbevisning, etnicitet eller herkomst,’ understreger Jacob Mchangama.
Det betyder ifølge juristen, at man kan målrette overvågning mod personer, der færdes i ekstremistiske miljøer eller i rockerbander - uden at der foreligger en konkret mistanke.
Men omvendt har man ikke den generelle logning af alle danskere, som giver politiet et værktøj i efterforskning af f.eks. mordsager. I den igangværende sag om mordet på 17-årige Emilie Meng har politiet trukket på teledata for at finde mistænkte, der har opholdt sig, hvor Mengs lig blev fundet.
‘Med en afgrænset logningsordning vil dette som udgangspunkt ikke være muligt, hvilket selvsagt vil være et tilbageslag for politiet (og svært at forklare for den almindelige dansker),’ bemærker Mchangama.
EU-Domstolen har her vægtet respekten for privatlivet højest, vurderer Jacob Mchangama og påpeger, at logning inden for EU-dommens rammer vil styrke retssikkerheden.
