Jurist: Forening tabte den store logningssag på grund af fodfejl

30. marts kl. 13:479
Jurist: Forening tabte den store logningssag på grund af fodfejl
Illustration: mkabakov/Bigstock.
Danske domstole er sat til at afgøre tvister, ikke komme med redegørelser om menneskerettigheder. Derfor skulle foreningen Ulovlig Logning have søgt om godtgørelse i stedet, mener adjunkt og ph.d i EU-forfatningsret.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den danske telelogning får lov at fortsætte, har Højesteret netop afgjort.

Læs også: Endeligt nederlag i højesteret: Den danske telelogning overlever

»Foreningens nye påstande om ‘uanvendelighed’ er for uklare til at blive taget under påkendelse og indebærer reelt ikke nogen ændring i den gældende retstilstand, hvorefter bekendtgørelsen ikke håndhæves. Påstandene bør derfor afvises på grund af manglende retlig interesse,« skriver Højesteret i dommen.

Adjunkt og ph.d i EU-forfatningsret ved Københavns Universitet Sune Klinge har læst dommen, og han mener, at foreningen Ulovlig Logning, der stod bag søgsmålet, begik en afgørende fodfejl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Højesteret stadfæster Landsrettens resultat i dommen. Justistministeriet bliver frifundet, og nu gælder de nye logningsregler - det er konsekvensen. Man siger, at man giver ikke foreningen ret i, at de gamle regler, helt generelt, kan sættes til side som uanvendelige,« siger han til Version2.

Jurist: Aktivisterne begik fodfejl

Den måde sagsøgerne har valgt at gribe sagen an processuelt rammer foreningen nu, mener Sune Klinge, der peger på fodfejl hos foreningen som årsag til nederlaget: 

»Det er ikke som sådan advokaterne, der har gjort noget galt - det er klienterne, der bestemmer, hvordan de gerne vil føre sagen. Hvis man havde grebet sagen an på en anden måde, f.eks. ved at nedlægge et erstatningssøgsmål, så ville man have haft nemmere ved at bruge de danske domstole.«

Sune Klinge forklarer:

»Det, man vil her, er at domstolen skal sige noget generelt, og den ordning, vi har i Danmark i grundloven, er, at domstolene er sat i verden for at afgøre tvister mellem to personer eller parter. De er ikke sat i verden til at lave redegørelser for gældende ret om, hvorvidt noget er i overensstemmelse i de internationale menneskerettigheder. Så fodfejlen består i, at man har villet mere, end hvad der er muligt med den danske domstolsordning.«

Forening overså oplagte muligheder

Der havde været to oplagte muligheder for at gå frem på en anden måde, mener Sune Klinge:

»Man ville kunne have gået af ‘godtgørelsesvejen’ - man kunne have sagt: Fordi jeg er blevet logget, har jeg ret til en godtgørelse, som man f.eks. kender det, hvis man er blevet uberettiget kropsvisiteret eller har fået ransaget sit hjem - så ville man have krav på en godtgørelse, fordi der har været et overgreb.«

Menneskerettighederne ville være et grundlag for et krav om penge.

»Det ville have været nemmere at tage stilling til, og i den forbindelse kunne man have overvejet det, foreningen ikke får held med her, nemlig ‘påstand 2’ - om man kunne opretholde den generelle og udifferentierede logning af alle borgere, eller om det var forkert at gøre det, og man skulle have sat andre regler i kraft, der ville have gjort noget mindre.«

I det lovforslag, som nu er trådt i kraft, indskrænker man, hvad oplysningerne kan bruges til - nemlig beskyttelse af den nationale sikkerhed, bekæmpelse af grov kriminalitet og forebyggelse af alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed, siger Sune Klinge.

»Det følger den måde, som EU-domstolen behandler problemstillingen. Man kan logge, hvis Danmark står overfor en alvorlig reel og aktuel trussel mod den nationale sikkerhed, som fx en terrortrussel. Vi kan se, at det mener PET og andre, og så må teleselskaberne godt gøre det, og anklagemyndigheden kan anvende informationerne. Der står så videre, at man skal gøre det i en begrænset periode. Lagringen skal være begrænset til det strengt nødvendige, og det har regeringen valgt, at det skal være 12 måneder.«

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
31. marts kl. 16:27

Man kan selvfølgelig ikke sagsøge en Justitsminister, fordi man mener, at han forvalter sit embede forkert. Så kunne der blive rigtig mange sager.

I vores system kan man på mange fagområder klage til et nævn, som højeste administrative instans. Hvis der er et direkte erstatningsspørgsmål involveret kan man gå videre til retten. Men den vil normalt afvise, hvis der ikke foreligger en afgørelse fra nævnte.

På teleområdet er der to nævn for henholdvis forbrugere (teleankenævnet) og et nævn, hvor telemyndigheders afgørelser kan indbringes (teleklagenævnet).

Udover de særlige fagnævn kan en ministers forvaltning indbringes for Folketingets ombudsmand, hvis der ikke er andre relevante nævn, som kan benyttes.

For mig at se burde "ulovlig logning" være indbragt til ombudsmanden.

Men ombudsmanden vælger selv sager, som de begrænsede ressourcer kan bruges på. Sagen skal derfor snittes til, hvis den skal have en chance. Man kunne f.eks. have klaget over, at justitsministeren ikke har iværksat en egentlig udredning om behovet for ændringer i logningsbekendtgørelsen i lyset af den teknologiske udvikling, indhøstede erfaringer og EU-domstolens kendelser for sager i andre lande (Tele2-sagen).

Måske ville det have en chance for, at ombudsmanden ville undersøge det.

Og så kunne man evt. gå videre til EU-domstolen. For når højeste administrative instans har været inddraget og der ikke er mulighed for, at en forening, der ikke er part i spørgsmålet, er der ikke andre muligheder tilbage. Men EU-domstolen vil nok afvise med samme begrundelse som højesteret medmindre klagen er meget konkret.

Så udfaldet af sagen er ikke overraskende.

Det overraskende er, at den fremgansmådemåde, som foreningen har valgt.

Det har været så amatøragtigt, at man vel egentligt har svigtet de mennesker, der har støttet sagen.

7
31. marts kl. 07:42

Danmark er en lilleputstat, der aldrig har implementeret magtens tredeling, som i rigtige stater, og som heller ikke har nogen forfatningsdomstol, som rigtige stater. Derfor kan det ikke undre, at domme i sidste ende skrives af justitsministeriet. Hvis man vil føre sag mod den danske stat, kan det IKKE gøres i Danmark, men skal gøres ved EU Domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen

4
30. marts kl. 15:21

Så - for nu at tage noget næsten uvedkommende - en voldtægt er kun strafbar, hvis offeret kræver erstatning? Sådan vil ingen domstol vel sige. Hvorfor er straffeloven mere brugbar end grundloven?

5
31. marts kl. 01:38

Så - for nu at tage noget næsten uvedkommende - en voldtægt er kun strafbar, hvis offeret kræver erstatning? Sådan vil ingen domstol vel sige. Hvorfor er straffeloven mere brugbar end grundloven?
Godt spørgsmål. Det skal man vel være jurist for at svare på, men jeg er ikke jurist, så svaret hænger og dingler i blæsten - indtil videre.

1
30. marts kl. 14:04

Tak klåge åge

I det lovforslag, som nu er trådt i kraft, indskrænker man hvad oplysningerne kan bruges til - nemlig beskyttelse af den nationale sikkerhed, bekæmpelse af grov kriminalitet og forebyggelse af alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed, siger Sune Klinge.

Det er IKKE rigtigt. Man har talt om at "kun" bruge det til alvorlig kriminalitet. Der benyttes ofte eksempler på GROV krim, og der tales om straframmer 6 år vs 3år. Det som glemmes er at siden rockerloven har man haft ekstreme muligheder for invaderende tiltag. I praksis ved du og alle andre at man benytter alle værktøjer til alting. Der er ikke noget som ikke er "godt nok" til en dansk ret (inadmissible in court). Når data er indsamlet er overgrebet sket.

Det er fantastisk at få dommen, en mavepuster, og så folk der skal kloge sig. Specielt når JM har vundet på at deres advokat i højesteret står og lyver, og bruger jm.dk som eneste reference. Det er i praksis åbenbart umuligt AT få kendt det ulovligt, selvom alle ved det er over grænse. Selv advokaten der stod og prostituerede sig selv, vidste det.

Det danske retssystem har spillet fallit idag.

8
31. marts kl. 10:26

Det er IKKE rigtigt. Man har talt om at "kun" bruge det til alvorlig kriminalitet. Der benyttes ofte eksempler på GROV krim, og der tales om straframmer 6 år vs 3år.

Det er rigtigt nok, det som Sune Klinge skriver. Både trusler mod national sikkerhed, bekæmpelse af grov kriminalitet, og derfor også alvorlige trusler mod den offentlige sikkerhed (fx hvis Men in Black truer eks. at demonstrere ulovligt under en valgkamp eller til hvad ved jeg de tosser kan finde på, så vil de bruge logning) - hvis det så kan gøre det! For der er tydeligvis ikke meget respekt for menneskerettigheder, herunder især privatliv, ej heller for retsmæssighed, retssikkerhed, osv. Så, jeg vil nok hellere gå rundt med tanken om at de logger mere end de må, for at gå over grænsen viser sig jo at være almindeligt i DK.

3
30. marts kl. 15:03

Godt sagt.

Adjunkten bedes ihukomme, at man, til enhver tid, kan gemme sit vid til en anden gang. (Så har man lidt i forråd). Situationsfornemmelse, du ved – rettidig omhu. Ærligt talt.

2
30. marts kl. 14:23

Det danske retssystem har spillet fallit idag.

Idag?!? Nej det skete langt tidligere.

Men det er nu dejligt at får ord på at det danske retssystem er forkvaklet

domstolene er sat i verden for at afgøre tvister mellem to personer eller parter. De er ikke sat i verden til at lave redegørelser for gældende ret om, hvorvidt noget er i overensstemmelse i de internationale menneskerettigheder.

Domstolene har vist glemt at konvensioner mv. som Danmark har tiltrådt er gældende dansk lov, ellers betyder det jo Danmark har tiltrådt konvensioner som ikke binder/gælder i Danmark, da der ikke er skrevet tilsvarende dansk lov.