Jurist: Dataprofilering af langtidsledige med etnicitet er ulovlig
Et nyt landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj skal skabe dataprofiler af arbejdsløse på baggrund af personoplysninger. Ved hjælp af kunstig intelligens skal det afgøres, om en arbejdsløs borger er i risiko for at blive langtidsledig.
Etnicitet indgår i de oplysninger om borgeren, som benyttes af værktøjet.
Det er i strid med med lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, mener jurist og ph.d fra Institut for Menneskerettigheder.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) under Beskæftigelsesministeriet mener, at det ikke har betydning, da det er op til den ledige samt dennes sagsbehandler, om de vil bruge værktøjet.
Men det er ikke alle borgere klar over.
»Jeg har lige opdaget at jobcentret har registreret min herkomst som "efterkommer af ikke-vestlig indvandrer". Hvorfor er det en relevant information når jeg har dansk statsborgerskab?«
Sådan skriver cand.scient.pol Telli Betül Karacan i et tweet.
Overfor Version2 uddyber hun således:
»Jeg har ikke eksplicit fået at vide, at værktøjet er frivilligt. Hvis det indgår i, at jeg opretter mig som bruger og melder mig ledig på Jobnet.dk, så er det ikke noget, der har stået der. Men det må være noget, jeg må have klikket 'ja' til, og må have fremgået af sidens brugervilkår. Jeg har ikke stødt på det andre steder.«
Har sagsbehandleren sagt, at du er blevet profileret af værktøjet?
»Nej. Jeg er ikke blevet spurgt. De har sagt at det er frivilligt, men det virker ikke så frivilligt, når man ikke ved, at det er blevet foretaget.«
Oplysningerne om etnicitet fremgår også af andre af jobcenterets fagsystemer, fortæller Telli Betül Karacan.
Ekspert: Det er diskrimination
Maria Ventegodt, som er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder og jurist og ph.d i menneskerettigheder, mener at der er tale om diskrimination:
»At lægge vægt på ikke-vestlig etnisk herkomst i sagsbehandlingen af den enkelte borger er diskrimination, med mindre, at der er tale om positiv særbehandling. Hvis det skal være positiv særbehandling, skal det være frivilligt og et tilbud, og det skal være entydigt positivt. Det tror jeg ikke der er tale om her.«
Maria Ventegodt tror ikke, det er entydigt positivt, at blive anset for at være i risikogruppen for langtidsledighed:
»Måske fører det til tilbud om ekstra støtte og hjælp, men jeg tror også, det kan indebære en stigmatisering og en risiko for, at man bliver underlagt mere kontrol og flere krav, i forhold til at bevare sin dagpengeret.«
I strid med lov om forskelsbehandling
Derfor er det efter Maria Ventegodts mening i strid med lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Denne lov regulerer adgangen til jobs, men også adgangen til beskæftigelsesfremmende indsatser.
»Den siger, at i det hele taget må man ikke forskelsbehandle på arbejdsmarkedet i forhold til etnicitet og race.«
Et jobcenter må altså ikke lægge vægt på ikke-vestlig etnisk oprindelse, når det vurderer, hvilken indsats, det skal tilbyde dig som borger.
»Hvis Anders og Achmed har samme beskæftigelseshistorik, uddannelse osv., så skal de have fuldstændigt samme tilbud.«
Det er frivilligt, om den ledige og sagsbehandleren vil benytte værktøjet. Er det stadig ulovligt, selvom det er frivilligt?
»Hvis det skal være lovligt, skal det være entydigt positiv særbehandling. Det sidste har jeg svært ved at se er opfyldt, ved risiko for langtidsledighed.«
At den ledige selv har givet lov gør det ikke lovligt?
»Ikke udelukkende. Men jeg vil også gerne stille spørgsmålstegn ved, om det er entydigt frivilligt. Som jeg forstår det, er det noget, som popper op på skærmen med det samme, og så bliver der sat kryds ved, at du er af ikke-vestlig herkomst.«
Styrelse: Det er frivilligt og har ikke indflydelse på dagpenge
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering mener, at det klart fremgår, at der er tale om et frivilligt redskab og også, at udfyldelsen ikke har indflydelse på borgerens ret til dagpenge. Det skriver styrelsen i et skriftligt svar til Version2. Dermed skulle det ikke være med kant på lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
»Det har hidtil været STARs vurdering, at der er hjemmel til brugen af herkomstoplysninger i redskabet i dets nuværende udformning. Således er anvendelsen af herkomst i forbindelse med profilafklaringen fremgået eksplicit af såvel det lovforslag som første gang hjemlede redskabet (beskæftigelsesreformen i 2014) og den politiske aftale herom og af det lovforslag fra foråret 2019, der udmønter den nye lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.«
STAR har imidlertid noteret sig, at bl.a. Institut for Menneskerettigheder har sået tvivl om lovligheden af brugen af herkomstbegrebet i profilafklaringsværktøjet, skrives der i svaret.
»Denne kritik tager styrelsen selvfølgelig alvorligt og har derfor har taget initiativ til, at få spørgsmålet belyst nærmere, og vi er i dialog med Institut for Menneskerettigheder om den måde, hvorpå herkomst-oplysninger indgår i redskabet. Der er tale om nogle forskellige juridiske fortolkninger og konsekvenserne heraf, som vi er glade for at kunne tage en dialog om med relevante fagfolk.«
Styrelsen fortsætter:
»Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at denne kritik ikke blev fremsat i forbindelse med det lovforslag fra 2014, som udmøntede den politiske aftale om etablering af et profilafklaringsredskab, selvom det heraf fremgik, at herkomst ville være én af de oplysninger, der kunne indgå. Vi har ikke en konkret tidsplan for processen, men har samme interesse som alle andre i, at der altid er størst mulig klarhed om rammerne for profilafklaringsredskabet.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
