Jurist: Blockchain-teknologier kan komme i karambolage med retten til at blive glemt

9. september 2016 kl. 15:0312
Jurist: Blockchain-teknologier kan komme i karambolage med retten til at blive glemt
Illustration: Rioviertoy/Bigstockphoto.com.
Ny regel i EU’s privacy-lovgivning matcher dårligt op mod en af tidens mest hypede teknologier, mener advokat.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der er en indbygget konflikt mellem EU’s ‘ret til at blive glemt’ og den forventede udbredelse af blockchain-baserede it-systemer.

Det påpeger den britiske advokat Steven Farmer i et indlæg på International Business Time.

Blockchain-teknologien er baseret på transparens - alle parter i et netværk kan se de data, som skrives i blockchainen.

Samtidig er blockchains kryptografiske opbygning således, at det er meget vanskeligt at fjerne data fra en blok - især en blok af ældre dato.

Konflikt med persondataforordningen

Mens systemet gør det så godt som umuligt at skrive falske data ind i blockchainen, går det dårligt i spænd med en af reglerne i EU’s nye databeskyttelsesforordning. Her giver EU nemlig borgere ret til at blive glemt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis en borger ikke længere ønsker sine data gemt hos en given organisationen, så skal den slettes, medmindre der er en legitim grund til at lade være.

Retten er ikke uden begrænsninger, som den danske it-advokat Michael Hopp tidligere har forklaret.

Man kan for eksempel ikke bede sin bank om at slette alle data om et lån, påpegede juristen.

Ikke desto mindre er det langtfra sikkert, om data gemt i blockchain på nogen måde kan undtages fra kravet om sletning. Processen ville kræve, at noderne i et blockchain-netværk arbejder sammen om at fjerne oplysningerne og derefter genopbygger blockchainen. Ikke nogen lille opgave, påpeger Steven Farmer.

En måde at omgå problemerne på kunne være at have selve dataene opbevaret uden for blockchainen og nøjes med at gemme et timestamp eller lignende i selve kæden, påpeger advokaten. Til gengæld ville det gå delvist imod hensigten med teknologien.

Steven Farmer anbefaler generelt, at blockchain-brugere går varsomt frem, og inddrager privacy-lovgivningen tidligt i designfasen.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
13. september 2016 kl. 14:45

Evt. fordi det er løgn ?
Destruktiv lovgivning er også, når man forudsætter at en given stand eller beskæftigelse, automatisk gør en person ufejlbarlig.

Blockchainteknologi forudsætter ikke at nogen er ufejlbarlig. Tværtimod. Teknologien er opfundet fordi det igen og igen er sket at "trusted third parties" misbruger den trust.

Satoshi Nakamoto skrev: "The root problem with conventional currency is all the trust that's required to make it work. The central bank must be trusted not to debase the currency, but the history of fiat currencies is full of breaches of that trust. Banks must be trusted to hold our money and transfer it electronically, but they lend it out in waves of credit bubbles with barely a fraction in reserve. " Kilde: http://p2pfoundation.ning.com/forum/topics/bitcoin-open-source

10
13. september 2016 kl. 14:34

Til Ole Tange Du sammenblander to emner: Brug af en teknisk troværdig database og registrering af forkerte oplysninger i databasen.

En teknisk troværdig database kan ikke i sig selv forhindre at en sygeplejerske laver en dårlig vurdering af din kammerat. Men den kan dokumentere sygeplejerskens forkerte og korrekte registreringer. Det giver skadestuens ledelse og brugere et værktøj til at få gjort noget ved dårlige sygeplejerskevurderinger. Jeg vil stadig mene blockchainteknologi fremmer anvarlighed og kvalitet.

8
13. september 2016 kl. 13:20

Det er godt hvis blockchainteknologi kan få skovlen under destruktiv lovgivning. Retten til at blive glemt fremmer Uansvarlighed. Blockchainteknologi fremmer ansvarlighed.

Mjah.

En af mine venner fortalte om, at han havde været på skadestuen. Han var noget ør og derfor omtåget. Sygeplejersken mente, at han var beruset og skrev i journalen, at han var kommet i beruset tilstand. Da han læste dette, bad han om at få det rettet (jeg husker ikke lige hvorfor - måske fordi forsikringen ikke dækkede hvis han havde været fuld). Men angiveligt må man ikke rette i journaler, man må alene tilføje. Så nu står der også, at "Patienten hævder, at han ikke var beruset."

Og det er altså ikke det samme, som hvis der kun havde stået: "Patenten er omtåget, men ikke beruset."

7
11. september 2016 kl. 14:04

Retten til at blive glemt er en destruktiv ret. Forestil dig vi havde noget tilsvarende i den fysiske verden og person A f.eks. havde truet eller røvet person B. Hvorfor skulle A dog kunne kræve at B SKULLE glemme det. Hvis A bliver fri for de negative konsekvenser af A's egne valg kan vi bare forvente at A vil gøre mere af det dårlige mod B og andre for det har jo ikke alvorlige konsekvenser for A at være et dumt svin. Det må være op til hver af os hvad vi vil huske/nedskrive om hvad A og andre har gjort. If you can't do the time, don't do the crime.

Det er godt hvis blockchainteknologi kan få skovlen under destruktiv lovgivning. Retten til at blive glemt fremmer Uansvarlighed. Blockchainteknologi fremmer ansvarlighed.

4
10. september 2016 kl. 11:53

I blockchain står der ikke navnet på en person der står et tilfældigt genereret Id nr.. Hvis man ønsker ens fortid glemt kunne man gå til en bank (eller offentlig administration) der modtager restbeløbet og veksler til DKK rede penge. Derefter opretter du en ny blockchain Id og køber valutaen (BitCoins) i blockchainen.

Dermed er det kun banken eller den offentlige administration der kender personen bag det tidligere Id. Hvis man selv oprettet ny Id andet steds kender de foregående institutioner heller ikke ny Id.

Jeg er ikke specialist i blockchain, men det er mit bud på hvordan det kan løses.

3
9. september 2016 kl. 17:08

i stedet for at smide dokumenterne i direkte i blockchain, smid udelukkede hash værdierne i, hash'en. Lad der være muligt at hente dokumenter fra peers via hash.

Tilføj en redaction request på chainen, der udelukkede beder om at slette dokumentet, alle klients der overholder det kan så slette dokumentet, og det er uden er ændre blockchain.

Dog undrer jeg mig over man bruger begrebet blockchain i stedet for merkle tree her, men det er vel sikkert hype, for håber ikke at de bruger CPU majority til at bestemme valide entries i den chain.

2
9. september 2016 kl. 16:48

Det er jo meningen med en blockchain at den skal advare hvis der er ændret noget. Så hvis den ikke passer med det nye indhold, gør den gamle jo netop sit arbejde, advare om ændringer eller fejl. Der må så skrives, at noget er ændret på grund af "retten til at blive glemt" også lave en ny blockchain.

blockchain gør hvad den skal, advare mod at indholdet ikke på den samme basis, som da den blev genereret. Hvad er problemet med det.

Vil man også ændre kontoudtog, så konen ikke kan se hvad man har købt af voksen legetøj :-)

1
9. september 2016 kl. 16:38

Der skal jo ikke netop ikke kunne rettes noget. Måske mere med retten til at blive gemt, samt hvorfor de 2 ting lige skal lægges sammen, forstår Advokaten og version2 ikke loven og reglerne. Retten til at bliver glemt gælder søgemaskiner, ikke de artikler og dokumenter hvor man har dummet sig, og derfor føler at de ikke skal se dagens lys. usammenhængen Igen en maskinoversat artikels som er blevet oversat, og får en extrablad overskrift. Mens indholdet og grunden slet ikke hænger sammen. Er det mig som har misforstået noget, eller er artiklen ikke noget usammenhængende vås ?