Jurist bag logning-sagsanlæg vred over borgerforslag

Illustration: Privatfoto
Rasmus Malver, der tog initiativ til at sagsøge landets justitsminister for ulovlig masseovervågning, er frustreret over, at logningsspørgsmålet nu bliver rejst som et politisk spørgsmål - frem for et juridisk.

Det ligner en støtte til Foreningen imod Ulovlig Logning, da der i dag blev fremlagt et borgerforslag om at annullere logningsbekendtgørelsen, men foreningens formand mener, at det er en helt forkert måde at gribe sagen an på:

Rasmus Malver har taget initiativ til søgsmålet mod justitsministerens masseovervågning af alle danskere. Illustration: Rasmus Malver

»Det er jo ikke en politisk sag. Det handler om, at der foregår noget, der objektivt er ulovligt,« siger Rasmus Malver, der tog initiativ til søgsmålet mod justitsministeren.

Han mener, at Rolf Bjerres borgerforslag faktisk skader mere, end det gavner:

»Han får gjort det til en politisk ting. Og det har vi virkelig arbejdet hårdt på, at det ikke skulle være. Jeg forstår det ikke, og nu skal vi kæmpe med det oven i købet. Vi risikerer, at man tror, det her er en venstrefløjsting,« siger han.

»Samtidig fører det her til slacktivism, hvor folk ikke donerer eller deltager aktivt, men bare lige giver et klik på en hjemmeside og tror, at de har gjort en forskel. Det misinformerer og vildleder, for hans forslag vil ikke stoppe overvågningen,« siger en frustreret Rasmus Malver.

Tre skridt tilbage

Foreningen har allerede løbende kontakt med forskellige ordførere på Christiansborg, så Malver mener ikke, at et borgerforslag vil sætte mere fokus på området.

»Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke bare ringede til os. Han kunne have gjort andre ting, der var fine nok, men han blander nogle ting sammen, der ikke har noget med hinanden at gøre,« forklarer Rasmus Malver.

Læs også: Borgerforslag: »Vi vil gøre ulovlig logning ulovlig«

Han understreger, at foreningen er åben for hjælp fra alle sider, men det skal ske på den rigtige måde.

»Vi tager tre skridt tilbage med det her forslag. Det her handler om at overholde loven. Det handler om, at vi har nogle fundamentale rettigheder, som en minister tilsidesætter,« ender han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
Dave Pencroof

Dette er IKKE en politisk sag, og de har vist igen og igen, at de mener at tå uden for enhver lov hvorend den så måtte komme fra !
Selv en kendelse fra EU domstolen har ingen effekt haft, og det til trods for at folketinget evigt og altid kæfter op om at vi SKAL stemme for endnu mere (helst 100 %) for en fuldblods indgang i EU, men de nægter gang på gang at rette sig efter kendelser og love udstukket fra EU !
Det er for mig ret tydeligt at FT ønsker en absolut overvågning af alle i DK, der vil gøre fjæsbog og George Orwell til skamme !

Rolf Bjerre

Først, er stor fan af ideen om at få lavet om på nogle dybt kriminelle forhold, som justitsministeren fastholder. Støtter Rasmus Maler og gruppen bag a-politisk og brænder for et Danmark hvor vi ikke bliver masseovervåget.

Dernæst, dette er da i høj grad OGSÅ et politisk spørgsmål.

Og, det "borgerdrevne" forslag er en måde at skabe opmærksomhed på og page på nødvendige forandring. Ikke en del af en juridisk twist.

Så, i aktivismeland hvor jeg også bor ser vi det som en plural affære at skabe forandring og alle må være med OG det gør det kun stærkere.

Vil opfordre alle til at støtte op om begge projekter OGså politikere. I det borgerdrevneforslags spor, vil jeg forsøge at gøre det AL-politisk og ikke AF-politisk. Ser lysten til forandring nu går på 2 ben.

Kh Rolf Bjerre

Eskild Nielsen

Jeg vil blot minde om at Tamil-sagen, i sin tid startede med at Ombudsmanden undersøgte en klage. Han måtte så stoppe midlertidigt fordi et Konservativt medlem af Folketinget (Grethe Fenger Møller?) på opfordring fra Justitsministeriet sendte et spørgsmål til Justitsministeren. Da sagen således var rejst i Tinget kunne Ombudsmanden ikke længere arbejde med den - hvilket var meningen med spørgsmålet. Desværre var der nogen der fandt faxen fra ministeriet, og så rullede balladen.

Martin Bæk

Næ, det er ikke bedre. Det er værre.
At gøre det til en delvist politisk ting har nogle dårlige bivirkninger. Bl.a.:
- der går fløjkrig i sagen. Særligt kan der opstå en tilbøjelighed blandt dem, der stemmer på blå blok, til at afvise kritikken som venstreorienteret propaganda eller lignende.
- lovligheden af logningen bliver gjort til noget relativt, der kan bestemmes af politikere frem for noget juridisk

Ved at gøre det til noget rent juridisk kan alle være med uanset politisk observans, og det afgøres objektivt ud fra vores love.

Der er virkelig ingen grund til at stemme om, hvorvidt noget er lovligt.
Rasmus Malver

Rolf, det er ikke et politisk spørgsmål at en minister administrerer ulovligt, og skriver ulovlige trusler til en branche.

Hvis ministeren foreslog at gøre det lovligt, ville det være et politisk spørgsmål. Men det har ministeren ikke foreslået. Hvis du ønskede at ændre spillereglerne med en grundlovsændring, ville det være et politisk spørgsmål. Men det foreslår du ikke.

Grundlovens § 3 gør det krystalklart at håndtering af ulovligheder ikke er politiske spørgsmål. Det havde Folketinget ikke kapacitet til at forstå ifm. Tvind-loven, og derfor blev loven underkendt af Højesteret. Landets højeste domstol skældte politikerne i Folketinget ud, fordi de ikke kunne kende forskel på politik og administration.

Grundlovens § 16 gør det krystalklart at spørgsmål om ministres handlinger i embedet skal prøves ved Rigsretten.

Grundlovens § 57 regulerer medlemmer af Folketingets ret til ikke at blive fængslet. De er ikke immune overfor private søgsmål. Men iht. § 16 kan de ikke stilles til ansvar for deres handlinger som ministre ved en almindelig domstol.

Som du kan se på den første kommentar på denne artikel bliver der draget en linje imellem vores søgsmål og Danmarks EU-medlemsskab. Det arbejder vi hårdt på at undgå. Visse danske partier er både imod EU og imod Menneskerettighedskonventionen fra Det Europæiske Råd. Hvis medlemmer af disse partier pludselig bakker op om at standse logning, vil pressen finde det mere interessant at de taler imod deres parti, end at der er opbakning til vores sag.

Derfor arbejder vi sammen med folketingspolitikere fra alle partier, og koordinerer hvem der siger hvad hvornår. For at undgå at velmenende politikere saboterer sagen.

Rolf Bjerre

Hvorfor fastholder du at jeg er politiker, i denne sag. Synes det hænger dårligt sammen med at du ikke koordinerer med mig :)

Jeg fastholder at det i høj grad også er en politisk sag - det min holdning.
Det også min holdning at virkeligheden ikke kun findes i jura.

Jeg synes vi skal tage den her lidt mere åbent, det der med at sidde og koordinere med velmenende politiker, tror jeg ikke får folket med.
Hvis I kun kan vinde med taktik og koordineret aktioner med politiker, er det tydeligt at vi ikke arbejder på det samme her. I er meget velkommen til at informere mig om de koordinerede planer, så jeg ikke laver en masse skade - jeg stadig mangler at forstå hvad præcist handler om OG derfor hører som en søgt påstand?

Synes stadig og forsat vi skal samarbejde :), og din holdning ER gyldig - er min?

jeg vil ihvertfald forsat støtte jeres mål alt jeg kan.

Kh Rolf Bjerre

Dave Pencroof

Som du kan se på den første kommentar på denne artikel bliver der draget en linje imellem vores søgsmål og Danmarks EU-medlemsskab. Det arbejder vi hårdt på at undgå. Visse danske partier er både imod EU og imod


Gode herre der tager du fejl, du læser det jeg skrev forkert, jeg kunne liste masser af eksempler op om at vores FT nægter at følge, eller bakker af på dem når de er i vejen for FT's "ideer", Jeg valgte at nævne netop EU domstolens logging kendelse fordi den har direkte forbindelse og er let for de fleste at huske !
Der er temmeligt mange tilfælde af FT idiotier og ulovligheder, og det vil ikke blive ændret mm vi får udskiftet alle de 179 "væsner", men det sker heller ikke når mindst 95 % af befolkningen med en stemme siger "vi kan jo alligevel ikke gøre noget" og "jeg har intet at skjule" FORKERT, dem der intet har at skjule er IKKE levende !

At du helst vil have at sagen ikke relateres til EU vil være umuligt at bære igennem for hele sagen er baseret på EU domstolen's kendelse, en domstol nedsat af politikere !
I må alle have en god dag-uge !

Simon Rigét

Rolf, det er ikke et politisk spørgsmål at en minister administrerer ulovligt, og skriver ulovlige trusler til en branche.

Nej - det er et demokratisk problem, der bunder i en utilstrækkelig grundlov....

Men da det politiske flertal i folketinget, reelt er den eneste og øverste magtinstans i det danske samfund, bliver det igen et politisk problem, at et flertal i folketinget er syltet ind i magtarrogance.

Juridiske spørgsmål er trods alt i sidste ende en vurdering af, om en handling overholder en politiske beslutning (og i nogen grad om de er i modstrid med en anden politiske beslutning. Men her mangler vi så en forfatningsdomstol)

Det er i høj grad et politisk spørgsmål, om politikere skal overholde egne og andre politikeres beslutninger, og hvilke etiske standarder politikere skal leve op til. Der er ikke rigtigt andre til at gøre det.

Så vi kan:
- Råbe op og stille dumme forslag, som kommer i medierne og får Tv-seerne til at reagerer.
- Appellerer til politikernes anstændighed og evt. sværte med til i eget søle, som du forsøger at gøre. Det juridiske system har dog tindens til kun at skabe forandringer i forståelsen fortiden, fordi det efter en møjsommelig indsats, kun kan placerer skyld, hos personer der hastigt bliver udskiftet...

Ingen af metoderne løser det fundamentale demokratiske problem.
Men begge har potentiale til at bremse en trist politisk ageren, i en konkret sag.

Rolf Bjerre

Eneste men,

"Sværte dem til i eget søle", kunne det udlægges som "agerer vagthund" - altså hvis man har de positive briller på B-)

Der bliver henvist til tamilsagen (ikke du) og fordomstider, respekt for historien - men er vores verden ikke fundamentalt forandret siden pre internet?

Synes det er en ret spænende samtale hvordan de spor juridisk og folkeligt arbejder bedst sammen OG da uden at velmenende politiker ødelægger noget. Tak for at gøre den mulig <3

Philip Thinggaard

Hej Rolf.

Jeg har svært ved at gennemskue, om det er politisk eller juridisk det her, og om det er et falsk skel. Jeg har også svært ved at gennemskue, om du rent lavpraktisk har taget kontakt til Foreningen imod Ulovlig Logning, før du lavede et borgerforslag? Borgerforslag er jo en ny ting, så det kan opfattes som påfaldende, at du får interesse for emnet lige nu.
Selv tog jeg kontakt til foreningen for et par uger siden efter en fodslæbende årrække fra min side. Jeg mødte megen åbenhed og hjælper nu den hamrende vigtige sag på vej, så godt jeg kan.

Mvh Philip

Simon Rigét

"Sværte dem til i eget søle", kunne det udlægges som "agerer vagthund" - altså hvis man har de positive briller på B-)

Hej Rolf. Jeg syntes man skal sige tingene som de er. Det gør debatten mere tydeligt, end hvis man skal finde positive vinkler på alting.
"Hvis en politiker fældes på sine ulovlige handlinger har det betydning for den folkelige opbakning" er nok mere rigtigt formulering, men mindre effektfuld:)

Jeg sætter stor pris på din påvirkning af formen og imødekommen måde at debatterer på!

Rolf Bjerre

Philip Thinggaard, jeg tog ingen kontakt eller koordinerede på ingen måde borgerforsalget med foreningen imod logning. Jeg kendte til foreningen og har delt og støttet på flere måder.

Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener er påfaldende, og om det er på en god måde :)

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder