Juridiske eksperter: Gladsaxes algoritme overtræder persondata-lov

Illustration: Bigstock
Der mangler information til borgere, hvis data benyttes til optræning af algoritme, samt en juridisk analyse af konsekvenser, mener jurister. Gladsaxe: Arbejdet med modellen sker alene på statistisk niveau.

Gladsaxe Kommune overtræder loven om persondata, i et projekt med at udvikle et dataanalytisk værktøj, der skal opspore familier med udsatte børn. Det mener tre juridiske eksperter, som Version2 har talt med, på baggrund af aktindsigt fra kommunen.

Gladsaxe mener derimod, at arbejdet med modellen alene sker på statistisk niveau.

Kunstig Intelligens kan være rigtig smart, men det kræver menneskelig intelligens at bruge den rigtigt. Gladsaxe Kommunes tanker om at lade alle familier scanne i en algoritme, der skulle kunne udpege børn med sociale problemer før de opstod, skabte megen offentlig debat - også på lederplads i Ingeniøren. Det viste sig imidlertid, at det ikke alene kunne diskuteres, om det var moralsk rigtigt, at bruge AI på den måde - det var også ulovligt. Dagen efter, at Version2 offentliggjorde denne artikel, meddelte Gladsaxe Kommune, at arbejdet med algoritmen blev stoppet - Trine Reitz Bjerregaard, ansvarshavende redaktør. Illustration: Nanna Skytte

Kommunen benytter i sit arbejde med at optræne en machine learning-model, som skal kunne udpege socialt udsatte familier, data fra borgere, som ikke i forvejen er i søgelyset fra de sociale myndigheder.

Altså oplysninger om borgere fra helt almindelige familier.

I et notat fra kommunen, der er udarbejdet som et bilag til et møde i Børne- og Undervisningsudvalget d. 20. november 2018, fremgår det, at der benyttes data fra borgere, som ikke er under søgelys i forhold til serviceloven.

Det fremgår ikke af notatet eller Version2’s øvrige aktindsigt fra kommunen, at borgerne informeres om anvendelsen af data til optræning af modellen.

Gladsaxe Kommunes børne- og familiechef Tine Vesterby Sørensen tilbød i december måned Version2 et interview med kommunens dataanalytikere, som vi tog imod. Den 9. januar fremsendte Version2 en række spørgsmål til kommunen. Gladsaxe har indtil videre nægtet at svare på disse spørgsmål.

Kommunen overholder ikke persondatalovgivningen

Version2 har forelagt notatet fra Gladsaxe for flere juridiske eksperter:

»Min juridiske vurdering er, på baggrund af notatet, at kommunen ikke overholder persondatalovgivningen, fordi man anvender data til et nyt formål,« siger advokat og ekspert i persondataret, Catrine Søndergaard Byrne.

»Min juridiske vurdering er at kommunen ikke overholder persondatalovgivningen, fordi man anvender data til et nyt formål,« siger advokat og ekspert i persondataret, Catrine Søndergaard Byrne. Illustration: Catrine Søndergaard Byrne

»Persondataforordningen taler meget om ‘formålsbestemthed’. Hvis man skal genbruge data til noget andet end det første formål, så skal det ligge indenfor en forventning, som borgeren har, om hvordan data vil blive brugt. Men her går vi efter min opfattelse langt ud over, hvad man kan forvente.«

Så er der spørgsmålet om information.

»Når man anvender data til et nyt formål, skal man informere de personer, hvis oplysninger benyttes i den nye behandling. Det krav er vigtigt for man at som borger har kontrol med, hvad ens data bliver brugt til. Jeg kan ikke se, at det, kommunen gør her, ligger inden for de undtagelsesmuligheder, der findes.«

Hun forsætter:

»Jeg mangler sådan set hele den juridiske analyse, og særligt den konsekvensanalyse, som kræves af artikel 35 i persondataforordningen. En konsekvensanalyse skal laves, når man iværksætter behandling med ny teknologi, eller som har høj risiko for at påvirke individet. En systematisk analyse af, hvad der er af risiko og konsekvenser. Det er kommunen forpligtet til.«

En sådan analyse findes ikke i det materiale, som Version2 har fået i aktindsigt fra kommunen.

Catrine Søndergaard Byrne mener, at hvis sådan en analyse findes, burde den i en eller anden form indgå i aktindsigten.

»Jeg tror, at kommunen går skævt, helt fra starten af, ved at kommunen ikke mener, at den foretager sig noget, der har med persondatalovgivningen at gøre, fordi kommunen mener, at det er statistik. Kommunens udgangspunkt er efter min opfattelse forkert.«

»Jeg læser notatet som om, at kommunen siger: Vi skal opfinde en bil uden at tænke over, at der er krav om forlygter, signalgivning, og andre ting, som eksempelvis færdselsloven kræver. Man laver bare bilen, med fire hjul, motor og en kasse, og så kører vi afsted, og retter til hen ad vejen.«

Der findes metoder til at sløre persondata i algoritmer. Det kaldes ‘differential privacy’ i fagsproget. Denne term optræder ikke i den agtindsigt, Version2 har modtaget.

Lektor: Ingen overvejelser om lovligheden

Hanne Marie Motzfeldt, som er jurist og lektor ved Center for Informations- og Innovationsret ved Københavns Universitet, har denne kommentar:

»Hvis det passer, at kommunen forsatte med at udvikle og bruge data til algoritmen, i hvert fald frem til december 2018 og ikke har informeret borgerne, så er datalækken på de 20.000 følsomme oplysninger jo småting,« mener Hanne Marie Motzfeldt, som er jurist og lektor ved Center for Informations- og Innovationsret ved Københavns Universitet. Illustration: Jacob Nielsen

»Hvis det passer, at kommunen forsatte med at udvikle og bruge data til algoritmen, i hvert fald frem til december 2018 og ikke har informeret borgerne, så er datalækken på de 20.000 følsomme oplysninger jo småting.«

Hun uddyber sit synspunkt således:

»Hvis det forholder sig, som det synes at fremgå af bilaget, så er jeg rystet. Der er ingen overvejelser om lovligheden af, hvad forvaltningen laver. Hvis der ikke ligger en solid, juridisk-faglig redegørelse som et skjult bilag, der ikke er blevet udleveret til Version2, så er vi på et tipping-point i den digitale forvaltning. Så er det akut, at vi går væk fra såkaldt politisk betjening, strategier og andre buzz-ord og genopfinder de gode gammeldags retsstatslige dyder. Man starter med loven, betvivler den ikke i sit hverv som offentlig ansat og man overholder den ubetinget i sit arbejde. Det står i alle offentlige ansattes jobbeskrivelse. Punktum.«

Hanne Marie Motzfeldt er selv borger i Gladsaxe Kommune. Hun har sympati for kommunens politikere:

»Byrådet er da helt på herrens mark her. De bliver jo holdt i mørket i forhold til, om kommunen overholder loven.«

De har ingen mulighed for at gennemskue, om det er lovligt, hvad forvaltningen laver, mener hun.

»Jeg kan ikke se, hvad forvaltningen baserer den her behandling på – hverken de udsatte familier eller de helt almindelige familier. De nævner jo ikke en lyd om databeskyttelseslovgivningen i redegørelsen til byrådet.«

Kommunen bruger dog ordene ‘statistikmodel’ igen og igen. Derfor gætter Hanne Marie Motzfeldt på, at kommunen har brugt ‘statistikreglen’ i databeskyttelsesloven.

»Det ville jeg nu nok have redegjort temmelig grundigt for. Det er nemlig ret usikkert, hvor langt man kan strække den regel, når man bruger kunstig intelligens, herunder machine learning, til at analyse borgernes persondata – og politikerne bør da vide, når de er på usikker grund.«

Hun slutter:

»Hvor jeg imidlertid står helt af, er, at de slet ikke nævner noget om information af borgerne. Det er virkelig mærkeligt. Transparens er helt utrolig vigtig i GDPR. Borgerne skal vide, hvad der foregår.«

’Forskning’ er en kattelem, men borgerne skal underrettes

Det er uklart, på hvilken baggrund kommunen bruger de pågældende data, siger Ayo Næsborg-Andersen, som er jurist og lektor i persondataret på Syddansk Universitet.

»Selv om det er statistik eller forskning, kan man kun undlade at give meddelelse til borgerne om, at man benytter deres data, hvis det giver en uforholdsmæssig stor indsats. Og det synes jeg ikke kommunen kan hævde her,« mener Ayo Næsborg-Andersen, som er jurist og lektor i persondataret på Syddansk Universitet. Illustration: Syddansk Universitet

»Det skylder embedsfolkene at fortælle deres politikere.«

Der ligger en undtagelse i persondataforordningen som gør, at man stort set altid må bruge data til statistik.

Der, hvor det bevæger sig fra at være statistik, til noget man skal tage nærmere stilling til, er, når det får konsekvenser for den enkelte, fortæller hun.

»Det er ikke defineret i forordningen, hvad statistik er. Det kan vi så undre os over. Det norske datatilsyn, som har et tæt samarbejde med det danske, siger, at man godt kan betragte optræning af en algoritme som forskning. Problemet er, at forskning heller ikke er defineret. Hvis man definerer forskning som ny viden, så er alt forskning.«

En normal forståelse af definitionen af forskning inkluderer, at der er et sæt spilleregler der skal overholdes, som f.eks. det danske kodeks for integritet i forskning.

»Man kunne overveje, om ikke også kommunerne burde overholde disse spilleregler, hvis det, de foretager sig, skal defineres som forskning. Det ville blandt andet indebære, at de skulle kunne redegøre for deres valg af statistiske modeller, og for at de stemmer overens med gældende akademisk praksis.«

Hun forsætter:

»Men selv om det er statistik eller forskning, så kan man kun undlade at give meddelelse til borgerne om, at man benytter deres data, hvis det giver en uforholdsmæssig stor indsats. Og det synes jeg ikke kommunen kan hævde her, fordi det vides, hvem borgerne er.«

Forskning er per definition lovligt, men kommunen skulle, som et absolut minimum, under alle omstændigheder orientere borgerne.

Ayo Næsborg-Andersen undrer sig også over, hvordan kommunen kan vide, at de familier, som kommunen har medtaget i kontrolgruppen, ikke er 'skjult' sårbare.

»Der kan være en bias, hvor man ved, at hvis forældre eksempelvis er ledige, så er man hurtigere til at indberette, end hvis forældrene er rige. Det skal kommunen tage højde for, ellers er det dårlig statistik. Og mit næste spørgsmål er: Hvor mange regner de med at fange, som de ikke kender i forvejen? Måske skulle man smide pengene efter at hjælpe børnene, i stedet for at finde dem. Man tror, at flere data kan løse problemerne. Min påstand er, at ni ud af ti gange, har myndighederne allerede de relevante data. De behøver ikke at skabe sådanne algoritmer.«

Gladsaxe: Arbejde med model sker alene på statistisk niveau

Gladsaxe Kommune har på mail sendt en kommentar fra børne- og familiechef, Tine Vesterby Sørensen, som vi her gengiver i sin helhed:

»Det er vigtigt at understrege, at Gladsaxe Kommunes arbejde med en dataunderstøttet opsporingsmodel alene sker på statistisk niveau.

Når vi taler statistisk behandling af personoplysninger, fremgår det ganske klart af databeskyttelsesforordningen, at formålsbestemhedsprincippet – som er det princip, som sætter en retlig grænse for adgangen til at viderebehandle personoplysninger til nye formål – ikke finder anvendelser, når der sker behandling af personoplysninger til statistiske formål.

Der er således ikke tale om, at Gladsaxe Kommune i det nuværende arbejde med Gladsaxe-modellen foretager personhenførbare analyser af børn eller forældre. Hvis dette var tilfældet, er det dog helt korrekt, som du også citerer dine kilder for, at vi ville være bundet af det oprindelige formål med vores indsamling af personoplysningerne.

I forhold til orientering af borgere, hvis data indgår i den statistiske undersøgelser, så er retten til orientering jo en af de grundlæggende rettigheder, som de registrerede har i forordningen. I det nuværende statistiske arbejde er datagrundlaget dog så stort, at det ikke er muligt at opfylde denne oplysningspligt. Dette er helt efter databeskyttelsesforordningens regler, da retten til at modtage oplysninger om behandlingen ikke gælder, hvis det vil kræve en uforholdsmæssig indsats, hvilket navnlig er tilfældet for statistiske projekter.

Hvis det pågældende bilag har givet anledning til misforståelser omkring ovenstående, kan vi kun beklage.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Det lader til, at "det nye sort" indenfor omgåelse af GDPR er at hævde, at noget et "statistik" og ikke persondata. Vi hørte det samme som begrundelse for at have frit slag senest for nogle dage siden, hvor også Trivselsmålingerne var "statistik" og ikke persondata. Og Gladsaxe er også foregangsmand med Newspeaket "Det er ikke datalæk, det er tyveri". Hvis det er så let at omgå GDPR, så er den ikke meget værd ift. at beskytte os mod totalitært tænkende embedsfolk og politikere.

Der er åbenbart ingen moralske barrierer mere indenfor det område, og det er voldsomt skræmmende og alvorligt. For når først man i i den grad begynder på Newspeak - og det er det jo - for at føre sin egen befolkning bag lyset omkring, hvad man gør med deres indsamlede privatliv, så er vi allerede langt, langt, langt væk fra, hvad man kan kalde et frit og oplyst og velfungerende demokrati. "Nogen" i toppen af samfundet (embedsmænd/forskere/pengemænd/politikere) har i det skjulte tiltaget sig magten til at manipulere med os og kontrollere os - mere eller mindre uden at vi opdager det. Og derved har de allerede taget magten, og kuppet os. Det er ikke mere noget, vi kan frygte kommer til at ske - det er sket.

Hele historien emmer af magtmisbrug. Af lusk og skjulte dagsordener. Jeg frygter, at Gladsaxe Kommune blot er toppen af isbjerget. At deres måde at tænke om dette på er helt på linje med, hvordan man tænker i den mest magtfulde del af toppen af samfundet - det er bare ikke meningen, at borgerne (dem, der ikke selv er en del af det reelt magthavende lag - måske skal vi stedet sige "undersåtterne"?) skal opdage det. Det er det stille kup, jeg og andre har forsøgt at råbe op om de senere år. Vi bliver simpelthen under radaren kuppet - demokrati eller ej.

Hvad bilder de sig ind? Er det ikke gået op for dem, at de er ansat til at være folkets tjenere, ikke dens herrer? Find et andet job, hvis I ikke kan leve med det.

Og hvad bilder de sig ind ikke at ville svare på version2's spørgsmål? Og kan vi ikke få lov af se, hvad det er for spørgsmål, man ikke vil svare på - for det er vel i sig selv ret oplysende? Eller arbejder I stadig på at få svar? Det vil selvfølgelig være endnu bedre.

God og vigtig opfølgning på sagen - tak for det.

  • 23
  • 0
Simon Mikkelsen

Gennem årtier har man lavet systemer der opfylder nogle administrative krav. Men de har ikke være lavet til at gøre det rigtige, fx give folk besked når der laves dataudtræk eller gøre det nemt at give dem mulighed for at sige fra. Vi har et kæmpe efterslæb, men ligesom data ikke skal ligge offentligt tilgængeligt, skal folk altså spørges.

Mon ikke folk blev spurgt noget oftere, hvis det ikke krævede et mindre projekt i sig selv at gøre det?

Men at man ikke har de rigtige værktøjer til at opføre sig moralsk, og nu juridisk, korrekt. Det koster noget at lave et stykke forskning, og en del af prisen er altså at spørge folk om lov. Befolkningen har betroet dem deres data i så høj grad, at man ikke kan sige nej til at meget af det indsamles.

Med betroede positioner følger et særligt ansvar og en særlig pligt til at gøre sit bedste, dér hvor man er sat.

Det gør mig trist, hvis moralen skrider. Hvad bliver der så af almindelig anstændighed? Man skal kende forskel på dit og mit, på rigtigt og forkert. Det burde ikke være så svært.

  • 9
  • 0
Ebbe Hansen

At Gladsaxe kommune ved, at der er 7 familier med "udsatte børn", men at Gladsaxe Kommune ikke ved hvem disse børn er eller hvor de bor?

Statistik er altid et dejligt våben. Også når man ikke vil have medansvar for vanrøgt.

  • 5
  • 0
René Nielsen

En kommune må i udgangspunktet ikke bruge borgernes til penge på noget som ikke gavner kommunens borgerne. Længere er den historie om kommunalfuldmagten ikke.

”God forskningsskik” tilsiger at hele området forskes, herunder de områder som taler imod den teori som der testes for. Det sidste forhindrer kommunalfuldmagten i udgangspunktet, at der bruges penge på.

Så hvis kommunen vil forske, må det være et krav at ”god forskningsskik” overholdes! Ellers svarer det jo til at en tyveknægt som er taget på fersk gerning, siger at ejeren skal have givet ham lov til at tage tingene.

Hvis jeg var djævlens advokat, vil jeg påstå at de penge som Gladsaxe kommune bruger på sin sociale ”precrime-unit” burde have været brugt på kommunens allerede identificerede udsatte borgere og ikke på noget andet.

Så hvis kommunens sociale ”precrime-unit” skal have nogen eksistensberettigelse indenfor kommunalfuldmagten, så må det være et minimumskrav at de sager som den sociale ”precrime-unit” fremfinder, ikke allerede er eller ville være rapporteret andetsteds.

Jeg vil gerne takke V2 for en god opfølgende artikel og håber at V2 beder om aktindsigt i Gladsaxe kommunes forskning og -metode for at lade en uvildig forsker vurderer om ”god forskningsskik” er overholdt?

Jeg tvivler og jeg ser Gladsaxe Kommunes svar fra børne- og familiechef, Tine Vesterby Sørensen som et forsøg på at monterer en lynafleder i tordenvejr.

  • 16
  • 0
Bjarne Nielsen

Det lader til, at "det nye sort" indenfor omgåelse af GDPR er at hævde, at noget et "statistik" og ikke persondata.

Antagelsen må være, at når data er omformet til "statistik", så er de anonyme. Som vi har set flere gange, så er det alt for nemt at reidentificere individer i de "data-kuber", som man elsker at udstille (bevares, der er blevet strammet lidt op, men ikke nær nok). Jeg vil godt stille spørgsmålstegn ved, hvilken model man får ud af at træne på anonym statistik, og derfor har jeg svært ved tro på, at det hverken anonymt eller statistik (jeg kan tage fejl, men uden konkret viden bliver det dog ved tvivlen ... og så er vi tilbage ved den meget omtalte "tillid" - det er ikke noget, man kan forvente, endsige forlange - det er noget, som man skal gøre sig fortjent til, og min tillid til Gladsaxe kan pt. ligge på et meget lille sted).

Men selve omformningen til "statistik" er vel også behandling af personoplysninger.

Og så er det, at man bruger de to andre stykker elastik i meter-mål: dels "forskning", og dels "uforholdsmæssig stor indsats" at opfylde sine forpligtelser. Specielt den sidste er nem at opfylde, når man selv skal vurdere det - i sær er det nemt at komme til at designe hele setup, så det ganske bekvemt bliver "uforholdsmæssigt byrdefuldt" at orientere folk.

  • 7
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Simon Mikkelsen:

Mon ikke folk blev spurgt noget oftere, hvis det ikke krævede et mindre projekt i sig selv at gøre det?


Jeg tror det desværre ikke. Alle de gange politikere, embedsfolk og forskere er blevet spurgt direkte, om de mener, at befolkningen skal have lov at sige "Nej", har svaret været, at det skal de ikke - for så er man bange for, at alt for mange siger "Nej". Og det siger man direkte - man skammer sig ikke engang. Så jeg tror desværre, at det er med fuldt overlæg, at man hverken orienterer eller beder om samtykke.

  • 10
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

A pro pos ovennævnte: I interview vedr. forskningsetik på Altinget i dag med to forskere kan man se tankegangen:

"I sidstnævnte bider Sune Hannibal Holm mærke i ambitionen om at give borgerne større ejerskab over egne data gennem en platform på borger.dk.
På den ene side støtter han intentionen om større gennemsigtighed, men med ejerskab kommer også ansvar, påpeger Sune Hannibal Holm, der kommer fra en stilling som lektor i filosofi.
"Det kan hurtigt blive meget krævende og uoverskueligt, hvis hver enkelt borger skal varetage alt den data, der findes om én. Det er for mig at se vigtigere, at vi sikrer lovgivning og regulering, så borgerne kan være trygge ved brugen af deres data." siger han."

https://www.altinget.dk/forskning/artikel/etik-forskere-kunstig-intellig...

Goodbye krav om samtykke - for det ansvar kan borgerne ikke håndtere. Det må de hellere overlade til politikere/embedsmænd og forskere.

Endnu engang er det tydeligt, at udgangspunktet for de to forskeres bestræbelser er, at forskere/politikere/embedsfolk/erhvervslivet med djævlens vold og magt dæleme skal have ret til disse data - og så må vi se på, hvordan vi lissom kan spinne dette tyveri, så det ikke bliver alt for tydeligt og øjenfaldende, at der faktisk er tale om tyveri - af befolkningens ret til eget privatliv. Befolkningen skal helst ikke opdage det.

Et ægte etisk udgangspunkt ville jo tværtimod være at anerkende andre menneskers ret til privatliv - og dermed ejerskab til egne data. Og at alt andet er tyveri og totalitær overvågning af værste skuffe. Man stjæler andre menneskers liv - fordi man kan, fordi man har lyst til det, fordi der er penge i det. But you can put lipstick on a pig - it is stille a pig!

  • 8
  • 0
Claus Nørgaard Gravesen
  • "Det er vigtigt at understrege, at Gladsaxe Kommunes arbejde med en dataunderstøttet opsporingsmodel alene sker på statistisk niveau."

Opsporingsmodel, hvad indebærer det monstro - og hvordan kan man "arbejde statistisk" på/med en "opsporingsmodel"?

Man vil vel så fodre denne "model", når den er færdig, med den statistiske data, som ellers var indsamlet til et helt andet formål - både ift. statistikken, men i særdeleshed ift. modellen?

  • "Når vi taler statistisk behandling af personoplysninger, fremgår det ganske klart af databeskyttelsesforordningen, at formålsbestemhedsprincippet – som er det princip, som sætter en retlig grænse for adgangen til at viderebehandle personoplysninger til nye formål – ikke finder anvendelser, når der sker behandling af personoplysninger til statistiske formål."

En "opsporingsmodel" er dog ikke et "statistisk formål".

  • "Der er således ikke tale om, at Gladsaxe Kommune i det nuværende arbejde med Gladsaxe-modellen foretager personhenførbare analyser af børn eller forældre. Hvis dette var tilfældet, er det dog helt korrekt, som du også citerer dine kilder for, at vi ville være bundet af det oprindelige formål med vores indsamling af personoplysningerne."

Definér "nuværende arbejde", tak.

Selv hvis det var et statistisk formål - hvilket en "opsporingsmodel" dog på ingen som helst måde kan være - jf. databeskyttelsesforordningens "Ret til indsigelse" art. 21, stk. 6:

  • "Hvis personoplysninger behandles med henblik på videnskabelige eller historiske forskningsformål eller statistiske formål i henhold til artikel 89, stk. 1, har den registrerede ret til af grunde, der vedrører den pågældendes særlige situation, at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger vedrørende den pågældende, medmindre behandlingen er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse."

En "opsporingsmodel" er ikke en "opgave i samfundets interesse" - det er overvågning. Så enhvers "særlige situation" må ganske givet være grundlovens § 71, stk. 1:

Den personlige frihed er ukrænkelig.

Ord og formuleringer er vigtige. GLADSAXE KOMMUNE prøver givetvis at løbe fra sit ansvar her - for deres "opsporingsmodel" bryder afgjort loven.

  • 4
  • 0
Bjarne Nielsen

Opsporingsmodel, hvad indebærer det monstro - og hvordan kan man "arbejde statistisk" på/med en "opsporingsmodel"?

Man kan vel godt arbejde med at visse samfundsgrupper "statistisk set" har større sandsynlighed for "komme i myndighedernes søgelys". F.eks. folk som bor i etagebyggeri. F.eks. høje socialgrupper. F.eks. børn af forældre med andet etniske ophav.

Det er vel det, som man taler om, når man i anden sammenhæng taler om at lave systemer, som kan støtte myndigheder med at lave den initielle vurdering af "indberetninger", som der jo er kommet mange flere af. Det bliver uhyggeligt nemt kodificering af fordomme og vil kunne få en stigmatiserende og konserverende effekt, og hvis det gøres tilpas ugennemskueligt, så bliver det svært at gøre op med.

Det vil være direkte uegnet til at håndtere mønsterbrydere, både i positiv og negativ forstand, og det vil få en helt særlig inerti.

Jeg er seriøst bange for at der er tale om Big Data numerologi.

  • 3
  • 0
Claus Nørgaard Gravesen

Man kan vel godt arbejde med at visse samfundsgrupper "statistisk set" har større sandsynlighed for "komme i myndighedernes søgelys". F.eks. folk som bor i etagebyggeri. F.eks. høje socialgrupper. F.eks. børn af forældre med andet etniske ophav.

Tak for input, Bjarne Nielsen .

Og jeg giver dig ret. Men jeg skulle nok have formuleret det anderledes. Hvordan kan en opsporingsmodel have et statistisk formål? For hvis den ikke har det, så er videregivelsen af oplysningerne ikke lovlige jf. GDPR.

Art. 5, stk. 1, litra b omtaler udelukkende "statistiske formål" - ikke blot "statistik":

  • "b) indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål; viderebehandling til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, skal ikke anses for at være uforenelig med de oprindelige formål (»formålsbegrænsning«)"
  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere