Juraprofessor: Politiets bilovervågning går for vidt

Det er for vidgående, når Politiet gemmer nummerplader i 30 dage mener professor, som selv var med til at udforme reglerne.

Politiet går for vidt, når kameraer gemmer billeder af bilers nummerplader i 30 dage - også for bilister, som ikke er mistænkt for lovbrud.

Det mener Peter Blume, professor i persondataret ved Københavns Universitet, som i 2015 var med til at udarbejde Datatilsynets udtalelse på området.

»I Datarådet går vi ud fra, at når vi træffer en afgørelse, så bliver den overholdt – specielt af offentlige myndigheder. Men det her virker mere vidtgående, end det var meningen,« siger Peter Blume til avisen Information (kræver login) .

Han havde ikke forudset, at Rigspolitiet ville fortolke udtalelsen så bredt, som det er sket. Rigspolitiet har anlagt en meget »vid fortolkning« af reglerne på området, mener Peter Blume.

»Min umiddelbare vurdering er, at den ikke er inden for skiven,« siger han, og tilføjer, at borgere har mulighed for at klage til Datatilsynet over denne praksis.

På kanten af persondataloven

I 2016 slog Datatilsynet fast, at en opbevaring af oplysningerne i 30 dage »kun under visse omstændigheder vil kunne ske inden for rammerne af persondataloven«.

Det undrer Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening:

»Realiteten er, at Rigspolitiet har gjort undtagelsen til hovedreglen. De gemmer stort set alle ’no-hits’ i 30 dage. Jeg kan ikke forstå, hvordan det kan være inden for rammerne af persondataloven,« siger Jesper Lund til Information.

Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested udtaler til avisen, at de nye oplysninger viser, at overvågningen er mere omfattende end han »nogensinde havde forestillet« sig. Han vil bede justitsministeren om at redegøre for sagen.

Det har ikke været muligt for Information at få en kommentar fra Rigspolitiet på grund af ferie.

Ifølge Jyllands-Posten vil retsordførerne fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti lave reglerne om, hvis politiets lagring af data er i strid med persondataloven, så politiet kan gemme billederne i længere tid.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Hansen

https://www.version2.dk/artikel/nu-skal-politiet-til-automatisk-opsnappe...

Det var jo hvad vi forudså der ville ske, undtagen dem der pointerede at nej da, de ville da blive slettet efter 24 timer når de nu sagde det var sådan.

Det skulle være undtagelsen det blev gemt i 30 dage, nu er det undtagelsen hvis det kun sker i 24 timer.

Og så undrer folk sig over der er flere der ikke har en skid tillid til "systemet" og undrer sig over vi er nogle der prøver at få stoppet de her tiltag før det er for sent, selvom det oprindelige lov forslag lyder uskyldigt.

  • 17
  • 2
Morten Christiansen

Jeg kan stadig ikke lade være med at tænke på denne overskrift, hvor man gemmer 5år bare fordi nogen kan have lavet bedrageri.

Men nej politiet bliver skudt ned når det handler om ’no-hits’ i 30 dage, det er jo en latterliggørelse uden ende.

Det virker som om vi har tripel standard i lovgivning når det drejer sig om offentlige, virksomheder, og private.

Virksomheder må alt.
Offentlige må mindre.
Det private må intet.

  • 1
  • 6
René Nielsen

Enten er 30 dages perioden lovlig eller også er det ikke tilfældet. Professoren må vise at han er sin løn værdig og få standset ANPG systemets 30 dage.

Men jeg synes at et spørgsmål er vigtigere - og det er at politiet på intet tidspunkt havde tænkt sig at følge loven. Det faktum synes jeg at Datatilsynet fremadrettet bør indarbejde i deres tilladelser til politiet.

Men hvorfor skulle politiet også følge loven når dybt uansvarlige politikkere fra DF, S og V står i kø for at rose politiet, for at bryde loven? Ikke en journalist har spurgt ind til dette.

Hvis der var en ansvarlig politiledelse, var det system blevet lukket ned øjeblikkelig, data slettet og ikke taget i drift igen, før det var lovligt.

  • 9
  • 1
Ib Larsen

Det er jo så igen et udtryk for det mission creep, som mange har advaret imod.

  • Hvis man først giver staten en lillefinger og tillader den at indsamle data om borgerne, om hvorvidt disse så egentligt burde anses for privat er en anden sag, vil myndigheder i starten blot gøre brug
    af en undtagelsesregel od med salamitaktikken udvide den til nye situationer, medmindre der kommer pushback fra andre aktører.

Sådan som det danske system er indrettet - uden stærk beskyttelse af privatlivet på forfatningsniveau - og svage kontrolmyndigheder og tilbageholdende domstole og et folketing, der med vilje har indrettet lovgivningen sådan at det er næsten umuligt for borgerne at få effektiv oprejsning over for myndigheder, er det i praksis umuligt for modstående aktører at stoppe at en undtagelse bliver til reglen.

  • Noget andet er så, at hvad folk foretager sig offentlige steder, ifølge min mening ikke burde være omfattet af privatlivet. Hvis du kører i en bil på et offentligt sted, burde staten såvel som alle private aktører naturligvis have ret til at indsamle og gemme disse oplysninger uden bureaukrati, ganske enkelt fordi selve handlinen foregår på et sted, hvor man ikke har nogen rimelig forventning om at det man foretager sig er privat for andre.

  • Men når det nu anses for at være omfattet af loven, er det selvfølgelig et principielt problem, at politiet udvider en undtagelse til reglen uden pushback fra politikerne, som jo burde have en interesse i at lovens intentioner også respekteres.

  • Hvis politikerne i virkeligheden er ligeglade, fordi man udmærket ved, at loven kun er teater, der skal narre masserne til at tro at de har privatliv som de ikke reelt set fortjener, har vi ingen retsstat.

Jeg gætter på, at konsekvenserne enten bliver (a) En løftet pegefinger til politiet med et påbud uden tidsfrist for efterlevelse eller (b) Et belejligt forslag fra et folketingsflertal om at legalisere det som politiet allerede foretager sig - naturligvis med lidt hjælp fra diverse ministerier om at alternativet vil hæmme politiets efterforskning af mord, voldtægt og bandekriminalitet.

Sagen viser iøvrigt på smukkeste vis, at statslig masseovervågning er en enten eller situation, man kan ikke logisk set give dem en begrænset magt til at indsamle data for en begrænset periode, uden at der også vil opstå et (helt logisk) ønske hos myndighederne om at udvide den til det yderst mulige.

  • Man kan lægge lidt bureaukrati oven på og sige den er under kontrol, men statsbureaukrati indført for at holde kontrol med den udøvende magt, der håndhæves af den udøvende magt selv vil aldrig virke på lang sigt.
  • 2
  • 1
Erling Sjørlund

Hvis du kører i en bil på et offentligt sted, burde staten såvel som alle private aktører naturligvis have ret til at indsamle og gemme disse oplysninger uden bureaukrati, ganske enkelt fordi selve handlingen foregår på et sted, hvor man ikke har nogen rimelig forventning om at det man foretager sig er privat for andre.


Når man gemmer oplysninger i en database over alle de steder, du har kørt bil de sidste 30 dage, så giver det adgang til at tegne et billede, som rækker langt ud over, at du bliver set her og der af forskellige personer.
Hvis du afviger fra dit sædvanlige mønster og besøger by X samtidigt med, at der bliver begået en grov forbrydelse der, vil din afvigelse let kunne findes, og du vil blive rodet ind i efterforskningen. Ikke en rar situation, uanset om du kan slippe ud af den ved at fortælle, at du bare besøgte tante Anna i by X.

  • 3
  • 0
Ib Larsen

Når man gemmer oplysninger i en database over alle de steder, du har kørt bil de sidste 30 dage, så giver det adgang til at tegne et billede, som rækker
langt ud over, at du bliver set her og der af forskellige personer.

I visse tilfælde kan det danne et billede af, hvad man kan have foretaget sig, men det er jo kun ud fra følgeslutningen ikke ud fra de offentligt eksponerede begivenheder, at det siger noget om ens privatliv.

Det er dog et tvivlsomt argument for at ophæve disse offentlige oplysninger til noget privat, at man med teknologien vil kunne danne sig et mønster om et menneskes liv.

Det har blandt andet konsekvenser for ytringsfriheden, hvis selve indsamlingen af disse offentlige begivenheder skal være ulovlig, fordi andre med for stor succes kan gætte sig frem til noget om andres private vaner.

Det har f.x den absurde konsekvens, at oplysninger, som det er lovligt at tilgå offentligt via nyhedsmedier, sociale medier og crowdsourcing af offentlige steder ikke må indsamles i en database eller lægges på en hjemmeside.

Selv om det står i avisen, at Jens Jensen var på en bestemt vej på et givent tidspunkt, og man ud fra 1000 andre kilder kan danne sig et korrekt billede af hans vaner, økonomi, familieforhold og seksuelle orientering må man ikke lægge oplysningerne i en database eller blogge det, fordi oplysningerne stadig er private.

  • Hvis staten laver et sådant register, kan jeg måske se ideen i at begrænse det, men mange malplacerede regler om privatliv, griber også direkte ind i private aktørers ytrings- og informationsfrihed (f.x den idiotiske Right to be forgotten).

  • Omvendt søger staten hele tiden at udvide overvågning af vores private kommunikation og at tvinge private aktører (internetfirmaer) til at optræde som statens forlængede arm.

Det er sidstnævnte, som udgør et problem, fordi det er en overvågning af private borgere håndhævet ved tvang over for private aktører.

Hvis du afviger fra dit sædvanlige mønster og besøger by X samtidigt med, at der bliver begået en grov forbrydelse der, vil din afvigelse let kunne findes,
og du vil blive rodet ind i efterforskningen. Ikke en rar situation, uanset om du kan slippe ud af den ved at fortælle, at du bare besøgte tante Anna i
by X.

Lige det scenarie er desværre ikke et argument for at nægte staten muligheden for at optage alle borgeren i det offentlige rum men vil jo tværtimod blive brugt som argument for det stik modsatte, nemlig at staten skal have mulighed for at overvåge mere - i det offentlige såvel som i det private rum - for at frikende den uskyldige.

  • Hvis registreringen af alle nummerplader blot i 25 % sager vil trække et så stort net, at staten fanger nogle skyldige, vil politikerne og måske et flertal mene at det er godt nok, og at de resterende 75 % ikke har problem med at lade sig overvåge, da de enten ikke har noget at skjule.
    Det som du reelt mener, og som jeg er enig i i det tilfælde, er at uskyldige kan blive fanget i statens overvågning, selv om de har en god grund til at have et bestemt kørselsmønster, hvis staten nu registrerer alle nummerplader.

  • Det er dog ikke selve indsamlingen af oplysninger, fra et offentligt sted, som i det tilfælde er årsagen til problemet, men at politiet tror at disse indsamlede data har en større værdi end de har.

Som sagt, nummerplader + kørselsmønstre anser jeg ikke for omfattet af noget privatliv, fordi de ifølge disses natur må være offentlige, men mission creep og andet uvæsen i statens ikke helt ærlige begrundelser for at opbevare oplysninger af enhver art er dog et reelt problem.

  • 1
  • 2
Gert Madsen

Som sagt, nummerplader + kørselsmønstre anser jeg ikke for omfattet af noget privatliv, fordi de ifølge disses natur må være offentlige


Det handler jo om at disse registre kan bruges til social kontrol. Hvad enten det nu er betjent Mohammed, som tjekker hvor lillesøsteren har befundet sig, eller Inspektør Yrsa, som lige skal høre sin søn, hvorfor svigersdatterens bil var parkeret udenfor nabobyens swingerklub, mens sønnen var på arbejde.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize